Ny viden

Lidt alkohol kan være godt for hjernen

Den internationalt anerkendte hjerneforsker Maiken Nedergaard, viser i nyt studie på mus, at 2,5 genstand om dagen kan nedbringe betændelsestilstande og fjerne affaldsstoffer i hjernen

Af - 2. februar

Når man følger med i medierne, får man ofte den opfattelse at meget, meget begrænset alkoholindtag er godt og afholdenhed bedst.

Men sådan er det muligvis ikke.

-Vi ved, at indtag af større mængder ethanol over længere tid påvirker centralnervesystemet negativt. Men i dette studie har vi for første gang vist, at små mængder alkohol faktisk kan gavne hjernens helbredstilstand, fordi det øger hjernens evne til at fjerne affaldsstoffer.” siger professor Maiken Nedergaard, Center for Translational Neuromedicine ved Københavns Universitet til ku.dk.

Men mængden er naturligvis afgørende. Der er ingen tvivl om, at store mængder alkohol er skadelig, hvilket forsøget også viste, for de mus der havde stort alkohol indtag. Musene i forsøget fik enten slet ingen, en lille, mellem eller stor dosis alkohol. Og når vi taler stor, så er det stor. Musene i den gruppe blev injiceret  med alkohol i 21% styrke og i et volumen svarende til hele 21 genstande. Ikke overraskende blev deres kognitive og motoriske færdigheder forringet, ligesom der opstod øget inflammation i deres hjerne.

Det overraskende opstod hos musene med et indtag, der svarede til ca. 2,5 genstand om dagen. De fik hverken påvirket deres motoriske eller kognitive færdigheder. Til gengæld fandt forskerne mindre inflammation end hos kontrolgruppen. Den positive effekt på hjernen gjaldt både på den korte bane og efter 30 dage.

Dermed taler studiet i samme retning som en hel del anden forskning, der har påvist alkohols gavnlige egenskaber – fx i relation til demens, hjerte-karsygdomme og flere typer af kræft.

En forklaring på den sunde alkohol

Studiet, som udkom i Scientific Report, nøjes ikke med at konstatere fundet, men giver også en forklaring.

For nogle år siden fandt Maiken Nedergaard m. fl. ud af, at cerebrospinalvæske bliver pumpet ind mellem hjernecellerne blandt andet under søvn. Den væske virker som en slags rensning og skyller blandt andet affaldsstoffer som Beta-amyloid, der er sat i forbindelse med demenssygdomme, væk. Systemet kaldes det glyfatiske system og er altså en slags ”vask” af hjernen.

Det er præcis det system, der ser ud til at blive stimuleret af alkoholen:

-Vores data om alkohols påvirkning af det glymfatiske system ser ud til at stemme overens med, hvad vi ved om alkohol og dødelighed. Små mængder alkohol har en positiv effekt, mens umådeholden indtag af alkohol er skadeligt for helbredet,” siger Maiken Nedergaard. ”Studier har vist, at et lille til begrænset indtag af alkohol er forbundet med mindre risiko for demens, mens alkohol i store mængder over flere år resulterer i øget risiko for forringede kognitive færdigheder. Dette studie kan være med til at forklare hvorfor. Især synes små mængder af alkohol at forbedre hjernens helbredstilstand generelt.

Systemet der renser hjernen bliver simpelthen bedre til at pumpe cerebrospinalvæske ind i hjernen og skylle affaldsstoffer fra hjernens metabolisme med ud.

Men før man finder den hjemmegjorte snaps frem og lader flaskeklirren finde vej ud i stuens lyse rum, så konkluderer den videnskabelige artikel, at:

“Naturally, this study performed in mice should not be viewed as a recommendation for alcohol consumption guidelines in humans”.

Men meget tyder på, at alkohol i små doser kan være sundhedsfremmende.

LEO Fondet vil uddele trecifret millionbeløb de kommende år

LEO Fondet, der er aktiv ejer af virksomheden Leo Pharma, er én af Danmarks største erhvervsdrivende fonde. Til trods for, at fondet har uddelt penge til forskning siden 2011, er det først for nylig, at det for alvor er kommet på landkortet. Med en ny uddelingsstrategi på plads er Leo Fondet nu klar til at

!-- post details -->

samfund

Dansk professor henter millioner fra amerikansk side

Professor på Aarhus Universitetet har fået hul igennem til amerikanske private fonde og filantroper, der både har en større risikovillighed end i Danmark og i langt højere grad fokuserer på forskningens impact i samfundet