politik

Offentlig støtte til privat forskning virker

Professor har undersøgt 14 støtteordninger og konkluderer at de samlet har en positiv effekt

Af - 13. juni

Milliarder af offentlige kroner er gennem de seneste mange år kastet efter privat forskning i forskellige støtteordninger, som fx Innovationsnetværkene, GTS institutterne og Erhvervs Phd.er. De er løbende blevet evalueret – og har ofte vist at offentlige støttekroner virker.

Hidtil har vi dog ikke haft en reel og samlet forståelse af, om de tidligere analyser, der er lavet af støtteordningerne er gode eller ej. For første gang er der nu lavet en analyse af, om det er tilfældet. Og langt hen ad vejen har undersøgelserne været gode, selv om programmerne er forskellige, fortæller forskeren bag analysen, Hans Christian Kongsted der er professor på CBS:

-Igennem årene er der sket en løbende evaluering af programmerne, og det samler vi op på nu. Og det viser, at de tidligere analyser har været på et højt eller tilstrækkeligt niveau.

Den nye analyse ser på 14 forskellige støtteordninger, som viser en samlet stigning på 2,5% i produktivitet om året, i årene der følger en virksomheds deltagelse i programmerne. Imidlertid er der store forskelle mellem de varierende støtte-programmer, når man undersøger om de virker eller ej. Et af de succesfulde tiltag er innovationsnetværkene, som virksomheden Mobile Industrial Robots (MiR) har deltaget i:

-Da vi var ganske små, hjalp RoboCluster os rigtig meget – fx med at komme med til konferencer og messer, og især ved at udbrede kendskabet til vores virksomhed – og dét havde en enorm betydning, fortæller Niels Jul jacobsen, CTO i virksomheden.

Han er medlem af RoboCluster – ét af 22 nationale innovationsnetværk, som støttes af Uddannelses – og Forskningsministeriet.

Tanken bag er, at netværkene skal bygge bro mellem videns institutioner og erhvervsliv og på dén måde bidrage til øget innovation i Danmark.

Det er imidlertid ikke alle støtteordningerne, der kan vises at have den ønskede effekt, og i en enkelt støtteordning ”innovationsmiljøordningen”, har firmaer ligefrem en lavere overlevelse efter de har deltaget, sammenlignet med firmaer, der ikke deltog.

Bedre målinger af effektivteten

Analysen af de 14 støtteordninger ser på økonomiske effekter såsom antallet af søgte patenter, ansatte, produktivitet og bruttoomsætning for de deltagende firmaer. Den viser, at ud af de analyserede offentlige programmer kan man med de 10 vurdere, om de virker efter hensigten. Derned ligger Danmark godt internationalt. En analyse lavet af OECD viser, at kun 42 ud af 1700 undersøgte støtteprogrammer indeholdt tilstrækkelig information til at vurdere om de virkede eller ej:

Derfor kan vi nu godt blive bedre til at måle effekten af de her tiltag, mener professor Hans Christian Kongsted :

-For at det skal give et godt og klart svar, når man efter nogle år kigger tilbage på et program – for at se om det har haft en effekt eller ej, er det en kæmpe fordel, at man allerede når man sætter skibet i søen, gør sig overvejelser om, hvilke ikke-støttede virksomheder man kan holde støttede virksomheder op mod. Og så følge dem alle over tid, og se hvad der sker fx med deres vækstækst.

Men omvendt skal man også undgå at måle effekten for tidligt. En sidste vigtig anbefaling i rapporten er, at mange af evalueringerne er for kortsigtede, idet de søger at måle effekter på tidspunkter, hvor man næppe kan forvente at finde særligt store effekter – fx efter at programmet er kørt i 2 år.

En sidste vigtig take-home message er at gøre klart, hvad man ønsker at måle på, allerede når man starter ud:

-Hvis programmet er sat op til øge fx produktiviteten, så er det, det vi måler på, og så kan vi ikke løbe fra det senere. På den måde kan man holde politikerne lidt op på det der oprindelig var målet, slutter Hans Christian Kongsted.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg