penge & Navne

Nyt Willerslev center får 60 mio. fra Lundbeckfonden

Centret skal undersøge 10.000 år ældgamle skeletter, og give svar på blandt andet hvornår, mentale lidelse som skizofreni og ADHD opstod

Af - 20. juni

-Der kan komme mange forskellige ting ud af det, men jeg tror helt sikkert at centeret vil øge vores basale forståelse af de her sygdomme, og det er meget væsentligt, for vi har ikke indtil nu forstået lidelserne, og det er en forudsætning, for at du kan tage kloge valg ifht. behandling, forklarer Eske Willerslev, der er leder af Center for Geogenetik på KU.

Det nye center skal ledes fælles af Eske Willerslev og Thomas Werge, der ligeledes er professor på KU, og de håber ud over ny viden, også at den øgede forståelse af sygdommenes ophav vil kunne imødegå meget af den stigmatisering, folk med mentale lidelser føler. Samtidig håber forskerne at kunne nå en forståelse af, hvorfor sygdommene, der jo giver en nedsat livsduelighed, ikke bliver sorteret fra af evolutionen, som man ellers kunne tænke.

1000 skeletters DNA

For at nå de mål, vil forskerne bag centeret – “Lundbeck Foundation Centre for Disease Evolution”- finde hele arvemassen fra 1000 skeletter. Men da DNAet i de gamle skeletter sikkert er skadet, regner forskerne med at undersøge måske 2000-3000 skeletter, der rent geografisk dækker Europa og det vestlige Asien. Skeletterne spænder fra en periode fra ca. år 1850 tilbage til 10.000 år og kommer fra arkæologiske samlinger – primært danske. Den store tidsmæssige spændvidde har kolossal betydning forklarer Thomas Werge:

-I løbet af de sidste 10-15 år er vi begyndt at forstå det genetiske grundlag for psykiatriske og neurologiske sygdomme. Derfor er det både interessant og relevant at prøve at afklare, hvordan denne sygdomsgenetik er opstået – har det altid været hos mennesket, eller er det noget, der er kommet til i udviklingen af det moderne menneske? Her er det interessant at kunne gå 10.000 år tilbage og se, om der er noget i vores arvemasse i dag, der har ændret sig i forhold til vores forgængeres.

Thomas Werge er ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser, og er ud over at være tilknyttet KU, også chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri.

Samtidig giver det mening at gå netop 10.000 år tilbage i tiden, forklarer Eske Willerslev:

-I de sidste 10.000 år har vi haft de største livsstilsændringer, hvor vi går fra jæger-samler samfund til agerbrugere til komplicerede bysamfund. Det er her vi skifter føde og mobilitet, og her hvor man får epidemierne – og endelig er der rent praktisk skeletter nok til det giver mening.

Centret forankres på KU, men får internationalt tilsnit med internationale kompetencer fra udenlandske universiteter som Cambridge i England og UCLA i USA:

-Vi ved selvfølgelig godt, hvem der er med i det, og hvem der er omfattet af bevillingen, forklarer Eske Willerslev.

-Vi håber på at starte op i løbet af efteråret.

Rækker ud i fremtiden

Men centrets eksistens rækker længere end de 5-6 år bevillingen løber. Når først man har den store database – som bliver den største i verden med forhistorisk menneske DNA, så vil den kunne give svar på mange andre spørgsmål end ”blot” mentale sygdomme opståen og udbredelse:

-I princippet kan man søge på mange andre ting, og det er jo også det, der ligger idet. Hvis man finder en genetisk variant der knytter sig til fx hudeksem, så kan man sige – jamen hvad er historien om det, slutter Eske Willerslev.

DI efterlyser en langsigtet forskningsstrategi

Danmark har brug for en ambitiøs og langsigtet forskningsstrategi, mener Mette Fjord Sørensen. ”Det er jo ét eller andet sted en Globaliseringsstrategi 2.0., vi beder om”, siger hun og giver DI’s bud på, hvad dén skal indeholde

samfund

Geografisk nærhed giver bedre forskningssamarbejde

Der er gevinster at hente, hvis virksomheder og forskere ”flytter sammen”, når de samarbejder, viser nyt studie. For eksempel en større udveksling af tavs viden og bedre adgang til netværk og forskningsfaciliteter