Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Professor i økonomisk ulighed besøger CBS

25. april Kl.15:00 - 16:00

I de seneste årtier har lande over hele verden set en markant større ulighed i indkomst og velstand. Ifølge en Oxfam-rapport (2018) gik 82 % af al den rigdom, der blev skabt sidste år, til 1 procent af verdens befolkning.

Professor i økonomisk ulighed fra INSEAD Mark Stabile vil tale om netop disse tal til sit oplæg på CBS d. 25. april, kl. 15:00 til 16:00.

Mark Stabile vil stille spørgsmål som fx, hvad er det ”rigtige” niveau af ulighed? Hvad er det ”rigtige” niveau af fattigdom? Eksisterer den amerikanske drøm stadig?

Stabiles seneste forskning er inden for ulighed, fattigdom, børnesundhed, finansiering af sundhed og skattepolitik. Han har været rådgiver for bl.a. USA’s regering samt for Canada og Ontario ifm. sundhedsreformer og programmer, der skal mindske fattigdom blandt børn.

På CBS vil Stabile fremlægge data for det danske samfund og se på, hvordan ulighed påvirker:

  • social mobilitet
  • offentlige institutioner
  • trivsel og sundhed
  • vækst
  • social sammenhæng

Mark Stabile vil også se på løsningsmuligheder. Han mener, at man effektivt kan mindske ulighed fx gennem beskatning og et målrettet socialt forbrug.

DR Deadline-vært Lotte Folke Kaarsholm er moderator, og forelæsningen vil foregå på engelsk. Alle er velkomne!

Forelæsningen er en del af Forskningens Døgn 2019 og er tilrettelagt af Business in Society-platformen Inequality på Copenhagen Business School.

Læs mere her

Detaljer

Dato:
25. april
Tidspunkt:
15:00 - 16:00

Sted

CBS
Frederiksberg, 2000