penge & Navne

Eske Willerslev bliver kritiseret af indonesiske forskere

Genforskeren Eske Willerslev er medforfatter til et forskningsprojekt om Indonesiens havnomader: Bajau folket. Forskningsprojektet bliver nu mødt af kritik fra de lokale forskere.

Af - 7. august 2018
Fusionen mellem Statens Naturhistoriske Museum og Biologisk Institut vækker frustration hos flere forskere, der efter sigende kigger efter nye steder, der kan huse deres forskning.

Fusionen mellem Statens Naturhistoriske Museum og Biologisk Institut vækker frustration hos flere forskere, der efter sigende kigger efter nye steder, der kan huse deres forskning.

Den danske genforsker Ekse Willerslev og resten af forskergruppen bag et studie af det indonesiske Bajau folk bliver kritiseret af de lokale forskere i Indonesien efter offentliggørelse af projektets resultater.

Projektet viste at Bajau folket i gennemsnit har en dobbelt så stor milt og 25 andre gener end landgængerne fra lokalområdet. Resultaterne tyder på, at Bajuerne har gennemgået en evolutionsmæssige udvikling, der gør dem særligt velegnede til at dykke end de lokale, der arbejder på landjorden, skriver Magisterbladet.

Forskningsgruppen mødes nu af kritik fra lokale forskere blandt andet Herawati Sudoyo, som er genforsker fra Ejikman Institute for Molecular Biology i Indonesiens hovedstad Jakarta.

– Det er sket for mange fejl her, siger hun til tidskriftet Science.

Kritikken går på manglende etiske godkendelser til at fragte indonesisk DNA til Danmark og ringe inddragelse af indonesiske forskere. Projektet havde kun én forsker tilknyttet, som ifølge de lokale forskere ikke havde en tilstrækkelig faglig baggrund til at arbejde på lige fod med forskerne.

Tilladelserne var ikke tilstrækkelige

Det er til trods for at forskergruppen havde fået godkendelse af Indonesiens ministerium for forskning, teknologi og videregående uddannelse (RISTEK) til både at udføre projektet og fragte DNA til Danmark. Men tilladelserne var ikke tilstrækkelige, da gruppen yderligere skulle have søgt godkendelse ved lokale etiske råd, siger indonesiske embedsmænd. Det blev forskergruppen dog aldrig gjort opmærksom på, udtaler Eske Willerslev til Science:

– Vi fik at vide, at den RISTEK-tilladelse også indeholdte en lokal etik-godkendelse.

Han undskylder samtidig, hvis gruppen har lavet en fejl, der overtræder nationale eller internationale retningslinjer.

Kritikken fra de indonesiske forskere kommer samtidig med en diskussion blandt indonesiske politikere om, at indonesiske forskere skal inddrages i udenlandske undersøgelser på lige fod med resten af forskningsgruppen. Det fik den lokale genforsker Pradiptajati Kusuma fra Ejikman Institute til at tweete, at overtrædelserne potentielt vil kunne medføre fængselstræffe, hvis de nye regler om forskning blev vedtaget. Tweetet er ifølge Science slettet, men det fik medforfatteren Mellisa Illardo til at aflyse sin tur til Indonesien for at vise resutaterne til Bajauerne.

RISTEK har ikke reageret på kritikken, mens det videnskabelige tidsskrift Cell, hvori rapporten er udgivet, finder forskernes forklaringer og dokumentation tilstrækkelig, skriver Science.

Tags:

debat

Tid til ny regeringsmålsætning for den offentlige forskning

1-procentsmålsætningen er gået fra at være en løftestang til at blive en udfordring for dansk forskning. Derfor har vi brug for en ny regeringsmålsætning, som angiver et minimumsniveau for statens bevillinger til forskning. Det peger en ny undersøgelse på