samfund

Dansk forsker har ”nærmest ubegrænsede” midler til sin forskning i Kina

Lars Bolund er 74 år og får nu opkaldt et forskningscenter efter sig i Kina, der for alvor har fået øjnene op for mulighederne i stamcelleforskning

Af - 18. januar

Det er vitterligt ikke ham selv, der er hans yndlingsemne. Men han kan ikke løbe fra, at BGI Genomics, en af verdens største genvirksomheder, har valgt at opkalde deres kommende forskningscenter efter ham. Og navnet? Lars Bolund Institute of Regenerative Medicine.

– Det er næsten flovt at sige, men forskningsbudgettet er næsten ubegrænset. Det er af en størrelse, som man ikke ville drømme om i et universitetssystem i vesten, siger han.

Så flovt, åbenbart, at han end ikke vil sige beløbets størrelse. Men søger man rundt på internettet, finder man hurtigt ud af, at BGI i 2010 fik en bevilling – ikke et lån –  på 1,5 mia. dollars fordelt over 10 år fra den kinesiske udviklingsbank. Hvor mange af dem, der går i selskabets non-profit del, vides dog ikke.

Men målet for Lars Bolund Institute of Regenerative Medicine er inden for få år at have 100 ansatte. For nuværende er de fleste af dem kinesere, men Lars Bolund arbejder på at gøre forskningsmiljøet mere internationalt.

– Min erfaring er, at hvis flere nationaliteter og typer af personligheder er at finde på et institut, så er det godt. Det her er en virksomhed, som har med grundforskning at gøre, og som nyder fantastisk godt af globaliseringen, siger han.

Firmaet har hovedsæde i Shenzhen, men er i færd med at flytte til Qingdao, hvor også Lars Bolund-instituttet skal ligge. Det kommer til at bestå af i alt fem bygninger, hvoraf de første tre er færdigbyggede.

Kørekort, fleksibilitet og pension
I 41 år har Lars Bolund været professor ved Aarhus Universitet, men for nuværende arbejder han for BGI på fuld tid.

– Jeg er snart 74 år, men jeg har slet ikke lyst til at gå på pension. Da jeg fik dette tilbud, kunne jeg ikke sige nej. Jeg glæder mig hver eneste dag til at komme på arbejde, for det er nærmest dagligt, at man et eller andet sted i verden når nye milepæle, forklarer han.

Så længe jeg har gode folk omkring mig, som stadig synes, jeg kan bidrage, bliver jeg ved

For at han kan beholde sit virke også på dansk jord, har Aarhus Universitet været fleksible. Derfor er han nu ansat 20 pct. af tiden som ekstern professor ved universitetet, og derudover er han også adjungeret professor ved Københavns Universitet.

Regningen bliver så sendt til BGI, men ordningen betyder, at han kan få bevillinger og folk ansat på AU og KU.

– Så længe jeg har gode folk omkring mig, som stadig synes, jeg kan bidrage, bliver jeg ved. Jeg satser i hvert fald på at være her, indtil jeg bliver 80. Jeg har lige fået forlænget mit kinesiske kørekort, så hvis jeg kan køre i trafikken herovre, kan jeg nok også manøvrere mig ind på kontoret, siger han.

Salamandre, arme og det gode liv
– Vi har et stort problem i verden. Folk bliver ældre og ældre, og så får de gerne kroniske sygdomme, måske ligefrem op til otte i alt, inden de dør, hvilket er utroligt generende for patienterne og dyrt for samfundet. Derfor er regenerering af væv en helt central opgave, som kan forlænge den sunde, gode del af livet, forklarer Lars Bolund.

Derfor arbejder han og andre forskere med at omprogrammere celler, så kroppen kan blive i stand til at hele sig selv.

Det kan gøres ved f.eks. at lave bindevævsceller om til stamceller, som har to væsentlige egenskaber. For det første kan de foretage et ubegrænset antal celledelinger ved såkaldt mitose. For det andet kan stamceller modnes til at blive til andre typer celler og dermed potentielt erstatte syge eller døde celler andre steder i kroppen.

Kan man lave det med en menneskelig arm, så begynder det at være en fantastisk mulighed for sundhedsvæsenet

Den egenskab har salamandre til fulde, selv om det typisk kun er halen, man hører om. Men hvis den f.eks. mister et øje, kan det også gro ud igen.

– Kan man lave det med en menneskelig arm, så begynder det at være en fantastisk mulighed for sundhedsvæsenet, forklarer han.

Deng Xiaoping, Danida og supertankeren
Stamcelleforskningen blev grundlagt helt tilbage i 1960’erne. Men det tog væsentligt længere tid for kineserne at acceptere mulighederne i denne type forskning.

Men ideologisk set var der flere kameler, der skulle sluges for styret i Beijing, inden verdens mest folkerige land kunne rykke ind på stamcellemarkedet.

– Kineserne var dengang låst fast i en tankegang. Alle mennesker var ens, og hvis de bare fik en kommunistisk opdragelse, så blev de ens. Genetik var nyt. Men det var en fantastisk tid i 80erne, fordi Deng Xiaoping fik drejet supertankeren 180 grader, siger han.

Lars Bolund oplevede det på egen krop. I en periode i 1980’erne underviste han i genetik i Kina, og det var dengang med støtte fra Danida. Under hans vinger er der også udklækket mange kinesiske ph.d.-studerende på Biomedicin i Aarhus. Det var sådan, at kontakten til Kina blev skabt i første omgang.

– Det var ubegribeligt, at det lykkedes for Deng Xiaoping, så en del dygtige unge forskere fra Kina kom til vesten, siger han.

En af de første, der gjorde det, var Yang Huanming, der startede BGI. Han fik sin ph.d.-grad i medicinsk genetik ved Københavns Universitet i 1988, og herefter arbejdede han som post.doc. i Frankrig og USA, inden han grundlagde BGI i 1999. Siden er BGI-konsortiet nu vokset til at have intet mindre end 10.000 ansatte.