kultur

AU forsker vil skabe hybrid-intelligens mellem menneske og maskiner​

Med hjælp fra tusindvis af DRs brugere vil AU forsker skabe en hybrid-intelligens mellem menneske og maskiner. Projektet har nu fået 15. mio. kr. i støtte.

Af - 22. juni

Hvad er grænserne for kunstig intelligens? Er forskere i i kunstig intelligens gode nok til at indtænke menneskets særlige måder at løse komplekse problemer på?

De spørgsmål skal Jacob Friis Sherson fra Aarhus Universitet forsøge at finde svar på med en ny millionbevilling fra Carlsbergfondet.

Projektet hedder ”Beyond citizen science: hybrid intelligence” og skal sammen med den brede befolkning forsøge at finde svar på hvordan kunstig intelligens og den menneskelige hjerne bedst muligt kan arbejde sammen.

Konkret bliver første del af projektet gennemføret i samarbejde med DR under overskriften ”Danmarks nye superhjerne”.

Gennem computerspil og inddragelse af borgere vil forskerne udvikle en slags hybrid-intelligens, der kan kombinere menneskers evne til at håndtere meget komplekse problemer med algoritmers evne til at lynhurtigt at arbejde med store datamængder.

Konkret skal tusinder af mennesker bidrage til at løse komplekse problemer via særligt designede computerspil. Forskning viser nemlig, at computerspilleres evne til at løse svære udfordringer kvalitetsmæssigt er på niveau med fysikernes numeriske algoritmer.

Professor Jacob Friis Sherson glæder sig til at komme i gang med det nye projekt:

– Vi mener, at moderne kunstig intelligens kan gøres bedre ved at tilføje interaktion med menneskelig intuition. Vores hjerne er kompleks og på mange måder bedre end computeren, men den ville tabe i hukommelsesspil mod en computer. På områder, hvor menneskelig interaktion spiller en rolle, kan computeren dog endnu ikke matche os, siger Jacob Friis Sherson. Han tilføjer:

– Vi skal forstå menneskets styrker langt bedre. Med mere viden kan vi designe samarbejdende systemer mellem mennesket og computere. At få adgang til menneskets dybeste mysterier kræver langt mere data, end der hidtil har været tilgængeligt. Her mener vi, at citizen science-tilgangen kan være løsningen.

En del af formålet med det nye forskningsprojekt er også at genvinde noget af kontrollen over de store mængder data som især amerikanske techfirmaer som fx. Google, Facebook og Apple samler om alle deres kunder. De store firmaer ved efterhånden uhyggeligt meget om deres brugere, men af forretningsårsager vil de ikke dele ud af deres viden. Jacob Friis Sherson håber at han med sit nye projekt kan skabe et demokratisk alternativ til tech-giganterne:

– Her er vores bud netop denne citizen science-dataindsamling, der er stor nok til at give tilsvarende indsigter, og som vil blive gjort offentlig tilgængelig. Denne viden vil i fremtiden kunne bruges til at beskytte os mod de subtile forsøg på manipulation i digitale produkter, siger Jacob Friis Sherson.

Carlsbergfondets formand professor Flemming Besenbacher glæder sig meget til at se resultatet af det nye forskningsprojekt:

– Jacob Friis Shersons citizen science-tilgang repræsenterer et … projekt, der vil få stor gennemslagskraft både metodisk og fagligt inden for adskillige videnskabelige domæner såsom psykologi, hjerneforskning og sociologi. Samtidig er jeg meget spændt på at se konkrete anvendelser af adfærdsdata, som giver mulighed for at skabe et demokratisk alternativ til de hemmelige algoritmer, som styrer så meget af vores ageren i digitale medier og giver anledning til polarisering og fake news.

Besøg DRs temaside Danmarks nye superhjerne hvor de mange tusind brugere skal deltage i forskningsprojektet

 

 

Tags:

samfund

Professor efterlyser mere selvjustits blandt forskere

I takt med, at forskere er kommet tættere på de penge og personer, der gavmildt giver penge til forskning, er det nødvendigt med større åbenhed og mere selvjustits for at bevare troværdigheden, mener professor emeritus Heine Andersen