Ny viden

Faglig troværdighed og personlighed hænger tæt sammen

Er der tvivl om en forskers personlige motiver, er det lige så ødelæggende for forskningens troværdighed, som hvis der er tvivl om hendes forskningsmetoder.

Af - 12. marts

Alle ved, at bruger en forsker uredelige metoder, går det ud over hans/hendes forsknings troværdighed. Men faktisk er det mindst lige så vigtigt, at forskerens personlige omdømme ikke er på anklagebænken. Det viser en undersøgelse, som en amerikansk psykologiprofessor har lavet.

Vi har talt med den danske forsker Peter Viggo Jakobsen om, hvordan han sikrer sin egen troværdighed, når han fx udtaler sig i medierne.

Interessekonflikter giver lav troværdighed

Undersøgelsen viste, at angreb på en forskers person var lige så ødelæggende for hendes forsknings troværdighed, som angreb på forskningsresultatets empiri. Blev respondenterne fx informeret om, at forskeren fik løn af en instans, som forskningsresultatet implicit støttede, faldt deres tiltro til forskningsresultatet markant.

Det fænomen nikker Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet, og deltidsprofessor ved Syddansk Universitets Center for War Studies, genkendende til.

– Det er klart, at hvis man sidder og er forsker, og folk kan se, at man har fået penge fra en myndighed eller får løn fra forsvarsministeriet, så forventer de også, at man hele tiden siger, at budgettet er for lavt, og altid går ud og siger dét, som er i arbejdspladsens interesse. Det er der en hel del af mine kollegaer, der excellerer i, fortæller han.

Men selvom Peter Viggo får sin løn i forsvaret, og selvom han ikke er sen til at kritisere fx politikere, så er hans egen troværdighed aldrig blevet betvivlet. Tvært imod blev hans ”direkte stil” for nogle år siden hyldet, da han fik en pris som ”årets meningsmodige dansker”. Han mener selv, at hans troværdighed skyldes, at han i praksis ikke favoriserer sin arbejdsinstitution.

Jeg siger tit noget, der ikke hænger sammen med, at jeg får min løn i forsvaret. Der er fx mange artikler, hvor jeg siger noget, der ikke hæver forsvarsbudgettet. Jeg skælder også tit politikere ud, men det går ikke ud over de samme partier og personer hver gang. Jeg siger det, min analyse lægger op til – og nogle gange er jeg derfor også efter mine egne favoritinstitutioner såsom FN og NATO, fortæller han.

Gennemsigtighed giver troværdighed

Peter Viggo forklarer også, at han altid forsøger at komme med et begrundet analytisk argument, når han udtaler sig om noget. Og dén fremgangsmetode er rigtig fornuftig, hvis man ser på undersøgelsen: Da respondenterne fik at vide, at en forsker blev beskyldt for uredelighed, mistede de nemlig lige så meget tillid til hendes forskningsresultat, som da de troede, hun havde interessekonflikter. Det er altså en god idé at lægge præmisserne for ens forskning klart frem, når man som forsker udtaler sig. Peter Viggo er enig i, at dét giver større troværdighed.

-Jeg prøver altid at sige, at når jeg synes mennesker tager fejl i dette eller hint, så skyldes det 1, 2, 3, 4 – jeg lægger præmisserne meget klart frem. Så kan folk selv tage stilling til, om de er enige med mig eller ej, men i det mindste kan de se, hvordan jeg har ræsonneret mig frem til mit synspunkt, forklarer han.

Forskere havner i politisk modvind

Emnet om forskeres troværdighed er relevant lige nu, hvor flere ”skræmmehistorier” kan få forskere til at ryste i bukserne, når de skal udtale sig i medierne; i 2011 havnede Marlene Wind fx i politisk modvind på grund af beskyldninger om politiserende udtalelser. Peter Viggo tager selv nogle helt praktiske forhåndsregler for at undgå at havne i en lignende situation.

-Jeg prøver altid at undgå at komme til at sidde i en situation, hvor man skal diskutere med politikere. De spiller på en helt anden bane, hvor det kan være ok at argumentere på baggrund af følelser – og det er altså svært at argumentere imod med faglige, evidensbaserede argumenter. Det er også sjældent, at jeg går direkte efter enkelte partier, og hvis jeg gør, så holder jeg mig til analytiske argumenter. Det er vigtigt at gå efter bolden og ikke personen, forklarer han.

Forskning anno 2018: at balancere på et knivsæg

Samtidig er man jo forsker, fordi man gerne vil være med til at lave noget om, fastholder Peter Viggo, og derfor må man konstant balancere mellem, hvornår man har forskerhatten på, og hvornår man giver udtryk for en personlig holdning:

-Udtaler man sig som forsker, så skal man altså have forskningsmæssigt belæg for det, man fremlægger – det har altid været mit udgangspunkt. Går man uden for de analysemetoder, man har lært som forsker, skal man gøre det meget klart, hvornår man kommer med et analytisk argument, og hvornår man kommer med en personlig holdning, uddyber han.

Balancen mellem faglighed og personlige holdninger er ikke det eneste, der udfordrer forskeres troværdighed. Pga fænomener som Fake News, politiske meningsmålinger der slår fejl, og et bombardement af information om, hvor sunde – eller usunde – vi fx bliver af at spise gluten, er mange mennesker i tvivl om, hvad ”sandhed” egentlig er i vores verden, og hvis udsagn, de kan tage for gode varer. Derfor mener Peter Viggo også, at det som forsker gælder om at tale, så folk kan forstå, hvad man siger:

-Jeg har flere gange fået kommentarer på, at ”det er så rart med mig, fordi jeg forklarer det lige ud af landevejen” – det kan folk godt lide, og det skaber tillid, forklarer han.

Troværdighed kan have konsekvenser

Peter Viggo kaster også lys over en anden udfordring for forskerens troværdighed: at man på den ene side ikke må have interessekonflikter, men at der samtidig er nogle forskningsfelter, som er tæt knyttede til politiske holdninger.

-Hvis man fx er forsker i migration og flygtninge, så får man et problem, hvis man ikke tager flygtningens parti, fortæller han. Han refererer til artiklen I den gode sags tjeneste”, som Weekendavisen udgav for et par uger siden. I den fortæller Thomas Gammeltoft-Hansen, juraprofessor på Aarhus Universitet, at mange flygtningeforskere får finansieret deres forskning af NGO´er og andre organisationer, som har en stærk politisk samfundsinteresse.

Den ”klemme” disse forskere altså havner i, har Peter Viggo også mærket på sin egen krop. Når man vægter sin egen ærlighed og troværdighed højest, er det nemlig ikke alle, der synes man er sjov at lege med.

-Den mest direkte konsekvens af min åbenmundethed er, at jeg altid bliver forbigået, når der skal bruges forskere til forsvarskommissioner, officielle udredninger og lignende. Men det er jo ikke fordi mine faglige kvalifikationer betvivles. Det er fordi, jeg bliver betragtet som besværlig og som en, der ikke retter ind efter ”partilinjen”, hvis jeg er uenig i den, afslutter Peter Viggo Jakobsen.

Det kan altså være svært at finde den balance, der giver troværdighed som forsker. Men den amerikanske undersøgelse viser, at der er alt at vinde: at et godt og redeligt omdømme er fundamentalt for forskerens troværdighed.

Her kan du læse mere om undersøgelsen.

Og vil du vide mere om Peter Viggo Jakobsen, så se her.

Fakta
I undersøgelsen blev 638 respondenter præsenteret for et forskningsresultat sammen med en ekstra information. Ekstrainformationen angreb enten selve forskningsresultatet – fx ved at hævde, at dets empiri var konstrueret, eller forskerens person – fx ved at gøre opmærksom på interessekonflikter og tidligere uredelighed. Undersøgelsens ophavsmænd troede, at angreb på selve forskningsresultatet ville underminere dets troværdighed mest. Men han og hans medforskere blev overraskede.

 

 

DI efterlyser en langsigtet forskningsstrategi

Danmark har brug for en ambitiøs og langsigtet forskningsstrategi, mener Mette Fjord Sørensen. ”Det er jo ét eller andet sted en Globaliseringsstrategi 2.0., vi beder om”, siger hun og giver DI’s bud på, hvad dén skal indeholde

samfund

Geografisk nærhed giver bedre forskningssamarbejde

Der er gevinster at hente, hvis virksomheder og forskere ”flytter sammen”, når de samarbejder, viser nyt studie. For eksempel en større udveksling af tavs viden og bedre adgang til netværk og forskningsfaciliteter