Opdagelsen af de nye slægter, som aldrig er blevet studeret eller beskrevet før, er gjort i 98 millioner år gammelt Burmesisk rav, og de to arter under slægterne kaldes nu Burmomiles willerslevorum efter Willerslevbrødrene og Sanaungulus ghitaenoerbyae efter Ghita Nørby.
Det er Anders Leth Damgaard, der er formand for den danske ravklub og indehaver en af de største samlinger af biller i rav i verdenen, der har gjort opdagelsen og navngivet billerne:
-I bund og grund er det jo en ære at få lov til at hylde nogen og deres arbejde, men samtidig kan man også sætte fokus på arterne. Jeg skal jo ligesom være en curlingfar for min bille og sørge for den kommer længst muligt ud i verden, siger han.
Det sker så blandt andet ved at navngive dem efter de to forskertvillinger – men også Ghita Nørby har fået en art opkaldt efter sig. Anders Damgaard har gjort opdagelsen sammen med en italiensk forsker og fået publiceret opdagelsen i tidsskriftet Cretaceous Research.
Men når man bør forstå biller, stikker det dybere for Anders Damgaard – det drejer sig forståelse af naturen:
-For at forstå naturvidenskab, er der en lang række fortællinger, vi skal have ud til menigmand for at forstå den verden vi lever i, fx de økosystemer vi er en del af. Hvis vi ikke får skabt en fortælling omkring en lille bitte bille, så forsvinder den ud af vores bevidsthed, og dermed forsvinder naturen også ud af vores bevidsthed, forklarer han.
Det er Anders Damgaards håb, at de to nye slægter vil skabe bedre forståelse af blødvingernes evolutionære og biogeografiske udvikling, blandt andet hvorledes blødvingerne udviklede sig i kridttiden og frem til den store masseudryddelse i slutningen af kridttiden for 64,5 millioner år siden. Samtidig håber han at være med til at ændre vores fokus på rav. Det er nemlig langt mere, end bare noget vi bruger til smykker:
-Det handler om at trækker rav ud af bedstemors smykkeskrin og fortælle om, at rav er et næsten magisk materiale, som gør man kan rejse tilbage i tiden. Tænk at stå med rav i hånden og rejse 98 mio. år tilbage i tiden og se verden, som om man selv stod der.
Anders har selv lidt over 1500 biller indlejret i rav, og interessen til “ravbillerne” fik han, da han havde brug for et frirum til fordybelse:
-For mig er rav blevet verdens navle, netop fordi man kan rejse i tiden med det. Ravet har jo den der magiske verden, hvor man kan stå med en dinosaurfjer indlejret i rav i den ene hånd og en almindelig matematikopgave i den anden, og det er befriende, fordi det sætter i relief, at der er noget der er langt større og vildere end dig selv, og det du laver. Rav er tidsløst, slutter han.
Anders er i dag uddannet lærer og håber på sigt at kunne arbejde indenfor formidling af naturvidenskab.
Forsiden lige nu:
Fra giraffer til DNA-støvsuger: Forsker vinder pris for levende forskningskommunikation
PRISER. Lektor i biologi Kristine Bohmanns hiver årets forskningskommunikationspris hjem. Uddannelses og Forskningsministeriet lægger særligt vægt på forskerens seneste kreative påfund: En opfindelse, der suger dyrs DNA ud af luften.
Den menneskelige værdi står ved en skillevej. Derfor skal vi have et AI-mærke
AI. AI truer både de kreative branchers rettigheder, den enkeltes kritiske sans og beskyttelse af forbrugere. Derfor raser debatten om en ”Made By Human”-certificering i EU, Forbrugerrådet Tænk og brancher. Ekspert har et bud.
Anne Marie Mai: – Hun gav mig en bekræftelse af, at jeg kommer med noget, der er værd at lytte til
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Siden 2016 har litteraturprofessor Anne Marie Mai haft en tæt og frugtbart samarbejde med den engelske professor Rita Felski. En kvinde der på en gang insisterer på eget værd, skubber til forskningsfelt og støtter op omkring sine kollegaers karriere.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Virksomheder i opråb til politikere: Stram klimakravene til byggeriet
Over 170 virksomheder og organisationer støtter opfordring fra Reduction Roadmap. Vi skal tage afsæt i klimavidenskaben og derfor stille langt skrappere klimakrav til byggeriet.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.