penge & Navne

Stor pose penge til forskningsinfrastruktur

Bevillinger på i alt 56 mio. kr til at støtte registerforskning og forskning i klima og miljø

Af - 17. november

Adgang til ny og international viden er essentiel for forskere, når de skal bedrive deres metier.

Støtten til de nye infrastrukturer blev foreslået allerede med Forsk2025-kataloget, og kommer derfor ikke som en overraskelse. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind siger:

– Hvis dansk forskning skal fastholde en international førerposition, så skal danske forskere i stigende grad have adgang til højteknologiske faciliteter og data. Derfor er det så vigtigt, at vi investerer i forskningsinfrastruktur. Det glæder mig, at danske forskere nu får endnu bedre muligheder for at undersøge klimapåvirkninger. Og det er godt, at forskningen på sigt giver et bedre grundlag for at træffe politiske beslutninger om Danmarks vækst og velfærd – det har været efterspurgt.

Miljø og klima
Når ministeren henviser til klimapåvirkninger, skyldes det, at der bevilges 20 mio. kr. til AnaEE Denmark, der er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitet og Aarhus Universitet.

Infrastrukturen skal sikre flere forskellige platforme, som kan påvise forandringer i økosystemer, for eksempel i landbruget, som følge af klima-og miljøforandringer. Infrastrukturen blev nævnt i Forsk2025-kataloget under ”Grøn vækst”.

Registerforskning
Ud over AnaEE får DRDS – Danish Research Data for the Social Sciences – 36 mio. kr. til at skaffe adgang til nogle af de enorme mængder af internationale registerdata. Det er CBS, der står i spidsen for DRDS, hvor flere universiteter, og blandt andre Danmarks statistik samt Nationalbanken deltager.

Målet er at udvikle et datavarehus, hvorfra forskere via Danmarks Statistik kan få adgang til registerdata om virksomheder på mikroniveau. Forskningsinfrastrukturen forventes at styrke forskning inden for særligt de økonomiske forskningsområder og grundlaget for politiske beslutninger om bl.a. økonomisk vækst og velfærd.

Forsk2025
I Forsk2025 katalogets ”Roadmap for forskningsinfrastruktur”, der er blevet til i en åben, national proces baseret på forslag indsendt af de centrale ledelser på danske universiteter og forskningsinstitutioner på vegne af nationale konsortier, er nævnt en hel række andre forskningsinfrastrukurer, der bør have støtte, fx WindScanner.eu – The European WindScanner Facility og MedBio-BigData – Medicinsk bioinformatik platform. Hvert år uddeler Puljen til Forskningsinfrastruktur penge til at udbygge den danske forskningsinfrastruktur.

samfund

Hvad er humanioras rolle i fremtiden?

Ved en konference om humanioras rolle i verden blev spørgsmålet om, hvorvidt humanistisk viden kun er relevant i relation til andre videnskaber arrangementets store spørgsmål.