Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Nye regler for udenlandske forskeres bijob på vej

Mindre bureaukrati og nemmere vej til bijob for forskere er i vente i nyt regeringsforslag

Der var både hævede øjenbryn og trækninger i smilemusklen i den danske og den internationale presse hen over det sene efterår.

Årsagen var de danske regler for udenlandske forskere der bijobber. De udenlandske forskere fik nemlig bøder – både for at være  censorer og for at rådgive danske institutioner. Herunder folketingets skatteudvalg.

Det kunne virke absurd – ikke mindst i betragtning af, at vi som samfund, gør hvad vi kan, for at skaffe de klogeste hoveder til landet, for at sikre en fremtidige vækst.

Universiteterne frygtede ligefrem at bureaukratiet ville jage udenlandske forskere væk.

Politikere på stribe ytrede sig kritisk om reglerne – og de ansvarlige lovede at gøre noget ved det. Nu er der kommet et oplæg til et ændret regelsæt.

En af de store besværligheder ved den gamle ordning var, at man ved bijob skulle søge specifik arbejdstilladelse for hver enkelt ansættelse. Det ser nu ud til at blive ændret.

-Vi skal have gjort de her regler smidigere, så vi opretholder vores status som et attraktivt land for kvalificeret arbejdskraft. Det er klart, at når jeg bliver gjort opmærksom på, at vi har nogle regler, der spænder ben for det mål, så vil jeg gøre, hvad jeg kan for at ændre dem. Det håber jeg, at Folketingets partier vil være enige med mig i, siger Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i en pressemeddelelse.

Flere ændringer

Regeringens oplæg indeholder en stribe forslag, som alle sigter på at gøre systemet mere smidigt.

Et af dem er, at bijob fremover skal kunne klares med en enkelt arbejdstilladelse – så længe det falder inden for samme arbejdsområde. Omfanget af udenlandske forskeres bibeskæftigelse bliver i den forbindelse ubegrænset, modsat ikke-forskere, der højst må arbejde 12 timer om ugen med en bibeskæftigelse, der har sammenhæng med hovedbeskæftigelsen.

Flere af de forskere der har været idømt bøder for bibeskæftigelse, blev samtidig ramt af en forlænget karensperiode på tidsubegrænset ophold på 15 år.

Hvis de nye regler bliver vedtaget, vil udenlandske forskere ikke længere være omfattet af en forlænget karensperiode, selv om de har modtaget en bøde for deres ”ulovlige” bijob.

Udmeldingerne fra stort set alle partier i folketinget i det sene efteråret var, at reglerne burde laves om. Dermed kan man også forestille sig, at den lempelse, der er lagt op til i regerings oplæg, vil blive vedtaget uden alt for store falbelader.

Forsiden lige nu:

Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip

REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading