debat

Internationalisering kan forbedre forskning og uddannelse

Når Aarhus Universitet opmuntrer de medicinstuderende til at tage et internationalt semester, er det ikke for at tækkes privilegerede rejselystne studerende. Den nyeste medicinske viden udvikles i internationale relationer. Derfor satser Health på Aarhus Universitet på internationalisering, fra uddannelse til forskning, fra student til professor.

Af and - 27. april

Da ebola-epidemien hærgede Vestafrika, vakte det en global frygt for, hvor nemt det ville være for sygdommen at sprede sig over flere kontinenter. Det krævede blot én smittet flypassager fra Vestafrika, som ikke blev behandlet hensigtsmæssigt ved ankomsten. Men ebola viste også, hvor effektivt og udbredt det internationale forskningssamarbejde er.

Den vaccine, der allerede i 2015 kunne afprøves på mere end 4000 personer i Guinea, var nemlig resultatet af et samarbejde mellem sundhedsmyndighederne i Guinea, Læger Uden Grænser, Verdenssundhedsorganisationen WHO, Folkehelseinstituttet i Norge og en række forskere i Canada, USA, Schweiz og England.

Interkulturel forståelse er vigtig
Den forskning og viden, som vores uddannelser er baseret på, er international. Derfor er internationalisering af uddannelserne vigtig på Health på Aarhus Universitet. Siden 2016 har 5. semester på medicinstudiets kandidatdel været dedikeret til internationalt semester, så undervisning og klinikforløb er tilrettelagt efter, at studerende fra andre lande kan springe på semesteret i Aarhus. Internationaliseringen går også den anden vej. Danske medicinstuderende bytter et AU-semester ud med en færdig fagpakke på et udenlandsk partneruniversitet.

Den viden, som skal være med til at løse Danmarks- og verdens sundhedsproblemer, opstår og flyder på tværs af kontinenterne.

For den enkelte studerende vil et semester på en udenlandsk uddannelsesinstitut være en oplevelse for livet. Både fagligt og socialt. Men det internationale semester er ikke oprettet for at give rejselystne studerende én på opleveren. Når de udenlandske studerende deler erfaringer fra deres universitet og sundhedsvæsen i hjemlandet og stiller interesserede spørgsmål til vores praksis, giver det stof til eftertanke. Det sætter vores egen lægeuddannelse og sundhedssystem i perspektiv og giver både de studerende og undervisere nye input.

Det, at have været i et internationalt studiemiljø, bidrager til, at læger senere i arbejdslivet viser større åbenhed og fleksibilitet i relation til arbejdskultur og organisering, da de har oplevet anderledes hierarkier og ledelsesstile. De studerende får øget selvstændighed, kritisk sans og interkulturel forståelse. Det er uhyre vigtige aspekter af de mange kompetencer, som er nødvendige i et sundhedsvæsen i hastig forandring og med mange forskellige fagprofessionelle.

På det lavpraktiske plan får de studerende og undervisere trænet deres engelsk. Det er påkrævet at kunne beherske engelsk på et højt fagligt niveau for at kunne give patienter med ikke-dansk baggrund, turister og udlændinge på arbejde i Danmark, en kompetent behandling. Det er også for at kunne hjælpe vores danske patienter, der rejser udenlands og skal have lægefaglige dokumenter med om deres sygdom. Det får vi i stigende grad brug for i Danmark. For sygdom lader sig ikke begrænse af grænsebomme, verdenshave eller politiske aftaler.

Dansk input gavner globalt
Den viden, som skal være med til at løse Danmarks- og verdens sundhedsproblemer, opstår og flyder på tværs af kontinenterne. Stadig mere toneangivende sundhedsforskning og uddannelse udspiller sig i internationale faglige netværk mellem de bedste universiteter på verdensplan. Her mødes de fremmeste forskere og læger, hvor de deler viden, bygger oven på årtiers forskning og uddanner studerende.

Når vi på Health byder ’welcome’ til vores internationale studerende, er det et led i en større internationaliseringsstrategi, som i de kommende år skal rulle gennem fakultetet.

Danske forskere, læger og studerende skal være med i disse sammenhænge, og internationalisering af uddannelserne er en af vejene hertil. Ikke for at være en del af eliten og mingle med top-100 universiteterne for at høste prestige. Men for at bedrive forskning, behandling og uddannelse af høj kvalitet, som kommer alle danske borgere til gavn.

Danmark er et lille land, der i høj grad har brug for de internationale faglige netværk. Men Danmark er også kendt og anerkendt internationalt for et godt sundhedssystem og i forskerkredse for en høj arbejdsmoral, dygtige studerende og en redelig forskningskultur. Og ikke mindst har vi unik adgang til data, som er værdifulde i forskningsøjemed. Det kan og skal vi byde ind med i internationale sammenhænge.

Når vi på Health byder ’welcome’ til vores internationale studerende, er det et led i en større internationaliseringsstrategi, som i de kommende år skal rulle gennem fakultetet. Vi kommer til at invitere flere gæsteprofessorer til at samarbejde med fakultetet. Det vil skærpe vores internationale profil og styrke vores relationer til andre universiteter. Vi skal have øje for i endnu højere grad at samarbejde om forsknings- og uddannelsesaktiviteterne med de bedste miljøer i verden. Det vil give os et godt afsæt for at opfylde fremtidens krav til forebyggelse og behandling af sygdom hos danske borgere – og for at være med i den internationale kamp for bedre sundhed. For sygdomme respekterer ikke landegrænser.

Klummen er skrevet Af prodekan for uddannelse Charlotte Ringsted og dekan Lars Bo Nielsen.

samfund

Professor efterlyser mere selvjustits blandt forskere

I takt med, at forskere er kommet tættere på de penge og personer, der gavmildt giver penge til forskning, er det nødvendigt med større åbenhed og mere selvjustits for at bevare troværdigheden, mener professor emeritus Heine Andersen