politik

Socialdemokraterne vil debattere universiteternes basisbevilling

Ønsket kommer på baggrund af, at Forsknings- og Uddannelsesministeriet har offentliggjort sin årlige “state of the union”-rapport

Af - 10. december

Mette Reissmann

Dansk forskning klarer sig overordnet set godt.

Den samlede offentlige ramme på 21 mia. offentlige kr. i 2017 lever op til  målsætningen om, at mindst 1 pct. af BNP bliver investeret af det offentlige i forskning og udvikling.

Samtidig bevæger de offentlige investeringer i forskning og udvikling sig i en opadgående retning og nærmer sig rekordåret 2015, hvor der samlet blev brugt 23 mia. offentlige kr.

Danske forskeres gennemslagskraft er også i topklasse målt på citationer per videnskabelig artikel. Her overgås vi kun af Island og Schweiz blandt OECD-landene.

Antallet af forskere i Danmark var i 2015 omtrent 42.000, hvoraf 17.800 arbejdede i den offentlige sektor, og 24.600 i erhvervslivet. 42.000 svarer i øvrigt til hele Silkeborgs population

Det er nogle af de store linjer i den bare 20 sider lange rapport, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har udgivet under titlen “Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2017”.

Den indeholder for kendere af området ikke store overraskelser, for den bygger på hovedpublikationen fra i sommer, ”Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse”, en anderledes velnæret rapport på 436 sider inklusiv bilag.

Det kunne være dejligt, hvis vi havde et længere sigte, så det ikke var en gang om året, vi skulle uddele forskningsreserven

Utilfredshed hos Socialdemokratiet
Det er da også en tilfreds minister der kunne præsentere rapporten. Kort tid efter den kom, kunne man læse i Politiken, at uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V), var yderst tilfreds med, at forskningsreserven i fremtiden “bliver større end nogensinde”.

Men det imponerer ikke Socialdemokraternes forskningspolitiske ordfører, Mette Reissmann.

– Det kunne være dejligt, hvis vi havde et længere sigte, så det ikke var en gang om året, vi skulle uddele forskningsreserven. Det kunne vi gøre f.eks. hvert fjerde år, så universiteterne har mulighed for langtidsplanlægning. Det giver langt de bedste resultater, siger hun med henvisning til, at f.eks. indkøb af nyt udstyr er dyrt og kræver et langvarigt mål for øje.

Men i mange målinger ligger Danmark jo flot i forhold til vores størrelse osv.?

– Jo, der er jo de der målinger, der viser det. Men det korte af det lange er, at der har været kraftige besparelser, siger hun.

Et presset system?
Overordnet set er der sket besparelser på uddannelses- og forskningsområdet, siden Venstre overtog regeringsmagten i 2015. Herunder har de årlige to-procentbesparelser været kilde til store frustration på landets universiteter.

Spørger man Socialdemokratiet, betyder det, at systemet presses alt for meget. De mener også at ministerens måde at se på forskningsreserven på, er forkert.

Overordnet set skal man ikke se en investering i forskning som et nødvendigt onde

– På visse universiteter skraber man bunden. Jeg kender godt til konsekvensen af få midler.  Så går du efter de sikre ideer. Det betyder, at det i højere grad er de ældre forskere, man belønner. Mange gange er det blandt de unges skæve ideer, at guldet kan ligge. Det betyder, at vi som samfund går i en nedadgående spiral, siger hun.

S efterlyser overordnet debat
Det danske bevillingssystem til universiteterne er en kompliceret størrelse, som består af offentlige fonde og basisforskningsbevillingen, som består af to dele.

Den ene er præstationsbetinget og afhænger bl.a. af, hvor mange publikationer, ph.d.’er og eksterne midler universiteterne kan producere og skrabe til sig. Den anden del er den “oprindelige” finansiering og er således “historisk betinget”.

Her får de “gamle” universiteter, dvs. Aarhus og Københavns universiteter og DTU mere end de “unge” nytilkomne, som f.eks. Roskilde, Aalborg og Syddansk Universitet.

Måden basismidlerne fordeles er en glidebane mod et mere hierarkisk universitetssystem, som foregår helt uden debat, vurderer seniorforsker ved Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet, Kaare Aagaard.

– Det er altid interessant at diskutere, hvor vi som samfund er på vej hen. Overordnet set skal man ikke se en investering i forskning som et nødvendigt onde, så jeg ser frem til debatten i Folketingssalen, siger Mette Reissmann.

Det sker den 14. december, og det er den nyligt udkomne rapport,  “Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2017”, der er emnet. Her vil Science Report også være til stede.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg