samfund

Danske forskere publicerer færre kvalitetsartikler

Bedst i verden til videnskabelig publicering er Kina og USA

Af - 12. juni

I 2017-tabellen lå Danmark på en europæiske 11.plads og som nummer 21 på verdensplan. I den seneste måling fra 2018 har danske forskere produceret færre artikler end året før, og er dermed faldet en plads ned både globalt og på europæisk plan. Vi ligger nu henholdsvis på en 12. og 22 plads. Dermed ligger vi dårligere end lande som Holland, Sverige og Rusland, men foran fx Polen og Norge.

Ved at undersøge artikler i de 82 vigtigste tidsskrifter har Nature udgivet deres publiceringsindex for 2018. De 82 tidsskrifter er valgt dels ud fra hvor ofte de bliver citeret, men også ud fra en subjektiv vurdering i Nature Index’ panel af forskere. Sidste år var kun 68 tidsskrifter med i beregningen.

De vigtigste lande i verden når man ser på publikationer er ikke overraskende USA, Kina og Tyskland. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt at Kinas publiceringsindex er steget med over 13% i toneangivende tidsskrifter i forhold til året før.

Fjerde og 5. pladsen indtages af hhv England og Japan.

Øverst på listen over velpublicerende institutioner ligger Chinese Academy of Sciences, efterfulgt af Harvard University og Max Planck society. KU ligger på en 85. plads.