penge & Navne

Sådan får du Horizon 2020-støtte til forskning

Seks gode råd til ansøgningen

Af - 8. december

Der er stadig mange penge at hente i EU’s rammeprogram til forskningsfinansiering, Horizon 2020, men det er langt fra alle ansøgninger, der opnår økonomisk støtte. Den europæiske succesrate for ansøgninger ligger på omkring 14%.

Men der findes gode råd til at forbedre sine muligheder for at opnå Horizon 2020-bevilling.

Forøg chancerne for finansiering

Som en hjælp til nye ansøgere, eller ansøgere der tidligere har fået afslag, har Uddannelses- og Forskningsministeriet nu listet en række typiske faldgrupper for Horizon 2020-ansøgninger, der ikke klarede sig gennem nåleøjet:

  • Manglende detaljer – afviste ansøgninger har især manglet beskrivelser af målsætninger, målbare effekter og arbejds- og tidsplan.
  • Manglende kvantificering – afviste projekter har ikke sat målbare tal på projektets effekter og hovedformål
  • Uklare målgrupper – de har manglet en klar definition af målgrupper.
  • Manglende sammenhæng – fx mellem metoder og mål, arbejdsindsats og budget.
  • Utilstrækkelig risikostyring – afviste ansøgninger har beskrevet dårligt (eller slet ikke beskrevet) risikostyring i forbindelse med projektet.

Forskernetværk er “et klogt springbræt”

Udover at undgå de typiske fejl, kan det være en god idé at indgå i forskningsnetværk.

En undersøgelse har nemlig vist, at Horizon 2020-ansøgninger, der tager afsæt i et internationalt forskernetværk finansieret af organisationen COST (European Co-operation in the field of Scientific and Technical Research), har en succesrate på 28%.

Det er dobbelt så højt som gennemsnittet for andre ansøgninger.

En stor del af grunden er, at ansøgninger fra COST-netværk i høj grad er baseret på tværfaglighed og interdisciplinært samarbejde.

Det stemmer godt overens med EU’s ønske om tværfaglige løsninger på de store samfundsudfordringer, Horizon 2020 fokuserer på.

COST-netværk er åbne for deltagelse af danske forskere, og der er også mulighed for at oprette nye netværk.

Læs mere om mulighederne for at indgå i et COST-netværk.

Læs mere om typiske ansøgningsfejl og om fordele ved forskningsnetværk.

 

Byret: Milena Penkowa får ikke sin doktorgrad igen.

Penkowa får ikke sin doktorgrad tilbage

Fredag blev der truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt den tidligere hjerneforsker på Københavns Universitet, Milena Penkowa, kan få sin doktorgrad igen. Den gik ikke, men hjerneforskeren vil nu anke sagen.

debat

Viden er samfundets drivkraft

I 2019 vil Dansk Magisterforening sætte ekstra fokus på vigtigheden af, at politiske beslutninger træffes på et solidt vidensgrundlag, skriver formanden