penge & Navne

Små virksomheder vil have “europæisk merværdi” i EU’s forskningsprogram

Danske SMV’er er i overvejende grad glade for EU’s forsknings- og innovationsprogram. Men der er plads til forbedringer i efterfølgeren, der også bør fokusere mere på den europæiske merværdi

Af - 13. maj

I disse dage er EU i fuld gang med at forhandle et nyt rammeprogram for forskning og innovation, når Horizon 2020 snart udløber og bliver efterfulgt af Horizon Europe.

Horizon 2020 har et særligt SMV-instrument, som mange små- og mellemstore danske virksomheder har modtaget støtte fra, og bevillingerne har haft stor betydning for innovationsprocessen, lyder det fra flere.

– Bevillingen har givet et meget stort allround boost. Vi har fået mulighed for at udvikle ny produkter og optimere vores setup på en måde, der ikke var muligt uden. Alt i alt har det givet virksomheden nogle nye muligheder, siger Konrad Bienk, R&D Manager i CemeCon.

– Horizon2020 er et rigtig godt program, og hvis det bliver efterfulgt at noget, der ligner det, vil det kunne være med til at løfte det innovative niveau i Danmark, mener Frank Sandeløv, CEO i CardLab.

Tue Johannesen, CTO for Amminex, støtter også fuldt op omkring EU-programmet og kalder SMV-instrumentet for ”et godt rygstød, der er uhyre relevant”.

Hos GTS-institutterne, der arbejder for at sikre, at ny forskningsbaseret viden finder anvendelse i dansk erhvervsliv, kan man godt nikke genkendende til tilfredsheden blandt de SMV’er, der har modtaget støtte – men;

– Vi oplever, at der er et meget stort skel mellem SMV’erne; hvis først man er inde og har fat, så er der gode muligheder, mens dem, der står udenfor føler, at det er ret uoverskueligt, siger Ragnar Heldt Nielsen, direktør for foreningen af GTS-institutioner.

Han pointerer, at der er ”benhård konkurrence om at komme igennem”, og derfor bør det ikke være et mål i sig selv at få endnu flere SMV’er til at søge EU’s rammeprogram.

– I Danmark er vi gode til også at få folk til ikke at søge. Man skal være meget spids på sin idé. Derfor skal vi også fremover sørge for at finde frem til de rigtige og hjælpe dem med at blive helt skarpe, så de kommer igennem, mener Ragnar Heldt Nielsen.

Mere fokus på EU eller den enkelte SMV?

Ud over at få de rigtige fremfor de fleste til at søge EU’s forsknings- og innovationsprogram, er det også vigtigt at have for øje, at rammeprogrammet netop skal skabe europæisk merværdi.

– En svaghed ved det her er, at når EU laver projekter direkte med den enkelte SMV, så kan det være vanskeligt at se den europæiske merværdi i de her projekter, mener Ragnar Heldt Nielsen og fortsætter;

– Man bør overveje, hvordan vi bedre kunne dele den viden, der bliver udviklet for offentlige midler, uden at det går ud over initiativtagerne. Det kunne være ved, at flere virksomheder skulle identificere fælles udfordringer, hvor de så kan bære løsningerne ud i deres enkelte virksomheder.

Imens GTS-direktøren er optaget af den europæiske merværdi, peger Frank Sandeløv fra Cardlab på, hvordan programmet kunne ændre sig til fordel for de enkelte virksomheder.

– Ulempen (ved programmet, red.) er, at når man som virksomhed først committer sig til projektet, kan det skade ens forretningsfokus, fordi så er man nødt til at prioritere projektet, siger han og uddyber;

– En forbedring kunne derfor være, at projektet blev mere direkte bundet op på en kunde fra dag 1 og gennem hele udviklingsfasen. Så er chancen for at få produktet på markedet større, fordi kunden dermed committer sig og kan forbedre markedstilpasningen.

Lige nu udvikler virksomheden alene, men med et tilsagn om interesse fra en kunde, men det er først, når produktet er klar til at blive prøvet af, at kunden bliver involveret, forklarer Frank Sandeløv.

– Og i den tid, der går fra dag 1 i projektet til afprøvning, kan kunden have rettet fokus mod noget andet, fordi der sker så meget i den finansielle verden.

Ragnar Heldt Nielsen fra GTS-foreningen er dog skeptisk omkring den mulighed:

– Det ville være spændende, men udfordringen er, hvordan man håndterer dét uden at overskride statsstøtteregler. Midlerne bliver givet til forskning og udvikling, og der kommer man i en konflikt, hvis man udvikler for specifikt til en enkelt kunde.

Hvorvidt CardLab vil søge Horizon Europe, det nye EU-program, afhænger således af, hvor de selv er i innovationsprocessen i et kommende projekt.

– Vi har været heldige, at vi så den rigtige vej, da vi søgte penge til projektet. Når projektet er søgt, er man bundet op på sin idé – og det kan være en svaghed i forhold til en markedstilpasset forretningsudvikling, siger han og fortsætter;

– Derfor ville det være en fordel med løbende evalueringer, hvor man diskuterer, om det her nu stadig er relevant. Hvis du mislykkes med din idé, så er pengene tabt, men det kunne måske forhindres ved en større mulighed for at ændre projektet undervejs.

Tung afrapportering

Selve den administrative del af Horizon-programmet, der handler om afrapportering af projektet, beskriver Frank Sandeløv også som ”meget tung”.

– Lige nu skal vi komme med en del- og en slutrapport, og fordi der er så få rapporter, er de meget tunge. Jeg kunne godt ønske mig, at man i stedet havde en række mindre rapporter, sådan at det blev mere kontinuerligt og centreret omkring hver milestone i projektet. Fordi der skal selvfølgelig være en rapporteringsdel, så EU kan se, hvordan offentlige penge bliver brugt.

Det store administrationsarbejde, navnlig i forhold til afrapportering, har Amminex ikke oplevet som en uoverkommelig byrde, men det skyldes især, at Amminex udspringer af Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

– Vi kommer fra en verden, hvor vi er vant til både at søge penge og til at lave en grundig teknisk afrapportering, siger CTO Tue Johannesen.

 Der er god grund til at tro, at også Horizon Europe kommer til at spille en stor rolle for dansk erhvervsliv.

Danmark har det 2. bedste hjemtag af midler i Europa målt på indbyggertal, kun overgået af Holland, og i de fire år, Horizon 2020 hidtil har kørt, er danske projekter blevet støttet med 5,7 milliarder kroner. Det svarer til, at i alt 1.336 danske projekter har fået del i støtten.

EU har for nylig fremlagt et forslag om, at Horizon Europe får et samlet budget på 100 milliarder euro, hvilket er en opgradering fra 2020’erens budget på 77 mia. euro.

– Det synes jeg er en fornuftig ambition. Jeg tror ikke, det ville være realistisk med mere nu på grund af Brexit. Det vigtige er ikke at geare ned, lyder det fra Ragnar Heldt Nielsen.