samfund

Humaniora-dekan: Vi kan ikke skære længere ind

Økonomiske nedskæringer er den største udfordring på humaniora og nu er smertegrænsen nået, mener KU’s nye dekan på Det Humanistiske Fakultetet

Af - 9. august

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet har pr. 1 august fået ny dekan. Jesper Kallestrup, der kommer fra en stilling som professor i filosofi ved University of Edinburgh, står nu i spidsen for et område, der er hårdt ramt både på økonomien og sit omdømme.

– Den største udfordring inden for humaniora er faktisk det økonomiske pres, feltet er under. Det er et voldsomt stort pres, og vi er ved at nå et punkt nu, hvor vi ikke kan skære længere ind, understreger Jesper Kallestrup.

Det er især dimensioneringen og omprioriteringsbidraget, som indbefatter et krav om en årlig besparelse på 2 procent, der gør ondt. De konstante nedskæringer gør det svært at levere den mængde tid, ressourcer og ansatte, fakultetet behøver. Og Jesper Kallestrup håber derfor, at man fra politisk side er ved at nå til den erkendelse, at smertegrænsen er nået.

– Konsekvensen af fortsat økonomiske besparelser bliver en udhuling af forskningens kvalitet og en forringelse af vores uddannelser, påpeger dekanen.

I løbet af de sidste fem år er antallet af optagne på humanistiske uddannelser faldet med 25 procent. Det dramatiske fald er primært en konsekvens af dimensioneringen og omprioriteringsbidraget, men også den vedvarede negative tone har påvirket nye studerendes syn på det humanistiske felt, mener Jesper Kallestrup.

– Humaniora er blevet talt ned i lang tid, både i medierne, industrien og fra politisk hold, siger han, men anerkender i den forlængelse også, at;

– I en periode førhen har vi givetvis produceret for mange studerende. Men ledigheden blandt humanister er jo faldet meget betydeligt i de senere år. Nu er vi kommet til et punkt, hvor vi ikke rigtig kan skære længere ind. Vi har sparet og effektiviseret over hele linjen.

Fejre succeserne  

Én ting er de økonomiske vilkår, men også synet på humaniora, vil Jesper Kallestrup gerne arbejde på at styrke. En del af den krise, humaniora befinder sig i, handler nemlig også om, at forskere måske ikke er gode nok til at udbrede de humanistiske succeshistorier.

– Vi gør det jo rigtig godt forskningsmæssigt, og vi formår at levere uddannelser af meget høj kvalitet. Så vi skal måske være bedre til at fejre vores succeser. Og så skal vi være gode til at kommunikere, hvad vi laver, og de resultater vi har opnået, på humaniora.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at humaniora bliver mindre relevant i fremtiden. Tværtimod, mener Jesper Kallestrup, som er meget optimistisk med hensyn til fremtiden.

– Jeg synes, humaniora har gennemslagskraft over hele linjen. Vores forskere publicerer i internationalt førende tidsskrifter ofte om emner af stor samfundsmæssig relevans, vi samarbejder tæt med erhvervslivet om forskningsprojekter, og vi rådgiver om policy og kommunikerer med offentligheden, siger han og påpeger med et smil;

– Man kan jo ikke tænde for Deadline uden, at det er en humanist, der kommenterer på ét eller andet.

Derfor vil den nye dekan gerne fortsætte den ”forholdsvis positive udvikling”, Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet er inde i for tiden. Det gælder især i forhold til det eksterne hjemtag af midler fra private fonde, hvor det går overraskende godt på humaniora.

– Vi har været rigtig gode til at tage midler hjem fra private fonde, for eksempel Novo Nordisk, Velux og Carlsberg. Det er måske lidt overraskende, fordi humaniora traditionel afhænger af de offentlige fondsmidler. Men det er en god ting, og den udvikling skal vi fortsætte her på fakultetet, siger dekanen.

Han forklarer selv den positive udvikling med, at fondene har fået øjnene op for vigtigheden af den humanistiske forskning.

– Det er dejligt at se fondene vise en interesse for projekter, der går på tværs og inddrager en humanistisk vinkel.

Et samlet universitet

I det hele taget er humanistisk forskning afgørende, hvis vi skal kunne forstå og forholde os til de store samfundsmæssige udfordringer. Især inden for Big Data, maskinlæring og kunstig intelligens er det vigtigt også at forstå den menneskelige dimension, og at kunne analyse og artikulere etiske eller kulturelle spørgsmål, mener dekanen.

– Selvom man har de tekniske færdigheder, skal man også kunne kontekstualisere dem. Mange af de komplekse spørgsmål som globalisering, klimaforandringer og internettet giver anledning til naturvidenskab og it-indsigt, men lige så vigtig er de humanistiske kompetencer.

Tværfaglighed er et ord, der går igen hos Jesper Kallestrup, fordi det også på mange måder beskriver den udvikling, der har præget humaniora i de senere år. At humaniora interagerer med andre områder, betyder imidlertid ikke et tab af værdi.

– Snarere tværtimod, jeg synes, interdisciplinaritet er berigende. Det ser du også på forskningen nu. Tag mit eget fag, filosofi. I gamle dage lukkede man døren og sad og tænkte i sin lænestol. Nu kommer man ud og snakker med folk fra samfunds- eller naturvidenskab. Så man går henover barriererne og skaber nye forskningsfelter, siger Jesper Kallestrup og tilføjer;

– Det er spændende, når man tænker hen over de eksisterende faggrænser. Jeg vil gerne have, at vi åbner mere op, så humaniora bliver del af et samlet universitet.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg