penge & Navne

Plastikkirurg bliver ny klinisk lærestolsprofessor

Af - 17. juli
Som ny klinisk lærestolsprofessor på Institut for Klinisk Medicin skal Tine Engberg Damsgaard lede den faglige udvikling af forskning i plastikkirurgi samtidig med, at hun får ansvar for den teoretiske og praktiske uddannelse i plastikkirurgi på medicinstudiet. Og så får hun ansvar for forskeruddannelsen i plastikkirurgi.
Tine Engberg Damsgaard slipper dog ikke selv forskningen. Tværtimod. I den nye stilling vil hendes forskning i brystrekonstruktion og senfølger efter kræftbehandling blive styrket, ligesom nye forskningsområder vil blive opdyrket. Det gælder fx anvendelse af operationsrobot i plastikkirurgiske operationer, stamceller og 3-D bioprint i et multidisciplinært samarbejde.

Tags: