politik

Det ved vi om bevillingsreformen

Forhandlingerne om en bevillingsreform for de videregående uddannelser er i fuld gang. Vi har samlet et overblik og hvad vi ved so far

Af - 1. oktober
Bevillingsreformen

Københavns Universitet, RUC og Aalborg Universitet står til at blive taberne, mens Aarhus Universitet, DTU og SDU vinder mest, hvis bevillingsreformen gennemføres, som den ligger nu.

Lige inden sommer kom uddannelses- og forskningsminister Søren Pind og regeringen med et nyt udspil til fordelingen af penge til de videregående uddannelser som erstatning for det nuværende taxametersystem.

Udspillet omfordeler midlerne og giver blandt andet institutionerne penge for, hvor gode deres studerende er til at finde job efter endt uddannelse.

Samtidig kommer der et fast grundtilskud på 20%. Tanken er, at det skal sikre institutionernes mulighed for at planlægge langsigtet. Beløbet er fastfrosset de første 4 år.

Beregninger fra ministeriet viste siden, at DTU og Aarhus universitet vinder knap 18 mio mere (hhv 2,4% og 1,1%), sådan som forslaget ser ud nu, mens SDU får godt 11 mio. mere (1,0%). Omvendt står andre institutioner til at tabe penge. F.eks. koster det Aalborg Universitet et netto tab på 12 mio. kr. årligt (-1,0%). Københavns Universitet ender med et tab på godt 12 mio. kr (-0,6%). For RUC bliver der også tale om 1,0% tab, eller 3,3 mio.kr netto.

Blandede reaktioner
Reaktionerne har siden været blandede. Hos de studerende var der bekymring at spore over, at uddannelsesinstitutionernes økonomi fremover skulle være mere afhængig af, hvor længe der gik før nyuddannede fandt job.

– Beskæftigelse skal ikke reguleres gennem uddannelsespolitikken, sagde Sana Sahin Doost, forkvinde i Danske Studerendes Fællesråd til DR.

– Det skyldes, at der er en masse usikkerheder, når det kommer til beskæftigelse, som uddannelsesinstitutionerne ikke har nogen indflydelse på.

Heller ikke partierne uden for regeringen var udelt begejstrede. F.eks. sagde Mette Reissmann, uddannelsesordfører i Socialdemokratiet:

– Med hensyn til at belønne for at dimittender kommer i beskæftigelse, så ligger det lidt uden for institutionens sfære. Så det er vanskeligt at se for mig, hvordan de skal opfylde den opgave.

Fra universiteternes side har der været flere meldinger. Formand for rektorkollegiet, Anders Bjarklev advarer mod at indføre hovsa løsninger og siger ifølge danske universiteter:

Det er vigtigt, at der er tid til at indstille sig på de incitamenter, der vil være i et nyt bevillingssystem

– Det her vil påvirke de enkelte universiteter forskelligt. Nogle taber. Andre vinder. Så det er svært at komme med en fælles melding. Men jeg vil gerne kvittere for, at man forsøger at afbøde de økonomiske tab for de enkelte universiteter i overgangen til det nye system. Det er vigtigt, at der er tid til at indstille sig på de incitamenter, der vil være i et nyt bevillingssystem.

Desuden kalder universiteterne på budgetstabilitet og foreslår, at den del af bevillingerne, der udløses af studietid og efterfølgende beskæftigelse, halveres til 5%.

Jubel fra dansk erhverv og industri
Hvor der har været panderynker flere steder fra i uddannelsessystemet, er der smil at spore hos Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Dansk Erhverv glæder sig over det øgede incitament til at skaffe dimittender i job. Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen sagde:

– Som det har været ind til nu, har uddannelserne ikke haft nogen tilskyndelse til at tænke hverken kvalitet, eller hvorvidt de studerende kan få et job bagefter. Det får de med den her model.

Det flugter med Dansk Industris holdning, hvor underdirektør Charlotte Rønhof mener:

– Det er godt, at uddannelser bliver belønnet for at de nyuddannede kommer i arbejde.

For DI er det vigtigt, at bevillingen til de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser i et nyt bevillingssystem ikke sænkes.

Tilsvarende roser hun ideerne om et fast grundtilskud og den generelle fokus på kvalitet. Og så lægger hun vægt på at der er fokus på naturvidenskab og sundhed i forslaget:

– For DI er det vigtigt, at bevillingen til de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser i et nyt bevillingssystem ikke sænkes. Vi ved fra flere analyser, at netop de uddannelser i særlig grad er underfinansierede.

Forhandlingerne om de endelige retningslinjer for bevillingsreformen er i gang, og den nye reform forventes igangsat i 2019.

Du kan læse regeringens udspil fra juni her.