penge & Navne

Nye ansigter i bestyrelsen for Københavns Universitet

De to nye medlemmer er hhv. gymnasieformand og digital entreprenør

Af - 26. juni

Den over 500 år gamle institution har udpeget Birgitte Vedersø og Carsten Krogh Gomard til at sidde i bestyrelsen fra første juli og 4 år frem.

Birgitte Vedersø er rektor for Gefion Gymnasium og formand for Danske Gymnasier – og desuden cand.mag. i dansk og italiensk fra Aarhus Universitet. Med sin baggrund fra et både lokalt og centralt politisk perspektiv i gymnasieverdenen repræsenterer Vedersø ifølge ku.dk en af KU’s væsentligste rekrutterings- og aftagersider i den offentlige uddannelsessektor. Hun har desuden erfaring fra bestyrelsen på Syddansk Universitets og tænketanken DEA’s Board.

Den anden udpegede er Carsten Krogh Gomard. Han er medstifter af Netcompany, tidligere direktør for virksomheden gennem 10 år og i dag en del af dets ’board of directors’. Desuden har han en ph.d. i datalogi fra KU.

Ku.dk skriver, at Gomard har stået i spidsen for en af de seneste års mest succesrige it-iværksættervirksomheder og vil med sin erfaring med digitalisering, innovation og teknologisk udvikling på toplederniveau i det private erhvervsliv bidrage afgørende til KU’s udvikling på området.

Formand for KU’s bestyrelse, Mads Krogsgaard Thomsen, glæder sig over udpegningen:

– Med Birgitte Vedersø og Carsten Gomard får KU’s bestyrelse tilført markante kræfter på uddannelsesområdet og inden for den teknologiske og digitale udvikling af universitetet. Vedersø og Gomard supplerer desuden de øvrige kompetencer og erfaringer, der er til stede i KU’s bestyrelse på bedste vis. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med de to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer om at bringe KU videre ind i fremtiden gennem realiseringen af Strategi 2023 – og fastholde og udvikle den stærke position, universitetet har.

Bestyrelsen er sammensat af seks eksterne medlemmer og fem interne medlemmer og består pr. 1. juli 2018 af :

Mads Krogsgaard Thomsen, formand, eksternt medlem
Sine Sunesen, formandens stedfortræder, eksternt medlem
Anja C. Andersen, internt medlem (VIP)
Carsten Gomard, eksternt medlem
Signe Møller Johansen, internt medlem (TAP)
Rebecca Ingemann Madsen, studentermedlem
Kari Melby, eksternt medlem
Jakob Thomasen, eksternt medlem
Birgitte Vedersø, eksternt medlem
Elias Westergaard, studentermedlem
Eske Willerslev, internt medlem (VIP)

politik

Her er Tommy Ahlers to-do liste

Fokusér på natur- og teknik-uddannelserne og skab bedre rammer for offentlige-private samarbejder, sådan lyder ønskelisten fra flere forskningsvirksomheder.