penge & Navne

Danmark har det næsthøjeste hjemtag fra Horizon2020

I alt 5,7 milliarder har vi fået siden 2014 – dét viser en ny opgørelse.

Af - 9. maj

Danmark har stor succes med at søge støtte hos Horizon2020, EU´s forsknings – og innovationsprogram. Dét blev bl.a. tydeligt i en rapport, der udkom i december.

Nu viser en ny opgørelse, at Danmark faktisk har det 2. bedste hjemtag i Europa, når man medregner indbyggertallet.

For tidligt over målstregen

Vi bliver overgået af Holland – men der er stadig grund til at være stolte: I de fire år, Horizon2020 indtil videre har kørt, er danske projekter i alt blevet støttet med 5,7 milliarder kroner.

Med dét hjemtag har Danmark – allerede – nået sin målsætning om et hjemtag på 2,5 procent af Horizon2020s milliarder inden 2020.

Det er især på området NMBP (nanovidenskab, avancerede materialer, bioteknologi samt produktions- og procesteknologier), at Danmark klarer sig godt. Her er det samlede hjemtag på 300 millioner kroner.

Men også inden for Marie-Shlodowska-Curie-programmet – som finansierer banebrydende forskning med topkvalitet – har vi et højt hjemtag. Sammen med de penge, vi har fået fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), løber det op i 2 milliarder kroner.

Til gengæld viser opgørelsen, som er lavet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, at det går ned af bakke for Danmark i enkelte programmer. Dét gælder fx inden for ”samfundsudfordringer”, der dækker over pogrammer som energi, bioøkonomi og klima; her er hjemtaget faldet fra 2,83 til 2,76 procent siden sidste opgørelse.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse kommer da heller ikke til at hvile på laurbærrene: I løbet af foråret vil styrelsen samarbejde med danske forsknings – og innovationsmiljøer om en fælles handleplan, der kan sikre Danmarks andenplads – og måske endda forbedre den.

 

Du kan læse mere her

Faktaboks
-Horizon 2020 uddeler i alt 558 milliarder fra 2014-2020 -I alt 1336 danske projekter har fået del i støtten.

samfund

Professor efterlyser mere selvjustits blandt forskere

I takt med, at forskere er kommet tættere på de penge og personer, der gavmildt giver penge til forskning, er det nødvendigt med større åbenhed og mere selvjustits for at bevare troværdigheden, mener professor emeritus Heine Andersen