politik

Risikofyldte europæiske bevillinger giver videnskabelige gennembrud

For 3. år i træk evaluerer det europæiske forskningsråd (ERC) sine uddelinger af forskningsbevillinger

Af - 8. juni

Det er en langvarig diskussion. Når man deler penge ud, hvordan sikrer man så den bedste forskning?  Altså den forskning, der skaber gennembrud og som mange mener, vi skal bygge vores fremtid på. I forskerkredse hører man ofte kritik af, at det kan være svært at få penge til den vilde ide, hvor man måske ikke kan pege på et konkret og brugbart resultat af forskningen nu og her.

Et sted man kan hente penge til højrisikoforskningsprojekter er de eftertragtede ERC-grants, der ligefrem beder forskerne tænke stort i deres ansøgninger – men også have en ide, der kan holde vand. I alt er der godt 13 mia. euro til uddeling fra 2014 -2020. Nu har ERC i en ny rapport – den 3. i rækken – undersøgt om der kommer noget ud af de mange, risikovillige penge.

Og det gør der.

Videnskabelige gennembrud

Rapporten viser, at 19% af de projekter, der blev støttet gav et videnskabeligt gennembrud, mens 60% af de 223 undersøgte forskningsprojekter gav et stort videnskabeligt fremskridt. Kun 1% af projekterne gav ikke nogen særlig ny viden.

Evalueringerne fra de foregående år (2015 og 2016) har vist større videnskabeligt impact, når det gælder deciderede videnskabelige gennembrud end 2017-rapporten.

Og spørger man til, hvad der definerer et videnskabeligt gennembrud frem for ”blot” et stort videnskabeligt fremskridt, bygger det på en kvalitativ evaluering fra rådets medlemmer.

Hvad rådsmedlemmerne synes

For at lave undersøgelsen kvalitativt og ikke bygge den på bibliometriske målinger, som mange andre gør, bad folkene bag undersøgelsen 76 rådsmedlemmer lave en vurdering af tilfældigt valgte projekter. De skulle svare på en række spørgsmål i stil med: ”Har forskningsprojektet udviklet nye reseachmetoder eller instrumenter?” og ”Ud over den videnskabelige impact, kunne projektet have andre typer af impact udover videnskabelig, fx på økonomi, samfund eller politik i fremtiden?”.

Dermed fremkom tallene som ligger til grund for rapporten, om end folkene bag nu løbende tager metoden op til revision. Det forventes i øvrigt, at der uddeles godt 7000 ERC grants, som vil have effekt for mindst 42000 forskere direkte. Indtil videre har 5 ERC grants resulteret i Nobel priser.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg