penge & Navne

Boost din forskerkarriere i USA

Nu kan du søge støtte til forskningsophold på tre amerikanske eliteuniversiteter; et ophold, der kan være begyndelsen på et langvarigt samarbejde.

Af - 11. marts

Da Birthe Dinesen, Forskningsleder af laboratoriet for Velfærdsteknologi, telesundhed – og rehabilitering, var på en konference i USA, mødte hun mange amerikanske forskere, som hun delte forskningsinteresser med.

Det fik hende til at tage fire måneder til det tværvidenskabelige forskningscenter CITRIS. Og dét var en god beslutning: Birthes ophold udmøntede sig i et langvarigt samarbejde, som siden da har fået millioner af kroner i støtte.

-Det har været enormt godt i forhold til at kunne tiltrække funding og gøre sig selv konkurrencedygtig. Men derudover har det også betydet, at jeg har fået kendskab til nye forskningsmiljøer og har fået nye kollegaer og tværfaglige perspektiver. Og så har jeg kunne sende Ph.D.-studerende derover – og har modtaget dem her, så det har betydet rigtig meget for min karriere, fortæller hun i telefonen.

Er du forsker, har du nu mulighed for at gøre Birthe kunsten efter.

Søg støtte nu

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har netop åbnet for, at forskere og PhD´er kan søge om støtte til udlandsophold ved tre amerikanske eliteuniversiteter: CITRIS ved Berkeley University; katalyseforskningscentret SUNCAT ved Stanford University; og Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Du kan søge om støtte til ophold af 3-12 måneders varighed – afhængig af, hvilket universitet du har i tankerne. Støtten vil i første omgang dække dit ophold på universitetet, men du kan derudover søge om op til 15.000 kr. til rejseomkostninger.

Læg vægt på kvalitet og relevans

Ansøgere bliver først vurderet af det amerikanske universitet, som de søger ophold på – og de skal vedlægge en udtalelse fra en forsker på stedet. Universiteterne vil særligt lægge vægt på kvaliteten af forskerens projekt; om ansøgerens forskningsfelt er relevant – og om der vil kunne skabes en merværdi af samarbejdet. Birthe har selv været igennem proceduren, og giver et par andre gode råd:

-Man skal først og fremmest vide, hvad man kommer med, og hvad man vil have ud af opholdet. Det er også vigtigt, at man har sat sig ind i, hvad det er for et forskningsmiljø, man søger ind i; og så er det godt, at have nogle personlige kontakter på stedet.

De ansøgere, der erklæres egnede, vil efter universitetets godkendelse få tildelt støtte efter først til mølle-princippet.

Aftalen mellem USA og Danmark

Forskeropholdene er en del af en samarbejdsaftale mellem Danmark og USA. Det er meningen, at aftalen skal være med til at bygge bro mellem dansk og amerikansk forskning og give danske forskere et stærkt internationalt netværk.

Og dét kan gøre en kæmpe forskel for den enkelte forsker, forklarer Gitte Agerhus, kontorchef for Globalt Samarbejde om Forskning og Uddannelse i Styrelsen for Forskning og Uddannelse:

-Som forsker eller Ph.d.-studerende ved MIT, CITRIS eller SUNCAT vil man få muligheden for at samarbejde og få faglig sparring med nogle af verdens førende forskere inden for ens fagområde. Det kan både være inspirerende for forskerne og bidrage til, at danske forskningsprojekter får tilført nye perspektiver. Det professionelle netværk, man udvikler i USA, kan måske siden føre til fælles forskningsprojekter eller andre aktiviteter med internationale aktører, der kan resultere i flere midler til forskernes fagområde, fortæller hun.

Læs mere om ansøgningsproceduren.

 

DI efterlyser en langsigtet forskningsstrategi

Danmark har brug for en ambitiøs og langsigtet forskningsstrategi, mener Mette Fjord Sørensen. ”Det er jo ét eller andet sted en Globaliseringsstrategi 2.0., vi beder om”, siger hun og giver DI’s bud på, hvad dén skal indeholde

samfund

Geografisk nærhed giver bedre forskningssamarbejde

Der er gevinster at hente, hvis virksomheder og forskere ”flytter sammen”, når de samarbejder, viser nyt studie. For eksempel en større udveksling af tavs viden og bedre adgang til netværk og forskningsfaciliteter