samfund

50 mio. kr. til grønt samarbejde mellem regioner, virksomheder og vidensinstitutioner

Så brede samarbejder kræver god tid og meget relationsarbejde, erfarer organisationen Gate 21, der har fået pengene til at accelerere den grønne omstilling

Af - 29. april

Potentialet i Greater Copenhagen, en betegnelse der forener Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden, inden for grøn energi anses af mange for at være stort. En rapport fra 2017 slog fast, at der kan skabes i omegnen af 42.000 nye, grønne jobs frem mod 2035.

Med 50 mio. kroner til projektet FUTURE, vil organisationen Gate 21 og partnerskabet bag øge sandsynligheden for det sker:

-Det er et af vores største projekter nogensinde, og vi synes, det er et godt projekt, fordi det både fokuserer på indpasning af vedvarende energi og på den cirkulære omstilling af samfundet. Og så bliver det lavet i et samspil mellem det offentlige og private, forklarer Jesper Bøttcher, der er senior projektleder hos Gate 21, der er en partnerorganisation, som arbejder for at accelerere den grønne omstilling.

Projektet ”Fremtidens Intelligente Energi- og Ressource system (FUTURE) ” bygger på et forprojekt, der skitserede potentialer og udfordringer for den grønne omstilling i Greater Copenhagen de næste ti år ud i fremtiden. Siden fik projektpartnerskabet den store pose penge, og i dag består projektet af i alt syv cases, hvoraf de 4 er ”rene” energicases, 2 af dem er ”rene” affaldscases og den sidste case en blanding.

Energilagring i salt

For eksempel går en af casene ud på at afprøve forskellige energilagringsløsninger til individuelle bygninger, bl.a. lagring af energi i salt. Som regel oplagrer man varme i bygninger i vandbeholdere, men salt kan lagre 4-6 gange så meget energi på samme plads, og dermed bliver det nemmere at integrere mere vedvarende energikilder som sol og vind i vores energisystem:

-I casen indgår en virksomhed, der gerne vil kommercialisere et produkt, men ikke rigtig har et marked endnu. De offentlige partnere stiller bygninger til rådighed for tests, og DTU byg bidrager med viden samt opsamling og analyse af data, så virksomheden i princippet til slut står med et grundlag for en løsning, der måske kan sælges i storskala.

Andre cases handler om fx integration af vedvarende energi i større komplekse bygninger såsom hospitaler, eller har fokus på den cirkulære omstilling, hvor det fx. skal undersøges om resttekstiler, der ikke kan genanvendes i dag, kan blive brugt til nye cirkulære byggematerialer.

Mange partnere

Målet er over de næste tre år sammen med mere end 20 offentlige og private aktører, at udvikle og teste forskellige teknologier, værktøjer eller forretningsmodeller indenfor vedvarende energi eller udnyttelse af ressourcer. Det skulle gerne resultere i konkrete løsninger i fremtidens energi- og ressourcesystem, og projektet ligger dermed godt i tråd med regionernes målsætning om at energiforbruget i 2020 skal dækkes betragteligt mere af vedvarende energi.

Når denne brede type samarbejder giver mening, skyldes det, at kommunerne helt lavpraktisk ofte står med nogle problemer, de ikke ved hvordan skal løses, men som de gerne vil være facilitator for bliver løst. Virksomhederne har derimod en knowhow og vil gerne udvikle deres produkter, og tit og ofte kan forskningen medvirke til at skabe den virkelige omstilling:

-Ved at sætte offentlige og private partnere sammen med forskningsinstitutioner er der større chance for, at forskningsresultaterne bliver omsat til løsninger ude i samfundet, og det er sådan set hele essensen af at lave denne type samarbejder, forklarer Jesper Bøttcher.

Samarbejder tager tid

Så store samarbejder med så mange forskellige aktører kommer ikke af sig selv. Og med over 20 partnere i projektet, og en bred erfaring fra tidligere projekter, har Jesper Bøttcher en god fornemmelse af, hvad der skal til for at skabe resultatgivende samarbejder:

-Det er altid svært at få folk til at tale samme sprog, hvad enten man er miljøsagsbehandler i en kommune, konsulent i en privat virksomhed eller sidder som forsker. Det kræver, at man indgår i samarbejdet aktivt, for ellers opstår et mismatch mellem det, som den offentlige partner efterspørger, og det f.eks. en forskningsinstitutionen kan levere.

Det er en udfordring som løser sig ved at bruge tid sammen. Masse af tid. Allerede op til FUTUREs projektansøgningen blev der afholdt en række matchmakingarrangementer, så man kunne få dannet de rigtige cases og skabt stærke partnerskaber:

-I projektet har vi i opstartsfasen brugt meget tid på partnerskabet og på relationsopbygning, for det er nødvendigt for at samarbejderne lykkes. Indtil nu har vi ikke brugt ret lang tid på selve casene. Tiden frem til nu er især gået med, at partnerne lærer hinanden at kende, på at stille spørgsmål til hinandens cases og opbygge en tillid og få en stærk relation, slutter Jesper Bøttcher.

Projektet har et samlet budget på 6,78 mio €. Den europæiske regionale udviklingsfond Interreg ØKS finansierer 3,2 mio €, mens de tre regioner medfinansierer med 1,26 mio. Dertil kommer penge fra de deltagende virksomheder.

samfund

Flere humanister kommer i job

Siden 2010 er antallet af beskæftigede humanister steget med næsten 40 procent – men færre beskæftiger sig med forskning og udvikling

samfund

ESS mangler 1,7 mia. kr.

Det banebrydende forskningsanlæg i Lund, som blandt andet er ejet af Danmark, bliver mindst et år forsinket og står til en budgetoverskridelse på godt 1,7 mia. kroner