politik

Socialdemokratiet vil have ny globaliseringspulje

I et nyt oplæg til fremtidens forskning og uddannelse foreslår Socialdemokratiet bl.a. en ny globaliseringspulje, styrket fokus på offentlige private samarbejder og hjælp til små virksomheder

Af - 6. juni

I starten af ugen præsenterede Socialdemokratiet sit nye oplæg til en forsknings- og uddannelsespolitisk kurs frem mod den kommende valgkamp. Oplægget hedder “Vi lever af viden i Danmark” og er lavet på baggrund af en styregruppes anbefalinger.

En stor del af presseomtalen har hidtil fokuseret på, at der i oplægget foreslås at gøre op med de meget omtalte to-procents besparelser, der hvert år tvinger de fleste forsknings- og uddannelsesinstitutioner ud i adskillige krumspring og fyringsrunder for at få økonomien til at holde.

Men set fra et forskningsmæssigt synspunkt er der flere andre interessante foreslag.

Ny globaliseringspulje

I oplægget foreslår Socialdemokratiet at Danmark fokuserer på otte pejlemærker i fremtidens uddannelse og forskning.

Et af pejlemærkerne skal være en “ny langsigtet globaliseringspulje til gavn for forskning og innovation.” Med inspiration fra den første globaliseringspulje i 2006 betoner de socialdemokratiske penneførere, at brede politiske flertal og langsigtede aftaler er afgørende for at dansk forskning i fremtiden kan forblive i verdenstoppen.

Konkret foreslås det:

– Etablering af en ny langsigtet globaliseringspulje 2.0 med bred politisk forankring og en strategisk investeringsplan for investeringer inden for prioriterede områder og danske styrkepositioner, herunder tiltrækning af udenlandske topforskere. Globaliseringspuljen skal suppleres med flerårig bevillingshorisont.

Et andet kerneområde i Vi lever af viden i Danmark oplægget er “Mere forskning og teknologi ind i virksomhederne”.

Her foreslår folkene bag oplægget et øget skattefradrag for forskning og udvikling på samme måde som blandt andet kampagnen “Rig på ideer” allerede i efteråret 2017 slog til lyd for. Men i det nye oplæg holder man sig til et fradrag på 130 pct. og ikke 150 pct., som også har været nævn. I oplægget er det bla. formuleret således:

– Hvis vi fortsat skal have et højt niveau af viden, innovation og udvikling, skal vi sætte målrettet ind for at tilskynde virksomhederne til at investere i forskning og udvikling. Det er en forudsætning for at fastholde og skabe arbejdspladser, der udvikler og producerer varer, services, viden mm.

Derudover betoner oplægget at et fortsat stærkt samarbejde mellem det offentlige og det private er en nøglefaktor for at Danmark også i fremtiden vil have en høj velstand.

Offentlige private samarbejder i fokus

Med oplæggets egne ord:

– Offentlig-privat samarbejde er en dansk styrkeposition.(…) Samarbejdet er blandt andet afhængig af de uddannelses- og forskningspolitiske prioriteringer og indretningen af uddannelses- og forskningssystemet. Derfor er det afgørende, at de danske videregående uddannelser og forskningsindsatsen i Danmark løbende udvikles i lyset af globaliseringen, den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i øvrigt…

Et sidste fokuspunkt, som er interessant fra et forskningsmæssigt perspektiv er, at der de seneste år er sket en koncentration af den private forskning og udvikling i Danmark. Det betyder at langt færre virksomheder i dag forsker og udvikler mens nogle få, især indenfor industrien, har øget deres forsknings- og udviklingsbudgetter betragteligt.

Ifølge oplægget er det en helt forkert udvikling. I stedet bør de små og mellemstore virksomheder tilskyndes til at udvikle og innovere mere. Behovet skal ses i lyset af, at 92 procent af danske virksomheder er små eller mellemstore. Derfor bør der:

– Etableres faciliteter, hvor SMV’ere kan få adgang til at afprøve og få viden om mulighederne i de nye Industri 4.0 teknologier uafhængigt af specifikke leverandører. Det kan ske med inspiration fra de tyske ’kompetenzzentren’ og de svenske ’Testbed’.

Læs hele oplægget

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg