samfund

Uddannelses- og Forskningsministeriet får hård kritik af ombudsmanden

Af - 5. april

Det var ”særdeles kritisabelt”, at et ministerium ventede med at give aktindsigt i en rapport, indtil ministerens politiske udmelding var klar. Det fastslår Folketingets Ombudsmand ifølge Altinget

Sagen handler om en rapport om atomaffald fra ministeriet, som en journalist havde søgt aktindsigt i. Ministeriet ventede til de selv var klar med en pressemeddelelse om emnet, før de udleverede rapporten. Og den går ikke, fastslår Ombudsmanden nu.

– Et grundlæggende formål med princippet om offentlighed i forvaltningen er netop, at offentligheden skal kunne sætte problemer under debat på et oplyst grundlag. Det er derfor helt afgørende, at oplysninger, som f.eks. medierne har krav på, udleveres hurtigt. Også selv om det politisk er ubelejligt for myndighederne, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

Tags: