penge & Navne

Danmark har det næsthøjeste hjemtag fra Horizon2020

I alt 5,7 milliarder har vi fået siden 2014 – dét viser en ny opgørelse.

Af - 9. maj

Danmark har stor succes med at søge støtte hos Horizon2020, EU´s forsknings – og innovationsprogram. Dét blev bl.a. tydeligt i en rapport, der udkom i december.

Nu viser en ny opgørelse, at Danmark faktisk har det 2. bedste hjemtag i Europa, når man medregner indbyggertallet.

For tidligt over målstregen

Vi bliver overgået af Holland – men der er stadig grund til at være stolte: I de fire år, Horizon2020 indtil videre har kørt, er danske projekter i alt blevet støttet med 5,7 milliarder kroner.

Med dét hjemtag har Danmark – allerede – nået sin målsætning om et hjemtag på 2,5 procent af Horizon2020s milliarder inden 2020.

Det er især på området NMBP (nanovidenskab, avancerede materialer, bioteknologi samt produktions- og procesteknologier), at Danmark klarer sig godt. Her er det samlede hjemtag på 300 millioner kroner.

Men også inden for Marie-Shlodowska-Curie-programmet – som finansierer banebrydende forskning med topkvalitet – har vi et højt hjemtag. Sammen med de penge, vi har fået fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), løber det op i 2 milliarder kroner.

Til gengæld viser opgørelsen, som er lavet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, at det går ned af bakke for Danmark i enkelte programmer. Dét gælder fx inden for ”samfundsudfordringer”, der dækker over pogrammer som energi, bioøkonomi og klima; her er hjemtaget faldet fra 2,83 til 2,76 procent siden sidste opgørelse.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse kommer da heller ikke til at hvile på laurbærrene: I løbet af foråret vil styrelsen samarbejde med danske forsknings – og innovationsmiljøer om en fælles handleplan, der kan sikre Danmarks andenplads – og måske endda forbedre den.

 

Du kan læse mere her

Faktaboks
-Horizon 2020 uddeler i alt 558 milliarder fra 2014-2020 -I alt 1336 danske projekter har fået del i støtten.

politik

Her er Tommy Ahlers to-do liste

Fokusér på natur- og teknik-uddannelserne og skab bedre rammer for offentlige-private samarbejder, sådan lyder ønskelisten fra flere forskningsvirksomheder.