politik

Universiteter skal prioritere undervisning fremfor forskning

Udvalget om bedre universitetsuddannelser har netop fremlagt sine anbefalinger. Centralt blandt anbefalingerne står at universiteteterne skal have et langt stærkere fokus på uddannelse og mindre på forskning

Af - 12. marts

Efter næsten et års arbejde har uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds Udvalg om bedre uddannelse mandag fremlagt sine anbefalinger til bedre universitetsuddannelser i Danmark.

Målet er ifølge Søren Pind at sikre “universitetsuddannelser i verdensklasse” da han “både som politiker og forælder mener at uddannelse er noget af det allervigtigste” vi har.

Udvalget, der består af elleve medlemmer har hele 37 anbefalinger, der er samlet i seks overordnede temaer. Fælles for stort set alle temaer og anbefalinger er, at det handler om at erhvervsrette uddannelserne, så kandidater kommer hurtigere i job og Danmark får uddannet de kandidater som dansk erhvervsliv og virksomheder efterspørger.

Udvalgets formand, departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing, lagde ved fremlæggelsen af anbefalingerne vægt på, at uddannelse er en god investering for samfundet og at de danske virksomheder forventer at øge efterspørgslen på kandidater i fremtiden.

– Men de danske universiteter har ikke været gode nok til at tilpasse deres optag til erhvervslivets behov, var det centrale budskab fra departementschefen.

For at sikre at universiteterne i fremtiden laver bedre uddannelser, skal fokus internt på universiteterne i fremtiden flyttes fra forskningen og over på uddannelserne, hvis udvalgets anbefalinger ellers bliver fulgt.

Under fremlæggelsen henviste Agnete Gjersing til en undersøgelse blandt universitetsansatte, som viser at halvdelen af underviserne prioritere deres undervisning lavere end deres forskning og kun 13 procent har det omvendt.

– Der er et tydeligt behov for at opruste på undervisningssiden.

Det tal vil udvalget meget gerne have ændret, så der kommer et langt stærkere fokus på undervisningen på universiteterne, så forskerne bruger mere tid på undervisningen. Som Agnete Gering formulerede det ved pressemødet:

– Der er et tydeligt behov for at opruste på undervisningssiden.

Hvordan den ambition går i spænd med de tidligere udmeldinger om at dansk forskning skal være i verdensklasse og fokusere på det excellente var ikke tydeligt. Direkte adspurgt svarede ministeren ikke på spørgsmålet ved pressemødet. Men som ved tidligere lejligheder, blev det betonet, at de offentlige forskningskasser ikke skal forvente at blive øget de kommende år, tværtimod må universiteter og andre institutioner  indstille sig på at de omstridte årlige to-procents besparelser fortsætter de kommende år.

Anbefalinger er stadig kun anbefalinger og vil i løbet af foråret indgå i de politiske drøftelser, som kommer til at ligge til grund for et kommende udspil om bedre universitetsuddannelser i Danmark.

Som Søren Pind flere gange betonede:

– Der er ikke noget der ligger fast endnu.

 

Udvalg om bedre universitetsuddannelser, samlede anbefalinger

Universitetsuddannelser med høj værdi for den enkelte og for samfundet
1. At universiteterne løbende tilpasser antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet

2. At universiteterne udvikler flere tværgående kandidatuddannelser, der er særligt efterspurgte på arbejdsmarkedet

3. At Uddannelses- og Forskningsministeriet styrker vejledningsindsatsen med fokus på arbejdsmarkedets behov og et godt match mellem ansøger og uddannelse

4. At universiteterne offentliggør standardiserede oplysninger om løn, beskæftigelse mv.

Universitetsuddannelser, der imødekommer kompetencebehov på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden
5. At universiteterne indarbejder digitale kompetencer og teknologiforståelse i uddannelserne

6. At universiteterne styrker koblingen mellem teori og praksis i uddannelserne

7. At Uddannelses- og Forskningsministeriet etablerer et nationalt kompetencepanel

8. At Uddannelses- og Forskningsministeriet, universiteterne og aftagere i fællesskab udarbejder best practice for aftagerpaneler

9. At universiteterne styrker udbuddet af forskningsbaseret efter- og videreuddannelse til universitetsuddannede inden for særligt efterspurgte fagområder

Mere fleksibel uddannelsesstruktur og hurtigere veje til gode job
10. At retskravet på en kandidatuddannelse forlænges til at gælde f.eks. 2-3 år

11. At universiteterne får mulighed for at udbyde 1-årige ”overbygningsuddannelser” (60 ECTS) som ordinære heltidsuddannelser

12. At universiteterne tilrettelægger bacheloruddannelser, så de kan give umiddelbar erhvervskompetence

13. At erhvervskandidatordningen (ordinære kandidatuddannelser på deltid) udvides

14. At Uddannelses- og Forskningsministeriet undersøger fordele og ulemper ved, at universiteterne får større fleksibilitet i kandidatoptaget

Mere overskueligt uddannelseslandskab og styrket optagelsessystem
15. At universiteterne gennemgår uddannelsesudbuddet for at gøre uddannelseslandskabet mere overskueligt

16. At Uddannelses- og Forskningsministeriet belyser mulighederne for at forbedre optagelsessystemet

17. At universiteterne tilrettelægger bredere indgange til bacheloruddannelserne, hvor det vurderes fagligt relevant (FLERTAL)

18. At ordningen med bonus for hurtig studiestart (1,08-reglen) afskaffes (FLERTAL)

Høje ambitioner for uddannelse og undervisning
19. At universiteterne tilrettelægger uddannelserne med styrket fokus på formativ feedback

20. At universiteterne anvender relevante digitale teknologier i undervisningen

21. At universiteterne tilbyder mere undervisnings- og vejledningstid til de studerende på de uddannelser, hvor niveauet i dag er lavt

22. At best practice om studieintensitet undersøges og udbredes

23. At der skabes bedre mulighed for løbende bedømmelse af studerende med henblik på et øget læringsudbytte

24. At universiteterne får mulighed for at bruge studiestartsprøver på kandidatuddannelsen

25. At universitetsuddannelserne sammenholdes med højeste internationale niveau

26. At Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsætter en national indsats for at fremme de studerendes it-kompetencer og integration af digitale teknologier i de videregående uddannelser

27. At universiteterne styrker videngrundlaget for effekten af teknologi i undervisningen

28. At universiteterne i endnu højere grad videndeler om god undervisning mellem universiteterne

29. At universiteterne anerkender værdien af at skrive lærebøger

Stærke ledelsesmæssige rammer og anerkendelse af fremragende undervisning
30. At der indføres ret og pligt til pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling for undervisere på alle karrieretrin

31. At universiteterne anerkender undervisning på lige fod med forskning

32. At universiteterne reducerer brugen af eksterne lektorer, som ikke har en hovedstilling uden for universitetet

33. At universiteterne systematisk bruger studerendes evalueringer af kurser og undervisere til at styrke uddannelserne

34. At Uddannelses- og Forskningsministeriet etablerer en national pris for fremragende undervisning

35. At universiteternes mulighed for at ansætte af fuldtidsundervisere udvides i forhold til i dag (FLERTAL)

36. At ansvaret for at udpege studieledere forankres entydigt i den enstrengede ledelse (FLERTAL)

37. At ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet forankres entydigt i den enstrengede ledelse (FLERTAL)

Læs alle anbefalinger inkl. uddybende begrundelser for de enkelte anbefalinger

Læs hele udvalgets rapport

Byret: Milena Penkowa får ikke sin doktorgrad igen.

Penkowa får ikke sin doktorgrad tilbage

Fredag blev der truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt den tidligere hjerneforsker på Københavns Universitet, Milena Penkowa, kan få sin doktorgrad igen. Den gik ikke, men hjerneforskeren vil nu anke sagen.

debat

Viden er samfundets drivkraft

I 2019 vil Dansk Magisterforening sætte ekstra fokus på vigtigheden af, at politiske beslutninger træffes på et solidt vidensgrundlag, skriver formanden