Vejen til at opførelsen af et af verdens mest avancerede ”mikroskoper” – Europaean Spallation Source (ESS) – er belagt med gode muligheder for dansk forskning. Og selv om faciliteten først ventes at stå færdig i 2025, tager det flere år at opbygge faglige miljøer, der kan understøtte forskningen.
Tanken er, at ESS skal åbne døre indenfor life sciences og materialeforskning, skriver styrelsen for Forskning og Uddannelse i en pressemeddelelse.
Det er med den tanke i baghovedet Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterer universiteterne til at komme med bidrag til et fyrtårnsmiljø omkring ESS. Samlet er målet at der skal etableres 3-5 fyrtårnsmiljøer og nu kan man sende forslag ind til et af dem.
De indsendte forslag skal basere sig på forslag, der allerede findes i Dansk Fyrtårnskatalog, som blev udarbejdet i foråret-sommeren 2016. Her foreligger i øjeblikket syv forslag til mulige fyrtårnsmiljøer:
- Strukturbiologi og molekylær bioteknologi
- Kolloid- og Grænsefladeforskning: Fødevarer, Ingredienser og Lægemiddelformulering
- Hårde materialer i 3D
- Polymere og bløde materialer
- Magnetisme og kvantematerialer
- Funktionelle materialers atomare strukturer
- Analyse og metodeudvikling – dansk teoricenter
Samarbejde med erhvervsliv
Målet med fyrtårnsmiljøerne er, ud over at skabe videnskabelige excellence, også at sikre eksistensen af kapacitet til at varetage en række opgaver inden for brobygning og samspil med omverdenen. Fyrtårnene får en en stor grad af faglig bredde og fleksibilitet og skal kunne rumme forskellige kombinationer af funktioner og opgaver inden for life science og det materialeteknologiske område. Håbet er, at fyrtårnene får en faglig bredde, der rækker længere end ESS og neutronspredning generelt.
Men målet rækker også videre end forskningen.
Fyrtårnsmiljøerne skal således forestå for brobygning og samspil mellem dansk forskning, erhvervsliv og så forskningsfaciliteterne.
-Derfor er det helt afgørende, at de kommende års kapacitetsopbygning, sker i tæt dialog og tilknytning til dansk erhvervsliv og finder sted på områder, som er relevante for dansk erhvervsliv”, hedder det blandt andet i det danske fyrtårnskatalog fra 2016.
Det kunne fx være indenfor fødevare-, ingrediens eller lægemiddelindustrien.
Men i første omgang handler det altså om at komme med bidrag til et af fyrtårnsmiljøerne.
De indkomne forslag skal være styrelsen i hænde senest 5. april kl.10. Efterfølgende forelægges de Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI) med henblik på rådgivning ved at prioritere to-tre forslag blandt de maksimalt syv modtagne forslag. NUFI indstiller ét forslag til uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, som i sommeren 2018 beslutter hvilket fyrtårnsmiljø, der skal financieres.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.