politik

Brexit: Bedste scenarie for dansk forskning ikke længere sandsynligt

Et “No Deal”-Brexit – det værst tænkelige scenarie – er nu det mest sandsynlige udfald af briternes forhandlinger med EU, siger den britiske handelsminister. Det vil ramme dansk forskning hårdt

Af - 12. august 2018

Den britiske handelsminister, Liam Fox, vurderer nu, at et Brexit uden en handelsaftale er det mest sandsynlige udfald, når briterne om knap otte måneder tager afsked med Den Europæiske Union.

Ud over at dét hverken er i briternes eller Bruxelles interesse, er det også rigtig dårlig nyt for dansk forskning.

Brexit får store konsekvenser for Danmark på en række områder. Tænketanken Europa har sammen med Tænketanken DEA undersøgt de mulige konsekvenser af Brexit specifikt for den danske forskningssektor.

De fire mulige scenarier er blevet døbt Norge-scenariet, Naboskab-scenariet, Canada-scenariet og No Deal.

I Norge-sceneariet vil Danmarks forskningssamarbejde med Storbritannien i al overvejende grad være præget af status quo, hvorfor det er det bedst tænkelige scenarier for dansk forskning.

I No Deal-scenariet forlader Storbritannien EU uden nogen form for samarbejdsaftale.

Fordi det værst tænkelige Brexit-scenarie nu kan blive en realitet, er det bedst mulige udfald for dansk forskning, altså Norge-scenariet, ikke længere sandsynligt, vurderer Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa.

– Lige nu tegner det ikke til et Norge-scenarie. Hvis der kommer en aftale, er det mest sandsynligt med en Canada- eller Nabolands-aftale, siger Bjarke Møller.

Igen af de to scenarier i midten er det ønskeværdige udfald for Danmark, da begge betyder markant ringere vilkår end et Norge-scenarie. Allerværst vil det dog være, hvis forhandlingerne bryder sammen, og Storbritannien forlader EU uden en aftale.

Bjarke Møller understreger, at det er for tidligt at sige noget om, hvad udfaldet af forhandlinger bliver. Men forskningsområdet har været meget lavt prioriteret under forhandlingerne hidtil. Og nu hvor de er kørt fast, er risikoen for, at forskning bliver et offer i den samlede proces ”relativt stor”, vurderer direktøren i Tænketanken Europa.

Nye alliancepartnere

Uanset udfaldet får Brexit direkte konsekvenser for Danmark. Og danske forskningsinstitutioner bør derfor begynde at forberede sig på at skulle agere på en anden måde i forskningslandskabet, understreger Bjarke Møller.

Storbritannien er en af Danmarks vigtigste samarbejdspartnere på forskningsområdet. Hvis udfaldet af forhandlingerne bliver No Deal, står vi i en situation, hvor danske forskningsinstitutioner ikke længere kan lave direkte konsortier med britiske partnere.

– Danmark har været tæt forbundet med UK – vi har brugt dem som løftestang og vænnet os til at lave aftaler med dem. Derfor bliver det en udfordring for de danske forskningsinstitutioner, ikke længere at have briterne som alliancepartnere, siger Bjarke Møller.

Samarbejdet knytter sig især til EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020.

Næsten halvdelen af midlerne fra Horizon 2020 til danske partnere går til projekter med britiske samarbejdspartnere. Briterne vil godt kunne blive inviteret med i fremtidige Horizon-projekter, men mulighederne vil være begrænsede som ekstern forsker.

– Med et No Deal-scenarie kunne man godt frygte, at briterne, som er vant til at tage lederskab, nærmest skal gå tiggergang for at komme med i forskningsprojekter – især hvis de ikke engang kan ’tage penge med hjemmefra’, som Bjarke Møller beskriver det.

Et Brexit uden en aftale med EU kan føre til et velstandstab på op imod 8 procent af BNP i Storbritannien, viser beregninger i det britiske finansministerium. Og hvis briterne hverken har råd til at løfte bevillingsniveauet på de britiske universiteter eller har adgang til EU’s forskningsmidler, gør danske forskere klogt i at begynde at kigge efter nogle nye alliancepartnere.

Excellence og EU

Alene det, at briterne bliver begrænset i forhold til at træffe beslutninger – og faktisk allerede de facto er ved at blive skubbet uden for bordet – skaber også bekymring fra dansk side, fortæller Bjarke Møller.

– Det såkaldte ’excellence-princip’ er en dansk-britisk dagsorden. Uden briterne har vi ikke et flertal for excellence-princippet og de strategiske satsninger på forskningsområdet, siger han.

Endeligt vil det være et betydeligt intellektuelt tab for de danske forskningsmiljøer, hvis briternes deltagelse i Horizon-programmer bliver begrænsede, lyder vurderingen i rapporten.

Oveni det i forvejen dystre billede skal man lægge hele forløbet omkring EU-Domstolen, som er én af briternes såkaldte ’røde linjer’ i forhandlingerne.

EU-Domstolen er den øverst dømmende myndighed i EU, og den sikrer, at EU-lovgivning fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-landene, og at lande og EU-institutioner overholder reglerne.

Norge, der ikke er medlem af EU, har accepteret EU-Domstolen som den højeste instans. Men briterne står stejlt på, at den britiske domstol skal være deres øverste myndighed. Og hvis briterne ikke rykker sig på dét punkt, vil det påvirke muligheden for forskningssamarbejder, særligt i Horizon-programmerne. Det skyldes at EU-lande – som udgangspunkt – ikke kan have et fælles regelsæt uden at være underlagt den samme øverste myndighed.

– UK kan ikke vælge bare at acceptere EU-Domstolens rolle, når det passer deres egne interesser, siger Bjarke Møller, men understreger i samme ombæring;

– I sidste instans afhænger det af, hvilken politisk aftale man kan blive enige om. Politik kan overtrumfe jura i forhold til aftaler. Lad os se, hvad EU accepterer.

På den positive side

Selvom den danske interesse er et ”blødt” Brexit, er det ikke ensbetydende med, at et ”hårdt” exit til briterne er entydigt dårligt for Danmark.

På den positive side kan der i bedste fald opstå muligheder for et øget dansk hjemtag af EU-midler til forskning, og at danske forskere og virksomheder kan finde nye, excellente samarbejdspartnere.

Et hårdt Brexit rummer også muligheder for, at danske forskningsinstitutioner i højere grad kan rekruttere topforskere, som er ansat på et britisk universitet, men ønsker fortsat tilknytning til EU’s programmer.

Vurderingerne fremgår af den rapport Tænketanken Europa har lavet i samarbejde med Tænketanken DEA.