Kommunikationskonsulent til Videnskabernes Selskab

Vil du – som vores nye kollega – være med til at gøre Videnskabernes Selskab til en mere profileret stemme i medierne og blandt beslutningstagerne? Vi ønsker at arbejde mere kommunikationsstrategisk og øge synligheden af Selskabets aktiviteter og holdninger.

 

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab søger en kommunikationskonsulent til vores sekretariat.

Jobbet har fokus på at styrke gennemslagskraften og brande Selskabet som et seriøst og uomgængeligt talerør for forskning og videnskab og samtidig gøre Selskabet til en foretrukken partner for relevante interessenter inden for forskning og videnskab ift. events, vidensformidling og politikformulering.

Centralt for jobbet vil være at kommunikationsopgaverne udføres på et professionelt grundlag og i et tværgående og konstruktivt samarbejde med kollegerne i Selskabets sekretariat.

Selskabet
Videnskabernes Selskab formål er at styrke videnskabens stilling i Danmark og fremme grundvidenskabelig og tværvidenskabelig forståelse.

Selskabet fungerer som interesseorganisation og samarbejdsorgan for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning.

Selskabet ledes af et præsidium på syv medlemmer og tegnes af præsidenten og generalsekretæren. Selskabet deler domicil med Carlsbergfondet og udpeger fondets bestyrelse. 

Dine opgaver

  • Udforme og implementere en kommunikationsstrategi med brug af moderne medier, partnerskaber og deltagelse i events
  • Operationel formidling af Selskabets aktiviteter, analyserapporter og forskningspolitiske holdninger
  • Ansvar for drift og udvikling af Selskabets medier i samarbejde med kolleger og medlemmer
  • Medieberedskab, pressehåndtering og journalistkontakt
  • Udadvendt og opsøgende kommunikationsarbejde ift. konkrete historier og større satsninger
  • Støtte og rådgivning af præsident, generalsekretær og kolleger i pressesager
  • Medvirke til at styrke Selskabets relationer til beslutningstagere, presse, meningsdannere og offentligheden

Opgaverne kræver, at du

  • Har erfaring med både strategisk og operationelt kommunikations- og pressearbejde fra fx en politisk ledet organisation
  • Er velskrivende og god til at tænke i budskaber og sælge den gode historie om forskningens impact og udfordringer
  • Har erfaring med formidling på flere forskellige platforme og med forskellige genrer
  • Er god til at se muligheder, når det handler om at formidle komplekse budskaber
  • Vant til at skrive debatindlæg og kronikker
  • Har erfaring med brug af sociale medier
  • Har et godt netværk
  • Har kendskab til forskeres vilkår og de politiske rammer for videnskab og forskning
  • Er god til at samarbejde, har modet til at gå nye veje og er sulten efter at gøre en forskel
  • Har en kommunikationsfaglig uddannelse og ballast

Sekretariatet
Vores sekretariat består af 6 akademiske medarbejdere og et antal studentermedhjælpere, der alle refererer til sekretariatschefen. I sekretariatet understøtter vi Selskabets aktiviteter, som inkluderer sekretariatsbetjening af præsidiet, forskningspolitisk arbejde, afholdelse af medlemsmøder, forskningssymposier, vidensformidling, uddeling af priser og legater samt forlagsvirksomhed.

I sekretariatet lægger vi vægt på professionalisme, resultatorientering, faglig sparring og godt humør. Ligesom vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er sammenhæng mellem arbejds- og familieliv.

Praktiske oplysninger
Arbejdsstedet er Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, 1553 København V.

Tiltrædelsestidspunktet er hurtigst muligt. Løn forhandles med udgangspunkt i statsligt niveau.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kan du kontakte sekretariatschef Søren Burcharth på telefon 33 43 53 86/21 71 02 34.

Ansøgning sendes til sb@videnskabernesselskab.dk – senest den 22. oktober 2018.

SE FLERE FORSKERJOB