Ny viden

Motorstøj skader danske marsvin

Der skal være mere stilhed, hvis vi fortsat skal have marsvin i Danmarks kystnære farvande. Forskere er ved at kortlægge, hvor meget støj de små hvaler kan klare

Af - 31. maj

Jonas Teilmann på midten af Lillebælt, hvor marsvin har holdt til i mange hundrede år.

– Det er en mor og en unge, du ser dér, fortæller Jonas Teilman begejstret og peger ud over bådens kant, hvor to marsvin kommer op til overfladen. Han er Seniorforsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet og har taget mig med ud på Lillebælt, så jeg kan få lov at se den eneste hvaltype som lever i Danmarks indre farvande.

– Marsvin er fuldstændig fredelige. Du kan tage din hånd ind i munden på dem, og de vil ikke bide sammen. Det er et meget, meget fredeligt dyr, der ikke har nogen aggressioner overfor mennesker overhovedet. Og det er blandt andet derfor at hvaler har sådan en utrolig karisma i forhold til os mennesker, forklarer han, mens vi iagttager de små hvaler, hvis våde hud glimter i solens skarpe lys.

Motoren på båden er slukket og udover en svag summen fra Lillebæltsbroens trafik og lyden af vand som skvulper ind mod kanten, er der fred og ro på bæltet. Marsvinene trækker vejret et par gange inden de igen forlader vandoverfladen for at finde føde. Men under vandet er lydbilledet helt anderledes.

Vores problemstilling er, hvor meget du kan forstyrre et marsvin i dens fødesøgning, før den faktisk mister sin kondition, går ned i vægt, ikke kan føde så mange unger og måske på et eller andet tidspunkt dør. Det er langtidseffekten af at man sejler rundt og forstyrre marsvinene

I den anden ende af Lillebælt er en båd nemlig på vej ind i havnen, og selvom vi ikke kan høre dem over vandet, er lyden fra de store motorer tydelig for marsvinene. Støjen fra den fjerne båd er måske endda så høj, at marsvinene må opgive at fange fisk i dette dyk. Og selvom de to marsvin nok skal overleve et enkelt dyk uden fangst, bliver det hurtigt et stort problem for den lille familie. Et marsvin har nemlig et vanvittigt højt stofskifte og for at overlevskal skal den spise op til tretusinde gange i døgnet, afhængigt af størrelsen på de fisk den fanger.

– Vores problemstilling er, hvor meget du kan forstyrre et marsvin i dens fødesøgning, før den faktisk mister sin kondition, går ned i vægt, ikke kan føde så mange unger og måske på et eller andet tidspunkt dør. Det er langtidseffekten af at man sejler rundt og forstyrre marsvinene. Det er jo ikke sådan, at den dør bare du sejler hen til den, men den vil stoppe det, den er i gang med, forklarer Jonas Teilmann.

Lyde under vand
Det har længe været kendt at høje lyde kan have konsekvenser for havpattedyr. Eksempelvis flygter marsvin 25 kilometer væk, når man opsætter havvindmøller, og de kan ligefrem dø af lydtrykket fra eksplosioner. Derfor findes der EU-direktiver for hvordan man tager hensyn til undervandslivet, når man banker havvindmøllerne fast på havbunden eller fjerner gamle søminer med sprængstof.

Men der findes ingen regler angående den daglige støj i havet. Mindre voldsomme lyde som for eksempel bådtrafik, har som sagt også en stor effekt på livet under vand, men det foregår over en langt længere periode og kræver monitorering af utroligt mange faktorer under vandet. Den langvarige effekt af hverdagsstøj er derfor langt sværere at måle, men ikke desto mindre er det netop hvad Jonas Teilmann og de andre havpattedyrforskere fra Aarhus universitet, har sat sig for at kortlægge.

Lyttestationen i Middelfart er bygget af en gammel kutter. Nu kan man komme ind i det gamle styrhus og lytte til Marsvinene i lillebælt døgnet rundt.

Det gør de ved hjælp af to forskellige metoder. Den ene er en nyligt opstillet lyttestation i Middelfart som, udover at være den eneste åbne undervandslyttestation i verden, optager alle lyde i Lillebælt døgnet rundt. Tidligere satte man optageudstyr i havet med batterier, og så ventede man et halvt år på at fiske de såkaldte hydrofoners optagelser op. Lyttestationen i Middelfart derimod, sender optagelserne direkte til en databank, og derved går forskningen meget hurtigere. Resultaterne har for eksempel allerede vist at bådstøj gør marsvin mindre aktive.

-Vi har tydeligt nogle meget kraftige lydniveauer fra både, hvor vi ikke hører så mange marsvin. Vi har andre stille perioder om natten, hvor de bare vælter rundt og spiser fisk hele tiden, så der er virkelig, virkelig høj aktivitet. Men vi skal kigge mere på data, før vi kan sige noget endeligt, fortæller Jonas Teilmann om den nye lyttestation.

Ved at sammenholde lydene fra de både som sejler gennem bæltet med marsvineaktiviteten, kan de se hvilke lydstyrker og frekvenser, populationen samlet set reagerer på. Men optagelserne kan ikke fortælle om de enkelte marsvins aktivitet. Man kan for eksempel ikke høre, om der er mange marsvin, som er lidt aktive, eller enkelte marsvin som er meget aktive. Derfor monitorerer forskerne også enkelte marsvin, ved hjælp af sugekop-computere.

Man er nødt til at have alle pladserne fyldt ud i et økosystem, før man har et sundt miljø, som giver plads til alle de forskellige arter

– Vi putter en lille computer på ryggen af dem. Den måler både lyd, gps-position og hvordan den dykker, så vi har en 3D-fornemmelse af hvordan de svømmer rundt under vandet, fortæller Jonas Teilmann og forklarer at de to metoder til konstant live-monitorering udgør en stærk kombination.

– Så har vi den der kobling mellem de enkelte mærkede dyr og alle de dyr vi ser i bæltet. Og i og med vi optager hele tiden, så har vi jo ufatteligt store datamængder, der gør at vi kan være ret sikre på de konklusioner vi ender med at få, siger han.

Indtil videre viser deres undersøgelser, at marsvin er udsat for bådstøj 85 procent af tiden, og at for mange eller for høje lyde forstyrre marsvinenes i deres adfærd. Nu arbejder de på, at finde en slags grænseværdi, for hvornår larmen bliver for meget, til at marsvinene kan fortsætte deres liv under vandet. 

En vigtig brik i økosystemet
Det er ikke kun på grund af marsvinenes karismatiske karakter, at vi skal tænke over lydniveauet i havene. Marsvin er også vigtige spillere i den økologiske balance. Hvis ikke der er nok rovdyr til at spise de små fisk, får man nemlig et skævt økosystem, som bliver overbefolket af småfisk, og det skaber sygdomme og skader vandkvaliteten.

Du ser jo ikke marsvin svømme igennem Københavns kanaler, fordi det er et område hvor der er så meget aktivitet, så det er alt for forstyrrende for dem. Så der er helt klart en grænse for hvornår marsvin ikke kan acceptere det mere. Og det er den grænse der er så vigtig at finde

Lyttestationens hydrofon ligger fast under vandet og optager lyd hele døgnet. Derfor vedligeholder dykkere optageudtyret på bunden, i stedet for at trække det op.

– Man er nødt til at have alle pladserne fyldt ud i et økosystem, før man har et sundt miljø, som giver plads til alle de forskellige arter. Biodiversiteten kræver at man har de her rovdyr, som sørger for at de syge individer forsvinder, og at man har en balance mellem smådyr, små fisk, større fisk og rovdyr, fortæller Jonas Teilmann.

Der er blevet markant færre marsvin i de danske farvande, end der var for hundrede år siden. Særligt i Østersøen, hvor marsvinet er kritisk truet, men også i Lillebælt ser bestanden markant anerledes ud i dag.

– Marsvinefangsten har haft centrum her i Middelfart, og vi ved at de har fanget op til 2000 marsvin hver vinter indtil starten af 1800-tallet. Men når man kigger på marsvinebestanden nu, er det meget svært at forestille sig at man igen kunne fange så mange marsvin. I dag findes der måske kun 3000 marsvin her, og så har man jo hurtigt udryddet dem, der er i lillebæltsområdet, forklarer Jonas Teilman.

Han frygter at marsvin kan forsvinde helt fra de kystnære farvande, hvor der er flest skibe, hvis ikke man får en forståelse for hvilke lydniveauer marsvin kan klare.

– Du ser jo ikke marsvin svømme igennem Københavns kanaler, fordi det er et område, hvor der er så meget aktivitet, så det er alt for forstyrrende for dem. Så der er helt klart en grænse for hvornår marsvin ikke kan acceptere det mere. Og det er den grænse der er så vigtig at finde, fortæller han.

Allerede senere i år er forskerne klar til at publicere deres resultater, som viser præcis ved hvilke lydniveauer marsvin stopper med at søge føde. Og på sigt kan resultaterne være med til at regulere, hvad vi tillader af støj i de kystnære områder. Det kunne for eksempel være hvor hurtigt man må sejle, hvor mange både der må sejle i et område på én gang og hvornår på døgnet der må sejle motorfartøjer.

Hvis du selv har lyst til at høre hvordan marsvin og motorbåde lyder under vand, ligger Lyttestationen i Middelfart ved siden af Lillebæltsværftet, og har åbent for offentligheden 24 timer i døgnet. Men hvis ikke du er i Middelfart om natten, hvor marsvin er mest aktive, kan du også lytte med live her.


https://www.youtube.com/watch?v=4_LFdc_LTPg

 

 

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg