penge & Navne

Mange penge at hente til kunsthistorisk forskning

Novo Nordisk Fonden modtager ansøgninger til økonomisk forskningsstøtte

Af - 10. november

Novo Nordisk Fonden uddeler hvert år op til 22,8 millioner kr. til større kunsthistoriske forskningsprojekter af 1-3 års varighed. Fonden har nu åbent for nye ansøgninger.

Formålet med støtten er at bidrage til kunsthistorisk forskning i Danmark og at støtte spirende forskere til en forskerkarriere.

Emne for forskningsprojekter
Forskningen kan dreje sig om kunsthistorie fra alle tidsaldre i dansk eller international kontekst, men ansøgningen skal indeholde en forklaring af den faglige relevans for forskningsmiljøet på den værtsinstitution, der skal huse forskeren i perioden.

Novo Nordisk Fonden støtter desuden forskning, der fokuserer på det tværfaglige felt mellem kunsthistorie og naturvidenskab, for at bidrage til, at viden inden for kunst og humaniora holder trit med f.eks. udviklingen af ny teknologi.

Det er centralt, at der er et tydeligt forskningsformål med projektet. Støtten går ikke til andre formål som konferencer eller bogudgivelser.

Gode penge at hente
Fondens samlede bevillingsbudget er i år på 22,8 millioner kroner. Pengene er fordelt ud på fire områder, der har fået hvert sit opslag hos Novo Nordisk Fonden:

De forskellige opslag har varierende krav, der hver især kan ses på de individuelle sider.

Alle opslagene er åbne for ansøgninger indtil d. 18. Januar 2018 kl. 14, og resultaterne annonceres sidst i marts. De udvalgte forskere kan tidligst starte deres projekter d. 1. April 2018.

Ansøgningen kan være på dansk eller engelsk.

Find nærmere information og retningslinjer i Novo Nordisk Fondens fulde vejledningspjece