Danmark skal omsætte mere forskning til innovation

samfund

af | Forside, Politik, Samfund


Danmark skal udvikle en national strategi for forskning og innovation, hvis vi vil bevare positionen som ’innovation leader’. Advarselslamperne er begyndt at blinke gult på flere områder.

Overordnet går det godt med innovationen i Danmark. I en europæisk opgørelse over landendes innovationsevne, ligger vi nr. 3, kun overgået af Sverige og Schweiz. Så hvorfor ændre kurs, når dansk forskning og innovation soler sig i international anerkendelse?

Det er der flere gode grunde til.

Dykker man ned i statistikkerne fra European Innovation Scoreboard, vil man opdage, at vi halter bagefter på centrale parametre som fx produkt- og procesinnovation inden for små og mindre virsksomheder (SMVer). Her er Danmarks kurve dalet stødt siden 2010, og holdt op i mod de øvrige europæiske lande, er vi nede på en 15. plads.

Ifølge Thomas Bech Hansen, medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), er det helt essentielt, at videreudvikle innovationsstrukturerne for at fastholde momentum:

– For at kunne bevare den position, vi har i dag, bliver vi nødt til konstant at revurdere muligheden for at udvikle vores system med inspiration fra udlandet. Det udgør en afgørende risiko for Danmarks internationale placering, hvis vi læner os tilbage, mens flere lande opbygger systemer tilsvarende Irland og Schweiz, siger han.

Det var temaet, da den danske forskningsbranche i sidste uge samledes til konferencen ’Innovation i Verdensklasse’. DFiRs bestyrelsesformand, Jens Oddershede, slog takten an ved at tilføje et spørgsmålstegn bag ’verdensklasse’, hvilket markerede det tilbagevendende fokus for dagen: Hvordan kan vi sikre, at mere forskning omsættes til innovation?

 

European Innovation Scoreboard

 

Behov for et innovationssystem i balance
Er det en grundlæggende skepsis i vores kultur, der forhindrer os i at være stolte og dvæle ved vores udmærkelse, spurgte Thomas Bech Hansen retorisk, da han indledte præsentationen af konklusionerne fra DFiRs årsrapport.

For selvom Danmark samlet set ligger i spidsen, sakker vi bagud på en række afgørende parametre, der fremgår af de 25 indikatorer, som European Scoreboard (EIS) sammenregner. Vi er stærkt udfordret, når det kommer til at omsætte den offentlige forskning til anvendelig innovation i erhvervslivet, mens faktorer gældende videnskabelige publikationer trækker os opad.

I rapporten ”Viden i sammenhæng” fra 2016 lister DFiR 6 indsatsområder, som Danmark bør sætte ind på, hvis vi vil skærpe innovationsevnen yderligere fremadrettet:

  • Mål og prioritering
  • Delt eller samlet ansvar
  • Systemperspektiv – fra lineært system til økosystem
  • Formål, roller og effektmål
  • Offentligt-privat samarbejde og virksomheder med vækstpotentiale
  • Transparens

-Det er vigtigt at understrege, at de seks udfordringer er indbyrdes forbundne. Men de har en ting til fælles, og det er strategi. De kalder på strategi og vision. For hvordan kan vi diskutere prioriteringer, ansvar og transparens, hvis vores innovationsstrategi er uklar? Danmark har en fordel i et have velfungerende system og høje placeringer, men konteksten omkring vores innovation ændrer sig. Derfor må vi ikke gå i stå, siger Thomas Bech Hansen og tilføjer, at et velfungerende innovationssystem kræver både stabilitet og dynamik for at være i balance.

Inspiration fra udlandet
Skæver man mod Schweiz, der i år høstede førstepladsen på European Innovation Scoreboard, er innovationssystemet et ganske andet end i Danmark. Schweiz satser på at lade innovationen udvikle sig selv og de frie markedskræfter styrer hvilke virksomheder, der overlever. En såkaldt bottom-up strategi. De udmærker sig i særdeleshed ved at have stor risikovillig kapital og et attraktivt forskningsmiljø på universiteterne, der tiltrækker internationale topforskere og -studerende.

I et oplæg fra den schweiziske professor Dominique Foray, fra det teknologiske institut, École Polytéchnique Fedérale de Lausanne (EPFL), vægtede han især effekten af deres excellente og internationalt anerkendte forskningsmiljøer:

-Den videnskabelige produktivitet i Schweiz er meget høj, og det samme gælder effekten af forskningen. En af årsagerne til, at vi har opnået denne fremragende præstation er, at vi arbejder med en tosidet platform, der rekrutterer og forbinder dygtige forskere med dygtige studerende, siger Dominique Foray

Irland et af de øvrige lande, der skiller sig ud inden for innovation. Efter finanskrisen var landet presset og måtte lægge en ny strategi. Løsningen blev en fokuseret innovationsstrategi, hvor alle offentlige forsknings- og innovationsmidler rettes mod 14 prioriterede indsatsområder med vækst og jobskabelse som det overordnede formål.

Direktør for Science Foundation Ireland, Mark Ferguson, fremhæver, at det for Irland har været altafgørende at skabe en nær relation mellem forskningen og samfundet, og at skabe den tidligt:

– En af vores store udfordringer tidligere var, at vi producerede en masse studerende og forskere, som industrien ikke ville have. Innovationsstrukturen bliver derfor nødt til at afspejle en sammenhæng mellem hvad landet har brug for, og hvad systemet forsyner det med.

Fællesnævneren for Irland og Schweiz er erkendelsen af, at man som et lille land med tilsvarende lille økonomi er nødsaget til at fokusere innovationsindsatsen på udvalgte styrkeområder for at undgå overlappende indsatser og for stor spredning af de sparsomme ressourcer.

Derudover viser erfaringerne, at der er brug for klare mål og national koordinering for at kunne sikre en tydelig struktur for indsatserne.

Mellem forskning og innovation
Selvom der er bred enighed om, at en tættere relation mellem universiteterne og erhvervslivet tjener en fælles gode, er det stadig uklart, hvordan man fra politisk side kan sikre, at forskning og innovation bliver koblet bedre i fremtiden. På konferencen gav uddannelses- og forskningsminister Søren Pind sit bud på, hvordan regeringen kan støtte op om de nødvendige ændringer:

– Jeg tror, vi ser ind i en fremtid, der kræver en meget nær sammenhæng mellem den praktiske virkelighed og den teoretiske virkelighed. Så mens vi opretholder en stærk grundforskning, der trods alt har bragt os til den særposition, vi er i, skal der være en sammenhæng med omsættelighed. Regeringen kan legitimere, at man åbner dørene mellem universiteterne og industrien, og at det er noget, vi gerne vil. Tidligere var døren hermetisk lukket mellem de to verdener, men vi har ny virkelighed, der fordrer større udvekslinger mellem de to, siger Søren Pind.

Diskussionerne ved de runde borde i konferencesalen vidner om stadigt store og komplekse kløfter i det danske forsknings- og innovationssystem, men med DFiRs opfordring til at bidrage til udviklingsprocessen, står universiterne, politikerne og erhvervslivetslivet overfor en fælles opgave med at udviske spørgsmålstegnet efter verdensklasse.


(Visited 125 times, 1 visits today)

Last modified: september 11, 2017