samfund

Dansk topforsker på Harvard: Sådan når du dit mål

Af - 17. september
Ligesom det er nemmere at lave spillefilm, hvis du er i Hollywood, hjælper det en forskerkarriere at rejse ud til de store, internationale laboratorier, siger dansk topforsker i USA.

Kasper Lage forsker i genetik og leder sit eget lab hos prestigiøse institutioner som Harvard Medical School og Broad Institute, der ’vil være på de fleste genetik-forskeres top tre liste’. Han anbefaler andre forskere og studerende med ønsket om en international karriere at rejse hen, hvor den banebrydende forskning finder sted, tidligt i karrieren.

– At være de rette steder på de rette tidspunkter er afgørende. Rejs ud og få et netværk – det bliver også nemmere at lave store spillefilm, hvis du er i Hollywood, siger han.

Hans forskergruppe udvikler computermodeller til at analysere genetiske data indenfor blandt andet kræft og psykiatriske sygdomme.

– I kombinationen af Harvard Medical School og Broad Insititute er det muligt at skaffe patientdata i den rette størrelsesorden, der er adgang til nye teknologier og også til den finansiering, der skal til for at arbejde med de helt store projekter, forklarer Kasper Lage.

Kasper Lage var blandt andet forskningsleder på 1000 genomes project, der i 2015 afslørede det hidtil største katalog over genetiske forskelle.

Social kapital er afgørende
Selv rejste han først ud, da han læste postdoc på Harvard. Han og hustruen, der også er biokemiker, og som også har en karriere i USA, har tre børn. Og Kasper Lage har aldrig selv haft en fem eller ti års plan:

– Det er meget svært at forudse, hvilke muligheder der vil dukke op, når man er i de rigtige miljøer, siger han.

Folk arbejder meget hårdt i de her miljøer, så arbejdstimerne er en stor del af det. Det kan skurre lidt i folks ører, men i virkeligheden er det, fordi miljøerne er meget kompetitive

Men han ville ønske, at han tidligt i studierne havde været opmærksom på netværkets betydning:

– Social kapital er afgørende for din karriere. Der er ikke noget fordækt i det – alle dygtige studerende kan gøre det. Men når man kommer i et af de store laboratorier, der har leveret banebrydende forskning over lang tid, så bliver man eksponeret for de rette mennesker – redaktører af tidskrifter, fonde og samarbejdspartnere fra den akademiske verden. Direktører for de store laboratorier bliver inviteret til betydningsfulde konferencer, og de introducerer deres studerende for deres kontakter og den opdaterede viden. Så jeg vil tro, det bliver noget nemmere, hvis man begynder at bygge det netværk op, allerede mens man læser på sin overbygning, siger han.

Work work work
Men naturligvis er netværk ikke nok. Der skal simpelthen også bare lægges mange timer i laboratoriet og foran computeren:

– Der skal skaffes penge, der skal skrives grants, der skal hyres folk, og der skal skrives artikler og det tager bare tid. Folk arbejder meget hårdt i de her miljøer, så arbejdstimerne er en stor del af det. Det kan skurre lidt i folks ører, men i virkeligheden er det, fordi miljøerne er meget kompetitive, og der foregår mange nye ting i forskning. Så man skal bare lægge timer i det for at følge med.

Selv gør han det ikke op arbejdstimer, så han ved faktisk ikke, hvor mange han lægger om ugen.

Forskelle på universiteter
For Kasper Lage er det lykkedes – men det var ikke givet fra starten. Han har selv skaffet finansiering til sin forskergruppe på Harvard Medical School. You eat what you kill – kalder de det, når man kun har de penge, man selv skaffer. Forskellen på kulturen på universiteter i Danmark og i USA var et benspænd for ham:

– Helt konkret var det problematisk for mig, at man ikke måler på, hvor i klassen de danske studerende ligger. I USA ved du, om du var den bedste eller nummer tre i din klasse, og det skriver du på dit CV, som du sender med, når du søger om penge til forskning, eller når du søger en fakultetsstilling. Og det er klart, når der ikke står noget om min placering på mit CV, så tror de amerikanske fonde og universiteter, at det ikke er gået særlig godt. Jeg har faktisk skrevet til Københavns Universitet for at få at vide, hvor i klassen jeg lå – men det vil de ikke ud med. Deres svar er blot, at jeg må forklare, at vi ikke ranker studerende i Danmark, siger han.

Den høje livskvalitet, man har i Skandinavien, betyder meget. Der er noget at miste ved at rejse– nogle er bange for at have en lav indtægt i en periode

Han har kæmpet med forskellene på et konkurrenceorienteret amerikansk system, der favoriserer de studerende, der klarer sig bedst, og et dansk system, der favoriserer den bredde gruppe af studerende.

– Når man som jeg, transplanterer sig selv over i et samfund, der er mere konkurrence-orienteret, så er der nogle benspænd, for i Danmark tænker vi lighed i uddannelsen. Men samtidig er det vigtigt at sige, at studerende, der kommer fra danske uddannelser, de klarer sig rigtig godt. Vi har jo offentligt betalte universiteter, der ligger flot i international ranking – det er et kæmpe privilegium, som jeg synes, de danske studerende skulle være bedre til at udnytte, siger han.

Hvor er danskerne?
Kasper Lage undrer sig derfor også over, at han møder så få danske kollegaer i USA.

– Der er masser af grækere, franskmænd og israelere. Men ikke særlig mange danskere, svenskere og nordmænd, siger han.

Kasper Lage har også et bud på en mulig forklaring:

– Den høje livskvalitet, man har i Skandinavien, betyder meget. Der er noget at miste ved at rejse– nogle er bange for at have en lav indtægt i en periode, siger han.

Det er lidt paradoksalt, synes han:

– Vi har jo netop en velfærdsstat, og det betyder, at danske studerende ikke risikerer at miste alt, hvis man ikke ender i en fakultetsstilling. Det er i skarp kontrast til mine kollegaer fra Kina, Indien eller USA, hvor man i højere grad udsætter sig selv for en risiko, hvis det ikke går. I USA er sikkerhed for dig selv og dine børn – sundhedsforsikring og den slags –  i høj grad bundet op på dit job. Sådan er det jo ikke i Danmark, siger han og tilføjer, at han håber, at flere studerende vil få øjnene op for, at det er vigtigt for forskerkarrieren at rejse ud.

Fakta
Kasper Lage: Lektor på Harvard Medical School, forskergruppeleder, direktør for Bioinformatics Massachusetts General Hospital Department of Surgery.

Uddannelse: Bachelor i Biokemi ved Københavns Universitet. Master i Humanbiologi ved Københavns universitet. Ph.d. i bioinformatik ved Danmarks Tekniske Universitet. Postdoc på Harvard Medical School. Forskningsleder på 1000 genomes project, der i 2015 afslørede det hidtil største katalog over genetiske forskelle. Kasper Lage sidder i ledergruppen på Stanley Center for Psychiatric Research of the Broad Institute of MIT and Harvard. Han er desuden konsulent for selskaber som Merck, Biogen og Google Life Sciences.