politik

Kaos da DTU mistede veterinærberedskabet

Ifølge en ny redegørelse var der kaotiske forhold, da DTU sidste sommer mistede veterinærberedskabet

Af - 21. januar

Two young serious veterinarians wearing protective clothing holding syringes and glass bottles in sty

Fra 2020 er det ikke længere DTU, der skal varetage veterinærberedskabet i Danmark. Efter en konkurrenceudsættelse mistede DTU beredskabet til Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som var det eneste andet bud udover DTUs.

Beslutningen vakte stor harme hos DTU, der efter forløbet følte sig urimeligt behandlet.

Nu viser en tre sider lang redegørelse fra DTU, at forløbet op til den endelige afgørelse var præget af kaos, skriver Ingeniøren.

Redegørelsen er lavet efter at direktør Esben Egede Rasmussen hos Fødevarestyrelsen – der varetager udbuddet – har afvist, at der skulle være foregået noget forkert undervejs i forløbet.

Sagens kerne er, hvor store forsøgsdyr der skulle kunne rummes, og i hvor stort antal. Det er en bekosteligt affære, at have plads til at udføre forsøg på dyr på op til 300 kilo, som DTU var helt overbeviste om, var et krav for at vinde retten til at huse det fortsatte beredskab.

Den overbevisning havde de ifølge redegørelsen efter et møde i foråret 2016, hvor DTU spurgte til, hvilke typer faciliteter Miljø- og Fødevareministeriet ville stille krav om i tilfælde af en eventuel konkurrenceudsættelse.

Men efter konkurrenceudsættelsen er det blevet klart, at Danmark kan nøjes med et beredskab hvor der kun skal være plads til 15 kilo tunge dyr – resten kan klares i Barcelona med forsøg på spanske grise.

Konkurrenceudsættelsen skete efter at DTU i flere år i træk havde haft massive tab på veterinærberedskabet og mente at taksterne skulle hæves. Da Fødevarestyrelsen og DTU ikke kunne blive enige om, hvad der var en fair pris, endte det altså med et udbud, som DTU tabte.

Det er forløbet af denne proces, der er stor uenighed om. Blandt andet mente DTU at have fået påbud om, at bygge faciliteter til at huse de store dyr, som det nu endte med i stedet kan testes i Spanien.

– Vi mener, at vi er blevet udsat for urimelige vilkår. Fødevarestyrelsen har jo vidst, at vi planlagde efter noget andet i vores bygning, siger prorektor på DTU, Rasmus Larsen, til Ingeniøren.

 

Byret: Milena Penkowa får ikke sin doktorgrad igen.

Penkowa får ikke sin doktorgrad tilbage

Fredag blev der truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt den tidligere hjerneforsker på Københavns Universitet, Milena Penkowa, kan få sin doktorgrad igen. Den gik ikke, men hjerneforskeren vil nu anke sagen.

debat

Viden er samfundets drivkraft

I 2019 vil Dansk Magisterforening sætte ekstra fokus på vigtigheden af, at politiske beslutninger træffes på et solidt vidensgrundlag, skriver formanden