forside

Lykke Friis bliver korrespondent i Tyskland

Den tidligere prorektor på Københavns Universitet skal efter sommer være korrespondent i Tyskland for Berlingske avis

Af - 4. juli

I løbet af efteråret flytter Lykke Friis til Tyskland, hvor hun som ny korrespondent på Berlingske skal dække Tyskland og Europa. Det skriver Berlingske.

– Jobbet som tysklandskorrespondent er intet mindre end en ungdomsdrøm, som jeg nu får mulighed for at realisere – og det oven i købet i en tid, hvor Tyskland fylder mere og mere i europæisk og international politik. Jeg glæder mig meget til at bringe læserne endnu tættere på Tyskland, lige fra politik til tysk kultur, siger Lykke Friis til Berlingske.

Lykke Friis meddelte i foråret, at hun efter ni år på Københavns Universitet stopper som prorektor for uddannelse.

Allerede dengang løftede den tidligere klima- og energiminister sløret for, at hun fremover ville være optaget af formidling og forfatterskab om Tyskland og Europa. I efteråret 2018 er hun også aktuel med en ny bog om tysk politik.

Lykke Friis har altid haft Europa som omdrejningspunkt for sit virke. Hun er i forvejen forfatter til flere bøger om Tyskland og Europa og har en ph.d. i international politik. Hun er også tidligere europapolitisk chef i Dansk Industri.

Som prorektor har Lykke Friis været en vigtig drivkraft bag flere internationale arrangementer med prominente gæster, heriblandt den tyske kansler Angela Merkel og Ban Ki-moon, tidligere generalsekretær for FN.

Lykke Friis starter i sin nye stilling på Berlingske pr. 15. august.

politik

Her er Tommy Ahlers to-do liste

Fokusér på natur- og teknik-uddannelserne og skab bedre rammer for offentlige-private samarbejder, sådan lyder ønskelisten fra flere forskningsvirksomheder.