kultur

March for Science vil være tydeligere i sit budskab

March for Science var i det store hele en succes, mener arrangørerne – “men vil vi øge tilslutningen, skal det være tydeligere, hvad vi kæmper for.”

Af - 13. maj 2018

March for Science i København i 2017(Joshua Tree Photography)

-Der var en fantastisk god stemning, det kunne man virkelig mærke. Folk var super interesserede i at snakke med hinanden, og bare dét at gå ned gennem marchen og hilse på folk var en stor oplevelse for mig personligt – det er sjældent, jeg har været udsat for så mange positive holdninger på én gang.

Sådan begynder Jens Degett, som er formand for EUSJA (European Union of Science Journalists Association), vores telefonsamtale.

Han taler om March for Science, som blev afholdt d. 22. april i Aarhus, Aalborg – og København, hvor han selv deltog som arrangør.

Og selvom Jens Degett er tilfreds, så var tilslutningen til årets marcher markant mindre end sidste år: I 2017 deltog minimum 5000 mennesker i den københavnske march, men i år var tallet et sted mellem 6-800, vurderer arrangørerne – og en lignende udvikling så man i Aarhus.

Slå budskabet fast med syvtommersøm

Jens og hans medarrangører mener, at det beskedne fremmøde til dels skyldes uheldig timing – fx landede marchen i år midt i et mediebillede præget af potentiel strejke og lockout. Men de erkender også, at i hvert fald én ting skal gøres bedre til næste år.

Dét kom frem, da det samlede arrangørkorps for nylig gjorde status over årets marcher:

-Næste år skal vi hæfte budskabet på noget helt konkret, som marchen særligt retter sig mod. På den måde bliver det mere forståeligt for folk, hvorfor det er, vi går March For Science, fortæller Olav W. Bertelsen, lektor ved Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet og medarrangør af den århusianske march.

Det er nødvendigt at slå budskabet fast – for i år har kampen for videnskab ikke haft så naturligt et resonansrum, som den havde sidste år, tilføjer han.

-Sidste år kørte hele debatten omkring Trump´s valgsejr og hans brug af alternative fakta, og det gav vores budskab en meget klar aktualitet – og dét har der ikke været på samme måde i år. Derfor har vi stået med et budskab, der var lidt sværere for folk at forstå.

Kampen for videnskaben bliver større

Et andet tiltag, som kan styrke kampen for videnskab, er at lade konceptet March for Science vokse.

-Én af de ting, vi har talt om til evalueringen, er at afholde en slags ”offentlige møder”, hvor vi taler om forskellige forskningsemner ud fra en åben dagsorden, som ikke er styret af interesseorganisationer, fortæller Jens Degett. Han påpeger dog, at

-…der er rigtig mange gode ideer på bordet, så jeg tør ikke konkludere noget endnu.

March for Science kommer fra USA, og går – kort fortalt – ud på at gøre den brede befolkning opmærksomme på, at videnskaben er vigtig. Konceptet har dog fået en del kritik med på vejen, siden det kom til Danmark for to år siden.

Bl.a. er March for Science blevet beskyldt for at være politiserende og polariserende, og inden marchen i år stillede kritiske røster også spørgsmålstegn ved, om det overhoved giver mening at ”marchere” for videnskaben.

Derfor har selve marchen også været oppe at vende. Men Jens Degett slår fast, at vi også fremover vil kunne se videnskabsentusiaster i Danmarks gader og stræder:

-Vi diskuterede godt, hvorvidt en march overhoved var det rigtige format. Men indtil videre holder vi fast i marchen.

Afviklingen af marchen er også allerede ved at blive lidt rutine. Og dét var faktisk noget af det fedeste ved selve dagen, slutter Olav:

-Det er er den dér fornemmelse af, at March for Science, dét er noget, vi kan som arrangører: At alt gled, som det skulle, og vi havde helt styr på det på selve dagen. Det var den fedeste oplevelse for mig, rent personligt.

 

Du kan læse mere om March for Science her

 

Faktaboks
-March for Science blev afholdt d. 22. april i København, Aarhus og Aalborg – og ikke d. 14. april, som i andre lande. Beslutningen var en støtte til ”Unge Forskere” finalen, der blev afholdt i Forum d. 22.-24. april.

debat

Tid til ny regeringsmålsætning for den offentlige forskning

1-procentsmålsætningen er gået fra at være en løftestang til at blive en udfordring for dansk forskning. Derfor har vi brug for en ny regeringsmålsætning, som angiver et minimumsniveau for statens bevillinger til forskning. Det peger en ny undersøgelse på