samfund

Grundforskningsfond: det virker at have tillid til forskerne

Med over 25 år på bagen har grundforskningsfonden stor erfaring i at uddele penge, som skaber videnskabelig gennemslagskraft

Af - 2. juni

Siden 1991 hvor Danmarks grundforskningsfond blev skabt med en politisk bevilling på 2 mia. kroner, har mere end 110 centre modtaget penge til at tænke vildt. Et af fondens vigtigste mål er netop at skabe ”centres of excellence”, hvor enestående danske forskere får ro og penge til at skabe epokegørende forskning. I en tid med mere og mere fokus på evaluering og pres på grundforskning, sætter fonden dermed flueben ved meget af det, som forskerne sukker efter:

-Vi giver dem åbne rammer med meget tillid og fleksibilitet og åbenhed – og mulighed for at tænke langsigtet. Vi er meget imod new public management, at det hele skal detailstyres. Vi har tillid til forskerne, forklarer direktør for fonden Søren-Peter Olesen, og erindrer om at netop kombinationen af tillid, grundforskning og formidable forskere har været afsæt for nogle af de største opdagelser overhovedet.

Det gælder fx Niels Bohrs atommodel fra 1913 og den efterfølgende kvantemekaniske forskning, som ledte til en forståelse af halvledere, der i dag er årsag til 30 procent af verdens bruttonationalprodukt og baggrund for teknologier som GPS, laser, og computere.

Dream machine

Fonden står nu foran deres 10. uddelingsrunde, og har dermed også gjort sig gode erfaringer med at dele penge ud, så de får gennemslagskraft:

-Det virker at give tillid til excellente forskere. Vi har lært meget, men først og fremmest hvordan vi giver de bedste rammer for at lave excellent forskning – der synes jeg, vi har fundet en balanceret måde at hjælpe forskerverdenen med at få nogle spydspidser.

Men med støtten til de over 100 centre gennem tiden, mener Søren-Peter Olesen tillige, at fonden har en bredere betydning for dansk forskning – også for dem, der ikke får en bevilling:

-Når vi går ud og fortæller, at hos os skal ”forskerne bare finde det bedste projekt med de bedste mennesker” og ikke tænke så meget i hvad en bestemt fond vil have, så kan man tænke vildt. Man skal støbe den ide, man gerne vil forfølge i sit forskerliv. Og der tror jeg, vi virker som en ”dreammachine”, der frisætter nogle ideer, og husker forskerne på hvorfor, de til en start blev forskere. Der tror jeg, vi har en stor indflydelse, hvor vi hjælper med at sætte nogle drømme eller visioner ind i forskerverden, der også får unge forskere til at tænke i ”tænk hvis nu”…

Excellence, excellent – ide og leder

Når man skal ansøge om at få et ”center of excellence”, sker det i to tempi. Første del består af en interessetilkendegivelse fra forskeren til fonden, som behandles af bestyrelsen. Siden kan man blive inviteret til at skrive en fuld ansøgning, der siden behandles af udenlandske eksperter. Godt 6% af dem, der skriver den første ansøgning ender med penge til et center, mens godt 30-40% af dem, der bliver inviteret til en fuld ansøgning får succes. Der kan søges indenfor alle faggrene.

Hvert år uddeler fonden i omegnen af 430 mio. kr., og ordet der går igen og igen, når man taler med Søren- Peter Olesen om fonden er ”Excellent”.

Hovedkriteriet for at få pengene, der ligger i ca. 50-100 mio. kr. klassen pr. center, er da også ”excellence” – det vil fx sige en ambitiøs og nyskabende forskningside med potentiale til at kunne føre til egentlige banebrydende resultater:

-Frem for alt skal man have en excellent ide – en ide der kan brænde igennem. Den ide, der har gennembrudspotentiale som en erkendelse og en viden om den verden, vi lever i.

Men ud over den bragende gode ide, skal ansøgeren til et fremtidigt center tillige være nået langt forskningsmæssigt – fx nyde international anerkendelse og have særlige egenskaber:

-Det skal være den superexcellente leder, der kan drive det – én man ser op til, som kan samle folk omkring sig, og forstår hvordan man bygger en organisation op – så personen betyder rigtig meget. Og så skal de kunne levere på bundlinjen. Men samtidig skal de også være rollemodeller – de skal kunne samarbejde og tage sig af næste generation og ikke skygge for hele ”underskoven” af forskere.

Endelig skal centeret også have en størrelse som kan rykke noget – de nuværende centre er af varierende størrelse hvoraf nogle færre end 15 og andre flere end 60.

De fleste får 10 års bevilling

Selv om centrene nyder en stor grad af frihed, bliver der undervejs holdt godt øje med, hvordan udviklingen forløber. Centerbevillingerne er opbygget af to bevillingsperioder på henholdsvis seks og fire år. Efter fem år midtvejsevalueres centret, og efter ni år foretages en slutevaluering. Langt de fleste ender med at få 2. bevilling og dermed forlængelse af centret. Så høj en succesrate var der ikke, da fonden startede op:

-Hvis du går tilbage til i midten af 1990erne, hvor fonden startede, var det kun godt 50%, der fik gik videre, fortæller Søren-Peter Olesen

I dag får godt 90% bevilling nr. 2, og det tilskriver Søren-Peter Olesen blandt andet den store hjælp forskerne får med opbygning af organisationen:

-De fleste har jo aldrig prøvet det her før, så vi gør meget for at det skal lykkes for dem, blandt andet ved at afholde retreats, hvor nye centerledere kan lære af de erfarne. Vi blander os ikke deres forskning, men deres organisation – der hjælper vi dem virkelig! Og så holder vi dem op på, at de skal levere excellent forskning for at få 2. bevilling.

Af folk der har fået bevillinger gennem tiden kan blandt mange andre nævnes: Søren Brunak, Jens Kehlet Nørskov, Ole G Mouritsen, Bente Klarlund, Poul Nissen, Lars Arge, Dorthe Dahl-Jensen, Carsten Rahbek, Eske Willerslev  – og så den nuværende direktør, Søren-Peter Olesen.

Han tager i øjeblikket rundt på universiteter for at oplyse om den 10. uddelingsrunde, der har deadline 1 november.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg