Ny viden

Eske Willerslev: Fortidens mennesker vidste, de skulle undgå indavl

Nyt epokegørende DNA-studie fra Eske Willerslev kaster nyt lys over, hvordan det moderne menneske måske udkonkurrerede neandertalerne.

Af - 11. oktober

– Det går imod alt, hvad mange ville have forudsagt, siger professor Eske Willerslev fra Center for Geogenetik i en pressemeddelelse fra KU.

– Jeg tror, mange forskere har antaget, at menneskene i Sunghir var meget nært beslægtede, især de to unge fra den samme grav.

Tidligere har man haft en generel formodning om, at det moderne menneske for 30.000-40.000 år siden, da de begyndte at befolke euroasien, levede i mindre grupper bestående af personer i tæt familie. Derfor er det overraskende, når DNA-analyser af en 34.000 år gammel grav fra Sunghir, 200 km øst for Moskva, viser et andet billede.

I graven lå ud over meget velbevarede smykker, tøj og spyd, også skeletdele af 4 mennesker – to børn og to voksne.

Forskningen er udført af et internationalt forskerhold, hvor blandt andre Eske Willerslev sammen med sin gruppe har sekventeret hele genomet for alle individerne, og fundet at de højst er familierelatede, som hvis de var halvfætre. Altså så langt fra hinanden at indavl ikke udgør en stor fare.

– Det her betyder faktisk, at selv folk i øvre palæolitikum, som levede i små grupper, forstod vigtigheden af at undgå indavl, siger han.

– Det betyder, at de må have udviklet et system til dette formål. Hvis små grupper af jægere og samlere dannede partnerskaber tilfældigt, ville vi se mange flere tegn på indavl, end vi ser her.

Når graven viser et andet billede end vi førhen har troet, får det spekulationerne til at spire. For hvis ikke personerne i graven var tæt beslægtede – hvordan udvekslede de forskellige grupper, der har levet i nærheden af hinanden, men ikke sammen, så mennesker?

– Små familiegrupper har formentlig haft forbindelse til større netværk, og det har fremmet udvekslingen af individer mellem grupper, så man har opretholdt diversitet, siger professor Martin Sikora fra Center for GeoGenetik på Københavns Universitet, der også har deltaget i studiet.

Og professor Marta Mirazón Lahr fra Leverhulme Centre for Human Evolutionary Studies ved Cambridge Universitet, supplerer

– De fleste primatsamfund, som ikke består af mennesker, er organiseret omkring slægtninge af samme køn, hvor et af kønnene bliver boende, og det anden flytter hen til andre grupper, hvorved indavl minimeres, siger professor Marta Mirazón Lahr fra Leverhulme Centre for Human Evolutionary Studies ved Cambridge Universitet.

– På et tidspunkt ændrede tidlige menneskelige samfund deres parringssystem til et system, hvor et stort antal af de individer, der dannede små jæger-samler enheder, ikke var beslægtede. Resultaterne fra Sunghir viser, at mennesker i øvre palæolitikum kunne bruge avancerede kulturelle systemer til at opretholde meget små grupper ved at integrere dem i et bredt socialt netværk af andre grupper.

Når man ser på neandertalerne, som uddøde formentlig også forårsaget af det moderne menneskes fremfærd, kan de her ”partner-netværk” have været centrale. Undersøgelser af neandertalere fra blandt andet fund i Altaibjergene, tyder nemlig på at de levede i små tætbeslægtede grupper, hvor indavl var sandsynlig. Modsat det moderne menneske.

– Vi ved ikke, hvorfor neandertal-grupperne i Altai var indavlet, siger Sikora og fortsætter: Måske var de isolerede, og det var den eneste mulighed; eller måske lykkedes det dem virkelig ikke at udvikle et tilgængeligt netværk af forbindelser. Vi har brug for mere genomisk data af forskellige neandertal-befolkningsgrupper for at være sikre.

Resultatet er publiceret i Science d .5 oktober