samfund

Forskere eksperimenterer med formidling

Forskere fra Aalborg Universitet har fået bevilling til at undersøge, hvordan forskning bliver mere tilgængelig for folk uden for den akademiske verden

Af - 7. februar

Hvilken rolle spiller skrivning inden for akademisk forskningsformidling? Det er det store spørgsmål, som optager lektor Ninna Meier og lektor Charlotte Wegener fra Aalborg Universitet. Sammen med den norske forsker Janikke Vedeler og Jenny Helin fra Uppsala Universitet har de modtaget 409.000 svenske kroner fra den nordiske sammenslutning af humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsråd, NOS-HS, til det nye projekt ”Open writing: The missing link on the open science agenda”, der handler om at skabe et nordisk forskningsnetværk med fokus på formidling af forskning.

Når forskere får lov at samarbejde på tværs af discipliner, kan de ofte have succes med at udvikle nogle løsninger ved at anskue en problematik fra forskellige synspunkter. Med den logik in mente vil Ninna Meier og Charlotte Wegener bringe forskere og praktikere sammen i nogle workshops for at adressere udfordringerne med at skrive eller formidle forskning, sådan at praktikere også synes, at de kan bruge det.

– I det her projekt skal vi specifikt beskæftige os med én del af akademisk skrivning, nemlig akademisk skrivning i kollaborativ praksis. I de tre workshops skal vi eksperimentere med og udvikle; hvad er det, vi kan, når vi sætter os sammen på tværs af forskning og praksis, fortæller lektor Ninna Meier, og fortsætter;

– Hvis vi tager professionshøjskoler som eksempel, vil forskerne i workshoppen for eksempel have de organisationssociologiske briller på i forhold til, hvordan for eksempel sundhedsvæsenet er organiseret og struktureret, imens praktikerne i workshoppen har nogle helt andre, men absolut også relevante, erfaringer med at undervise mennesker, der skal arbejde indenfor det her felt. Derfor er det relevant at få bragt begge perspektiver i spil, også i selve produktionen af formidlingen. Og det er noget af det, vi glæder os rigtig meget til at eksperimentere med.

Nye formater?

Målet om at gøre forskning mere tilgængelig må dog aldrig betyde, at forskere går på kompromis med kvaliteten i deres udgivelser, understreger Ninna Meier. Det handler derimod om at gøre formidlingen klarere.

Projektet, der løber indtil slutningen af 2019, er så nyt, at Ninna Meier endnu ikke kan komme med resultater eller delkonklusioner. Men ambitionen blandt forskergruppen er at gå ind i deres workshops med en generel åbenhed, også omkring formatet, så forskning fremover ikke nødvendigvis kun bliver formidlet på skrift.

– Når jeg samarbejder med praktikere får jeg ofte at vide, at de gerne vil lytte fremfor at læse. Så hvis vi sidder med nogle deltagere, der siger; det ville være enormt givende med en podcast eller en video af nogle samtaler mellem nogle forskere og nogle praktikere, så skal vi være åbne over for det. Produktet behøver ikke nødvendigvis være en klassisk forskningsartikel. Men det er ikke det samme som, at produktet bliver mindre analytisk eller relevant, beskriver hun.

Tilgængeligt for alle

Projektet udspringer af ”Open Science”-agendaen, der handler om at åbne forskning op til at blive mere demokratisk, så forskning i princippet er tilgængelig for alle. Grundtanken er, at når forskning er fundet med offentlige midler skal forskning også kunne gøre en forskel for samfundet generelt og ikke kun inden for det akademiske fællesskab.

– Jeg mener ikke, at alle nødvendigvis skal sætte sig ind i forskning. Det er en kæmpe opgave, fordi der produceres store mængder viden både nationalt og globalt. Men jeg synes, at det er en god øvelse at tænke over, at vi skriver på en måde, så det er muligt. Så den offentligt finansierede forskning, vi har, er tilgængelig, siger Ninna Meier.

I den sammenhæng interesserer Ninna Meier og Charlotte Wegener sig specifikt for, hvilken betydning akademiske skrivning har, og det har de begge forsket i gennem mange år, da akademisk skrivning fortsat er en af de primære måder, forskning bliver formidlet på.

– Lad os nu sige, at vi ikke beskæftiger os med skrivningens rolle i formidling af forskning, og vi forskere bliver ved med at skrive primært akademisk til vores akademiske miljøer, så risikerer vi, at folk, der ikke er i de akademiske miljøer, kan opleve at forskning er utilgængelig. Akademisk skrivning til de akademiske miljøer er selvfølgelig stadig en kerneopgave for forskere, men utilgængelighed kan være problematisk i en ”Open science”-diskussion, fordi vi risikerer at minimere andres adgang til at bruge den forskning, beskriver Ninna Meier.

DI efterlyser en langsigtet forskningsstrategi

Danmark har brug for en ambitiøs og langsigtet forskningsstrategi, mener Mette Fjord Sørensen. ”Det er jo ét eller andet sted en Globaliseringsstrategi 2.0., vi beder om”, siger hun og giver DI’s bud på, hvad dén skal indeholde

samfund

Geografisk nærhed giver bedre forskningssamarbejde

Der er gevinster at hente, hvis virksomheder og forskere ”flytter sammen”, når de samarbejder, viser nyt studie. For eksempel en større udveksling af tavs viden og bedre adgang til netværk og forskningsfaciliteter