debat

Dansk Erhverv: Husk STEM uddannelserne i bevillingsreformen

Dansk Erhverv advarer mod planerne om at fastfryse grundbevillingen til universiteterne i den kommende bevillingsreform. Det risikerer at modarbejde ambitionen om at få flere ind på STEM uddannelserne, skriver Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef.

Af - 1. oktober
Mette Fjord Sørensen mener Danmark skal i front i det digitale kapløb

Danmark klarer sig godt i digitalisering. Vi er et af de lande, der i mange år har været hurtigst og først til at investere i digitalisering. Vi er på mange måder et innovativt land, hvor ny teknologi hurtigt bliver en del af samfundet og hverdagen. Men vi er begyndt at tabe pusten, og vi bliver overhalet af flere.

Udviklingen går nemlig hurtigt i disse år, og mange lande sprinter afsted, mens vi i Danmark holder vores rolige lunteløb. En del af det skyldes, at danske virksomheder ikke helt har fart i benene til at anvende nye, digitale og teknologiske løsninger, som fx IoT (internet og things, red.) og de store datamængder.

…allerede i dag er det en udfordring at finde medarbejdere med specialiserede digitale kompetencer

Men skal vi fortsat være frontløber, skal der handles nu. Et af de steder, hvor vi har behov for at få powergirls ind, er uddannelserne – både i forhold til rekruttering til de videregående uddannelser, men ligeledes at få sikret hele fødekæden.

Mangler uddannede indenfor STEM
Erhvervsstyrelsen har med sin skræmmende fremskrivning, vist, at vi i 2030 vil mangle 19.000 IT specialister.

Men allerede i dag er det en udfordring at finde medarbejdere med specialiserede digitale kompetencer. Det er ikke kun IT virksomheder, som leder under hver en sten, men også virksomheder der er i gang med en digital omstilling, har behov for disse kompetencer.

Udfordringen er, at vi er bagud i Danmark.

På trods af at optaget på tekniske, videregående uddannelser er fordoblet siden 2004, og der fortsat er en positiv udvikling i, at flere unge søger mod STEM uddannelser, så står vi og fedter i startområdet med vores snørebånd, mens en stor del af EU landene er ved at løbe fra os. Bestanden af studerende på STEM uddannelserne (uddannelser indenfor naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab eller matematik, red.) er på 20 procent i Danmark. Det er otte procentpoint under gennemsnittet for EU, og syv procentpoint efter Sverige. I Tyskland er andelen af studerende, der begynder på en STEM uddannelse, på 40 procent.

Det er en kæmpe udfordring for Danmark, hvis vi fortsat vil være med i fronten af det teknologiske og digitale kapløb.

Det er en kæmpe udfordring for Danmark, hvis vi fortsat vil være med i fronten af det teknologiske og digitale kapløb. Derfor ønsker Dansk Erhverv, at vi får en konkret politisk målsætning om, at i 2025 er andelen af studerende på STEM uddannelserne på 30 procent.

Gennemtænk reformudspillet
For at nå så højt et mål er det afgørende, at systemerne understøtter tilgangen til STEM uddannelserne. Men det er ikke her, hvad der er på tegnebrættet med den nye bevillingsreform til videregående uddannelser, regeringen har foreslået. Følger man den, risikerer man at ende med at skyde sig selv i foden.

I reformudspillet er der lagt op til en grundbevilling på 20 procent af institutionernes nuværende bevilling. Grundbevillingen er positiv, og vil på mange måder give institutionerne mere budgetsikkerhed over en længere periode, og dermed mulighed for at investere mere langsigtet.

Vi skal sørge for, at vi ikke laver barrierer for os selv ved at indrette et bevillingssystem, der giver modsatte incitamenter

Men der er en konkret udfordring, som de politiske forhandlere skal være opmærksomme på. I udspillet er der nemlig lagt op til, at grundbevilling fastfryses i et nuværende øjebliksbillede. Men incitamentet til at optage flere studerende inden for STEM uddannelserne vil så forsvinde, hvis grundbevillingen for evigt er fastfrosset. Det vil ganske enkelt være en underskudsforretning.  Vi skal sørge for, at vi ikke laver barrierer for os selv ved at indrette et bevillingssystem, der giver modsatte incitamenter i relation til at få sat ekstra fut under flere uddannelsespladser inden for STEM uddannelserne.

Bliver det udgangen, ender vi med at vende dygtige, kommende studerende ryggen allerede i døråbningen, da der ikke er studiepladser til dem. Det er allerede virkeligheden nu på et par af uddannelserne, hvor karakterkravene har sneget sig op over 9, fordi uddannelserne heldigvis er begyndt at blive populære hos de unge.

Skal vi lykkes med at fastholde Danmarks position i det digitale løb, kræver det, at mange trækker i samme retning – og at vi får nogle konkrete pejlemærker at løbe efter (fx teknologipagten) – både i forhold til erhvervsvilkår, forskning og uddannelse, så kompetencerne er til rådighed, og vi kommer på højde med EU gennemsnittet.

 

Klummen er skrevet af Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv