Ny viden

Musik- og kulturoplevelser ser ud til at fremme helbredet

Ny undersøgelse viser, at folk der går til live-koncerter eller selv spiller musik føler sig sundere end gennemsnittet. Engagement i andre kunstarter ser ud til at have lignende effekt

Af - 9. februar

Hvert 4. år laver Statens Institut for Folkesundhed (SDU) en stor befolkningsundersøgelse, og for første gang siden undersøgelserne begyndte i 1987, havde forskerne i den seneste undersøgelse (2013) 8 spørgsmål med om musik. Sammen med spørgsmål om ”Hvilken slags kødpålæg du oftest spiser” og ”Om man kan gå 400 meter uden hvile”, blev der spurgt om ”Hvor ofte går du til live‐koncerter” og ”Om man var udøvende amatør eller professionel musiker?

Dermed fik forskerne – professor i musikterapi ved Aalborg universitet Lars Ole Bonde og Ola Ekholm, seniorrådgiver ved Statens Institut for Folkesundhed  – et godt indblik i hvilken sammenhæng, der er mellem musik og sundhed. En ganske tydelig sammenhæng, viser det sig:

-Der er en klar positiv sammenhæng mellem at spille eller synge dagligt og så at opleve sit helbred som godt. Den samme sammenhæng er der, for folk der går til live-koncerter, fortæller Lars Ole Bonde.

Der er især for kvinder en positiv effekt, mens den for mænd er lidt mindre. Og dykker man lidt ned i tallene, så viser det sig, at de absolut sundeste er amatørmusikerne:

-De er sundere end både dem, der er professionelle musikere og dem, der slet ikke er udøvende. Men det er en sundhedseffekt, der ikke ses hos amatører, som er stoppet med at spille musik.

Dermed kan man om amatørmusikerne sige, at musikudøvelse er forbundet med en oplevelse af at være sund, selv om det generelt er svært at sige noget om kausaliteten ud fra undersøgelsen. Altså om folk der går til koncerter er sundere, fordi de går til koncert, eller om de går til koncert, fordi de generelt har en sund livsstil:

-Det jo ikke er en årsags-virkningsundersøgelse, som kræver at man følger den samme gruppe over lang tid, men derimod en tværsnitsundersøgelse, som kun viser et snapshot af, hvordan det er her og nu. Men der er et klart og tydeligt mønster: musikalsk engagement har en klar sammenhæng med godt selvoplevet helbred – uanset om du er udøvende eller ej.

Den opfattelse understøttes i øvrigt også af andre fund fra undersøgelsen der viser, at danskerne generelt har en opfattelse af at musik kan påvirke helbredet i positiv retning, og fx godt halvdelen af os bruger musik til at regulere vores humør og stemning med.

Hvorfor skulle musik virke helsebringende?

Men når den danske undersøgelse ikke er stærk i kausalitet, så er det jo godt man kan kigge længere ud i verden. Lars Ole Bonde henviser til en bredere undersøgelse med op mod 50.000 mennesker over mange år fra Norge (Trøndelag), som bliver publiceret til foråret:

-Her er det muligt at fortælle noget om årsagssammenhænge. I undersøgelsen finder de norske forskere en markant kønsforskel i effekten af aktiv musikengagement. I forhold til kvinder er det sådan, at aktiv deltagelse i kulturelle aktiviteter er forbundet med en bedre livskvalitet over lang tid, mens de kulturelt aktive mænd lever længere end mænd, der ikke er kulturelt aktive.

I den norske undersøgelse viser det sig også, at det sundhedsfremmende ved musik måske i virkeligheden handler om at gøre noget meningsfuldt sammen med andre, fortæller Lars Ole:

-Musikken er ikke en speciel mirakelkur; andre kunstarter se ud til at kunne det samme. Det gælder bare om du skal gøre noget, som du er optaget af og engageret i. Og så skal du gøre det sammen med andre. Og gøre det regelmæssigt. Det skal være en del af din livsstil.

Dermed kan det for så vidt også være vandreture, rollespil eller koncertoplevelser. Hvorimod billedkunst ikke ser ud til at have samme effekt:

…Fordi det er sværere at dele oplevelser med billedkunst med andre, giver det ikke samme effekt.

Del af en trend

At kunst og kultur skulle være helsebringende er ingen nyhed, fortæller Stine Lindahl Jacobsen, som er lektor og forskningsleder på musikterapiuddannelsen ved Institut for Kommunikation og Psykologi på AAU til aau.dk, i forbindelse med en netop afholdt konference om kulturs effekt på sundhed:

– Rundt om i verden har man gjort erfaringer med kunst og kultur som helbredende faktor, og også herhjemme sker der noget – både i det sociale omsorgsarbejde, i sundhedsplejen, på hospitaler, i helbredelse og rehabilitering af syge, hos patientforeninger mv, men vi skal videre, når det gælder at anvende kultur i sundhedens tjeneste.

Dermed taler den danske undersøgelse også godt ind i den opfattelse af kunst og kultur som helbredende faktor, der er ved at brede sig. Et ønske som Lars Ole Bonde deler. Han har på baggrund af resultaterne formuleret nogle ideer til, hvordan man fremadrettet kan arbejde med sundhedsfremmende musikaktiviteter i den brede befolkning. Forslagene går blandt andre på:

  • Når aktive amatørmusikere har en signifikant bedre sundhedsadfærd end de øvrige grupper, bør der satses på at udvikle musiktilbud som kan engagere og fastholde borgerne over længere tid.
  • Undersøgelsen viser at den musikalske aktivitet daler med alderen. Der bør derfor satses på at udvikle og implementere enkle aktiviteter og programmer (med sang, dans, bevægelse som vigtige elementer) for borgere over 60 år, med et repertoire der afpasses efter alder og præferencer. Dette kan foregå i samarbejde med kulturhuse og aktivitetscentre.

DI efterlyser en langsigtet forskningsstrategi

Danmark har brug for en ambitiøs og langsigtet forskningsstrategi, mener Mette Fjord Sørensen. ”Det er jo ét eller andet sted en Globaliseringsstrategi 2.0., vi beder om”, siger hun og giver DI’s bud på, hvad dén skal indeholde

samfund

Geografisk nærhed giver bedre forskningssamarbejde

Der er gevinster at hente, hvis virksomheder og forskere ”flytter sammen”, når de samarbejder, viser nyt studie. For eksempel en større udveksling af tavs viden og bedre adgang til netværk og forskningsfaciliteter