Indlæser Begivenheder

<< All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Livet med Parkinson

24. april Kl.20:00 - 22:00

Pris: DKK50.

Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme, og i dag har ca. 7.300 danskere sygdommen. Sygdommen rammer typisk omkring 60-års alderen, men kan også ramme yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne. Derfor er rigtig mange pårørende også påvirkede af sygdommen.

De fleste kender symptomerne så som rysten, langsomme bevægelser og stivhed i musklerne. Men hvornår kan man se de første tegn på Parkinsons sygdom? Hvilke celler rammer sygdommen, og hvordan diagnosticeres den? Hvordan påvirker det patienterne at leve med uvisheden om, hvordan sygdommen udvikles? Og hvordan kan du som pårørende hjælpe og samtidig passe på dig selv?

Denne aften sætter Lundbeckfonden fokus på den kroniske lidelse, Parkinson, og ser nærmere på diagnosticering, behandlingsforløb og den psykiske påvirkning af både patienter og pårørende.

Forelæsere:
Per Borghammer, Lundbeckfonden Fellow og overlæge, Aarhus Universitet
Susanne Ohrt, psykolog og specialist i sundhedspsykologi
Aftenens ordstyrer: Line Friis Frederiksen, cand.scient, videnskabsjournalist og forfatter

Sted
Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS auditoriet, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632
Arrangør
Lundbeckfonden