politik

Dansk Folkeparti vil af med to-procents besparelser

Dansk forskning var torsdag til debat i Folketinget. Dansk Folkeparti mener, at der skal gøres op effektiviseringskravet på to pct. for forskningsområdet

Af - 17. december

Dansk Folkepartis forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl kaldte det torsdag, en “kerneopgave” at få fjernet effektiviseringskravet på årligt 2 pct.

– Vi kan ikke blive ved med at skære ned og samtidig have høje ambitioner. Det siger sig selv, sagde han.

Det skete, da rapporten ”Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2017” var til debat. Rapporten og den årlige debat er en slags ”state of the union” for forskningsområdet, som det er blevet kutyme at holde.

Dansk Folkepartis udtalelse fik oppositionens ordførere til at spørge, hvornår grænsen for effektiviseringerne så er nået? Men det svarerede Jens Henrik Thulesen Dahl ikke konkret på.

– Det har været et spørgsmål om prioriteringer. Vi må prøve at finde flere midler fremadrettet, sagde han.

Effektiviseringskravet på to pct. har over flere år været gældende for forskningsinstitutionerne. Det kan ifølge Enhedslisten mærkes i forskningen. Sparekravet har betydet fyringer flere steder, og færre ansatte betyder færre undervisere til at løfte samme arbejdsmængde.

– Så er du selvfølgelig nødt til at bruge mindre tid på at forske. […] De her nedskæringer på uddannelse er med til at udhule fundamentet for forskningen,” sagde Enhedslistens Eva Flyvholm.

Kritik af andre besparelser
Forinden havde Socialdemokratiet holdt sit indlæg, og Christine Antorini benyttede lejligheden til at kritisere regeringen for besparelser på forsknings- og innovationsområdet.

Siden Lars Løkke blev statsminister i 2015, er de offentlige investeringer i området faldet med 1,7 mia. kr. Men med den nuværende vækst i dansk økonomi går det den “rigtige” vej, hvis man altså er af den overbevisning, at “op” er rigtigt.

Der er ikke en sammenhæng mellem pris og kvalitet i den offentlige sektor

Liberal Alliance, repræsenteret af Henrik Dahl, er dog langt fra overbevist om, at op er den rigtige vej for  de offentlige investeringer i forskning og innovation.

– Er det overhovedet en god ide at tilføre forskningen flere gange? Det ville det, hvis kvaliteten var faldet over en årrække. Men på trods af den klagesang, vi hører fra venstrefløjen, så lykkes dansk forskning hver eneste dag (med at levere forskning af høj kvalitet, red.). […] Der er ikke en sammenhæng mellem pris og kvalitet i den offentlige sektor, sagde Henrik Dahl.

Omvendt var der bred politisk enighed om, at en større koordinering mellem private fonde og offentlige midler er yderst positivt.

– Skal vi få mest muligt ud af de private fonde, så skal indsatsen koordineres. Så samlet set har jeg store forhåbninger, og vi forsøger at holde regeringen fast på alle de store ord, sagde Jens Henrik Thulesen Dahl.

Også masser af ros
Men på trods af diskussionen om besparelser og/eller effektiviseringskrav, var der også masser af positive udmeldinger.

– Vi er et af de rigeste lande, vi er et grønt land, og et land hvor det er trygt at færdes. og i det har dansk forskning en solid andel, sagde uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

Ministeren var ikke ene om at bruge en smule højstemt retorik. Enhedslistens Eva Flyvholm kaldte forskning for “motoren i en god samfundsudvikling”, og Socialdemokratiets Christine Antorini fremhævede samarbejdet mellem erhvervslivet og offentlige sektor som “den gode historie”. Og der blev nikket blandt partiernes ordførere, som var de eneste fremmødte, udover ministeren.

Det korte af det lange er også, at det er gået godt for dansk forskning. Siden midten af 00’erne er antallet af ph.d.’er uddannet pr. år blevet mere end fordoblet. Og forskernes gennemslagskraft har været med helt i toppen blandt OECD-landene, når det kommer til antal citationer pr. videnskabelige artikel, hvor Danmark kun blev overgået af Schweiz og Island.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg