penge & Navne

Overblik: Disse offentlige fonde giver bedst chance for forskningsstøtte

Ny rapport viser statistik over bevillingsansøgning og succesrater hos forskningsfonde

Af - 1. december

Uddannelses- og Forskningsministeriet er kommet med en rapport over store dele af de forsknings- og innovationsmidler, der i 2016 blev udbudt til konkurrence i Danmark.

Rapporten handler om tre statslige fonde under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der finansierer forskning og innovation.

Fondene er Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond. Derudover fokuserer rapporten på bevillinger til danske deltagere fra EU’s forskningsprogram, Horizon 2020.

I 2016 modtog de tre fonde og Horizon 2020 tilsammen 7.900 ansøgninger. Heraf opnåede 1.555 ansøgninger bevilling.

Det svarer til, at de fire aktører blev ansøgt op omkring 27 mia. danske kroner, og bevilgede omkring 4. mia. kr.

Hvor giver det mening at søge?

Ansøgere til Danmarks innovationsfond har de største chancer for at opnå støtte. Fonden har en succesrate for ansøgninger på 27%. Ansøgninger til denne fond har derudover de største chancer for at opnå det beløb, de ansøgte om.

Hvis man derimod går efter så stor økonomisk støtte som muligt, skal man kigge på Danmarks Grundforskningsfond og Horizon 2020, der har en gennemsnitlig bevillingsstørrelse på hhv. 29,8 mio. kr. og 33,6 mio. kr.

Danmarks Innovationsfond

Dykker man dybere ned i tallene, kan man se, at Danmarks Innovationsfond fik ansøgninger for ca. 7,8 mia. kr. og bevilgede 1,5 mia. kr.

Dermed gav fonden den største konkurrenceudsatte pose penge til forskning og innovation i Danmark i 2016.

Antallet af ansøgninger til fonden lå på 3.091, hvoraf 824 opnåede støtte – succesraten for ansøgningen er dermed på 27%, mens succesraten for ansøgt beløb er 19%. Sidstnævnte er målt på, hvor stor en del af det ansøgte beløb, der rent faktisk blev tildelt.

Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond uddelte med samlet 938 mio. noget mindre end Danmarks Innovationsfond, men blev til gengæld ansøgt om mere – nemlig samlet om over 9,8 mia. kr.

Fonden modtog 2.780 ansøgninger, hvoraf de støttede 386 – en succesrate på 14%. For det ansøgte beløb var succesraten 10%.

Danmarks Grundforskningsfond

Endelig blev Danmarks Grundforskningsfond ansøgt om ca. 1,1 mia. kr. og bevilgede 381 mio. kr.

Antallet af ansøgninger lå på 39, hvoraf 6 fik støtte, hvilket betyder, at succesraten for ansøgning var 15%. Succesraten for at opnå det ansøgte beløb var 16%.

Disse tal skal dog ses i lyset af, at Danmarks Grundforskningsfond udelukkende afholdt ansøgningsrunde for Niels Bohr Professorprogrammet i 2016. Derfor var det samlede ansøgte beløb en del mindre end hos de andre aktører.

Horizon 2020

Kigger man mod EU, har Horizon 2020-programmet hysteriske 30 mia. euro at strø ud. De danske forskere har søgt programmet om lige under 8,2 mia. kr., men bevilgede lige over 1,1 mia. Dermed er Horizon 2020 den næststørste kilde til bevillinger til dansk forskning.

Programmet havde 1.955 ansøgninger og gav bevillinger til 339 af dem. Dermed var succesraten for ansøgning 17% og succesraten for at få det ansøgte beløb 14%.

Forskningsmidlerne udbydes til konkurrence hvert år. Læs mere om bevillingstallene hos Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Fra postdoc til lektor: Det er som at have 6 job

FORSKERLIV: Vi fanger Barbara Plank på vej til lufthavnen. Hun er på vej til Finland for at holde en gæsteforelæsning på universitetet i Turku. Her skal hun tale om, hvordan computere i fremtiden bliver bedre til at forstå sprog. Barbara Plank har en ph.d. i datalingvistik fra universitetet i Groningen, Holland. Efter et par postdoc-stillinger

!-- post details -->

samfund

Adjunkt på evig jagt efter fondsmidler

Neurobiolog Mikael Palner kender om nogen den usikkerhed der eksisterer ved ikke at have fast ansættelse i forskningsverdenen. Derfor bruger han meget af sin tid på at søge penge til at fortsætte sin forskning