samfund

AU tester privat samarbejde om grundforskning

Aarhus Universitet samarbejder med erhvervslivet om at forske med et kommercielt sigte

Af - 14. marts

På iNANO ved Aarhus Universitet eksperimenterer forskere med at skabe relevant grundforskning på baggrund af problemer og udfordringer i industrien.

Sammen med en række førende danske virksomheder har forskere udviklet den første Open Science-platform, hvor industrien bliver inkluderet i universitetsprojekter. Formålet med platformen SPOMAN (Smart Polymer Materials and Nano-Composite) er at dele data, viden og resultater imens de bliver til.

SPOMAN er et pilotprojekt med forskere fra fire universiteter, 22 private virksomheder og to investeringsmiljøer, der kombinerer grundforskning med industriel innovation på en helt ny måde, som sikrer, at universiteterne og industrien for større nytte af hinandens viden.

SPOMAN var i centrum, da Ingeniørforeningen IDA og Tænketanken DEA havde inviteret til morgenmøde om ’Open Science og offentlige forskningsresultater’. Her holdte lektor Henrik Birkedal fra Aarhus Universitet oplæg om universitetets erfaringer med at samarbejde med erhvervslivet i et Open Science-perspektiv.

Der forskes for ca. 22 mia. kr. i den offentlige sektor i Danmark hver år, men hvorvidt samfundet får nok ud af de penge, er der mange holdninger til. Open Science er en samlet betegnelse for en bevægelse, der arbejder for at åbne den offentligt finansieret forskning mere op for offentligheden. Om åbenheden skal være total, også for deltagelse i selve forskningsprocessen, eller om åbenhed dybest set er et spørgsmål om transparens eller udvidet adgang afhænger fuldstændig af, hvem man spørger. Der er med andre ord mange grene af Open Science-agendaen, hvorfor dagens morgenmøde fokuserede på ét aspekt af den: åbenhed i mødet mellem universitetsansatte, forskere og virksomheder.

Vi deler åbne data, altså information, men ikke idéprocessen – den er kun åben for de involverede parter

Tanken bag universitetets implementering af Open Science med SPOMAN-platformen er, at der ligger nogle meget interessante forskningsspørgsmål i virkelighedens problemer. Derfor har universiteterne en grundforskningsmæssig interesse i at samarbejde med virksomheder, der kan præsentere et problem, som så definerer projektet.

Skræddersyet forskning
Det er ikke kun de offentlige universiteter, der kan drage nytte af samarbejdet. Også private aktører fra industrien ser fordele i at dele viden og resultater med et kommercielt sigte.

SP Group er én af de virksomheder, der samarbejder med Aarhus Universitet under SPOMAN-platformen. Det er især den udvidede adgang til grundforskning og ikke mindst muligheden for at yde indflydelse på samme, der er lyder tillokkende for private aktører. Det fortæller QA Manager i SP Group, Susie-Ann Spiegelhauer, da hun får ordet under morgenmødet.

Derudover har ingen ret til at patentere resultaterne, og det har også stor betydning især for virksomhederne, pointerer hun.

– Der er ingen bureaukrati i forhold til hvem, der ejer hvad og hvordan det kan bruges, siger Susie-Ann Spiegelhauer.

Det betyder dog samtidig, at konkurrenterne har adgang til de samme informationer, men den ulempe opvejes til gengæld af, at den deltagende virksomhed netop har indflydelse på grundforskningen. Som virksomhed er man med til at skubbe projektet i en bestemt retning, beskriver Susie-Ann Spiegelhauer, sådan at den forskning, der kommer ud af samarbejdet, først og fremmest er interessant for, i dette tilfælde, SP Group. Og rent forskningsmæssigt kan projektet være lige så interessant for universiteterne, mener hun.

– Der er selvfølgelig en generisk grundforskning, men projektet bliver stadig skræddersyet til noget, vi kan bruge som virksomhed, påpeger Susie-Ann Spiegelhauer.

Tillid er afgørende for åbenheden
Også i mødet mellem universiteterne og erhvervslivet et det store spørgsmål i en Open Science-agenda; Hvor åbent er åben? Og hvor åben kan og skal vidensdelingen være i sådanne samarbejder?

Åbenhed i videnskab kan være en driver, mener Henrik Birkedal, der også fortæller at åbne industriarbejder har stor succes i Aarhus.

Når universitetet samarbejder med industrien er det afgørende at blive enige om, hvornår man vil være åben i processen. Skal det først være, når der ligger et slutresultat klar eller allerede når projektet går i gang? Det handler ultimativt om graden af tillid mellem parterne, fortæller Henrik Birkedal.

– Alt den åbenhed er jo superfint, og de fleste af os vil jo gerne vise vores nogenlunde rene vasketøj frem, men helst ikke det snavsede, som Henrik Birkedal beskriver det. Derfor er det den tillidsskabende proces, der er afgørende for, hvor meget man lægger på bordet i sådan et samarbejde. Udgangspunktet er, at man gerne vil dele nogle problemer, men man vil også gerne selv styre hvilke.

Én ting er dog, hvor meget, der er åbent blandt de deltagende parter. Men adspurgt, hvor åbent projektet er for alle andre, lyder svaret fra Henrik Birkedal;

– Vi deler åbne data, altså information, men ikke idéprocessen – den er kun åben for de involverede parter.

Ultimativt deles alt data altså både inden for projektet og udadtil. Men når man deler videnskabelige data, er også måden, det bliver delt på, afgørende for den praktiske anvendelse af det.

– Hvis videnskabelige data bliver lagt uforarbejdet frem er det i virkeligheden bare en gang rod. Ligesom hvis en telefonbog ikke stod i alfabetisk orden. Så ville vi aldrig finde frem til den viden, vi har brug for. Derfor er det afgørende med et system, så åbne data også bliver reelt tilgængelige, forklarer Henrik Birkedal.

Et eksperiment i millionklassen
Susie-Ann Spiegelhauer fra SP Group fremhæver også tillid som en bærende faktor, og da hun bliver spurgt nærmere ind til, hvordan man fra virksomhedernes side sikrer tillid i samarbejdet, lyder svaret:

– Det handler om at snakke tingene igennem. Man skaber tilliden hen ad vejen i samarbejdet, siger hun og kigger fokuseret på dekan Niels Chr. Nielsen, fremfor spørgeren selv, imens dekanen nikker anerkendende i takt til hendes svar.

Dekanen har tidligere på morgenmødet fortalt om, hvad Open Science kan betyde for universiteternes måde at udføre forskningssamarbejde med omverdenen. Han mener, at det er vigtigt at få bragt forskningen ud i det virkelige liv, og dertil er Open Science-samarbejder en god metode.

Han nævner i den forlængelse, at ingen universiteter tjener nævneværdigt på Open Science-samarbejder, og at Aarhus Universitet selv investerer i de samarbejder, universitetet indgår i.

– Og vi har puttet en del penge i det, siger dekan Niels Chr. Nielsen.

Adspurgt af undertegnede, om han vil løfte sløret for, hvad ”en hel del penge” er, lyder svaret;

– Det er ikke et tocifret millionbeløb, hvorefter den rungende stilhed i lokalet får dekanen til at understrege;

– Det er heller ikke et trecifret!

Uden at komme universitets investeringer i Open Science nærmere, påpeger han, at Open Science er et supplement og et eksperiment, og at det ikke kan erstatte de samarbejder, universitetet ellers har med erhvervslivet, hvor – for eksempel – patenter og IP-beskyttelse kan være vigtige.

Konferencen fandt sted i Ingeniørforeningen IDA’s lokaler fredag d. 9. marts 2018.

Byret: Milena Penkowa får ikke sin doktorgrad igen.

Penkowa får ikke sin doktorgrad tilbage

Fredag blev der truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt den tidligere hjerneforsker på Københavns Universitet, Milena Penkowa, kan få sin doktorgrad igen. Den gik ikke, men hjerneforskeren vil nu anke sagen.

debat

Viden er samfundets drivkraft

I 2019 vil Dansk Magisterforening sætte ekstra fokus på vigtigheden af, at politiske beslutninger træffes på et solidt vidensgrundlag, skriver formanden