politik

Rektorformand: Dagpengeregler kan svække universiteternes konkurrenceevne

Han bakkes op af formand for Dansk Magisterforening, der mener, at de nye regler gør Danmark fattigere som vidensnation

Af - 11. februar

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået ny skatteaftale, og en del af den vedrører regler for optjening af dagpenge. De nye regler kan ende med at få negative konsekvenser for universiteternes rekrutteringsgrundlag, når de nye dagpengeregler træder i kraft.

Det vurderer formand for Rektorkollegiet og rektor for DTU, Anders Bjarklev.

– Det er meget vigtigt for os som universiteter, at de regler, der vedrører vores ansatte, sætter så få begrænsninger som overhovedet muligt for at kunne rekruttere internationalt, siger Anders Bjarklev pointerer, at det endnu ikke er noget, man har haft tid til at diskutere i kredsen af rektorer.

De regler betyder, at man skal have opholdt sig syv ud af de foregående otte år i et EU- eller EØS-land for at have ret til dagpenge. For postdocs betyder det, at de ikke har den ret, hvis de en dag beslutter sig for at vende hjem og forsøge at finde arbejde i Danmark efter at have dygtiggjort sig i udlandet.

Hos Dansk Magisterforening får de nye regler heller ikke mange pæne ord med på vejen af formand Camilla Gregersen.

– Det nye opholdskrav er et stød til den danske forskerverden, som er international. Vi skal ikke lukke os om os selv som forskernation, siger hun.

Størstedelen af verdens allerbedste universiteter ligger i USA. På Times Higher Education-listen finder man 15 amerikanske universiteter på de øverste 20 pladser. Har en dansk forsker haft ophold et af disse steder, har hverken forskeren eller ægtefællen ret til dagpenge, hvis de en dag beslutter sig for at vende hjem.

– Det er vigtigt, at vi har nogenlunde lige adgang og mulighed for at rekruttere. Det spiller en væsentlig rolle for os som internationalt, førende forskningsinstitution. Hver gang der er begrænsninger på det, så er det selvfølgelig noget, der gør vores liv lidt sværere. Og her taler vi altså om det, vi kalder internationalt talent, siger Anders Bjarklev.

Et minus kan betyde meget
Det hører dog til sjældenhederne, at de allerstørste postdoc-talenter skal på dagpenge. I så fald er det typisk selvvalgt, siger Anders Bjarklev. Men det kan meget vel være relevant for ægtefællen.

– Hvis man en stille aften overvejer: Skal jeg tage til Frankrig, Danmark eller Japan? Er man i tvivl, hvis man kommer fra f.eks. Sydafrika, kan det være, at man krydser fordele og ulemper ind, og ét mere minus mere ud for Danmark kan måske betyde, at man ender i Frankrig i stedet, siger Anders Bjarklev.

Camilla Gregersen helt enig i disse betragtninger.

– Vi vil jo gerne have, at danske forskere får muligheder for at få ny international viden og inspiration fra udenlandske universiteter, også udenfor EU, ligesom det også er vitalt indenfor internationale private brancher som IT- og medico-området, at der er mobilitet internationalt.

Hvis man fremover er afsted i et år og nogle få dage, bliver man straffet ved, at der så går syv år, før man er dagpengeberettiget igen. Det er urimeligt, siger hun.

Der er dog én ting, som glæder Camilla Gregersen.

– Heldigvis omfatter kravet ikke dem, som er udstationeret for en offentlig myndighed eller virksomhed eller under uddannelse, men det er langt fra godt nok, siger hun.

Læs mere om skatteaftalen generelt.

De nye regler træder i kraft 1. jan. 2019.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg