samfund

Hvad er humanioras rolle i fremtiden?

Ved en konference om humanioras rolle i verden blev spørgsmålet om, hvorvidt humanistisk viden kun er relevant i relation til andre videnskaber arrangementets store spørgsmål.

Af - 10. januar 2018

– I vores lille ekkokammer kan vi godt blive enige om, at det er vigtigt, det vi laver. Med det er ikke altid, hvad andre siger om os, påpeger professor i filosofi, Vincent Hendricks.

I foyeren på Carlsberg Akademiet i København er toneangivende forskere fra humanistiske fag samlet for at diskutere humanioras fremtidige rolle og relevans i verden. Omgivet af Royal Copenhagen-krus og utallige marmorskulpturer giver indbudte talere deres bud på vigtige begreber fra den humanistiske forskning, som er blevet en del af både vores sprog og vores måde at forstå verdenen på.

Vi taler alle i humanistiske termer uden egentlig at være klar over det.

Vi taler alle i humanistiske termer uden egentlig at være klar over det. Ordet ’nostalgi’ blev oprindeligt udviklet som en måde at beskrive, hvorfor immigranter følte sig nedtrykte i et nyt og uvant samfund. For de fleste er nostalgi et almindeligt ord i det danske sprog. Men for lektor i russisk litteratur, Tine Roesen, er det et vigtigt humanistisk begreb, som det stadig er relevant at forske i.

– Det er et begreb, der betød meget i 1800-tallet, hvor man skabte nationer og skulle finde ud af, hvad er vores rødder og hvad er vores nationale identitet. Og hvis man ikke har en national identitet, kan man dyrke en storhedstid, fortæller Tine Roesen. Det udspiller sig især i nyere østeuropæiske stater, som skal definere sig på ny i kølvandet på et kommunistisk styre, og derfor søger tilbage til den tid i historien, hvor de var store.

– I Rusland ser vi i dag, hvordan præsident Putin bygger sit styre op omkring en fortælling om en storslået fortid. Det gør han blandt andet med love, der beskytter nogle traditionelle værdier, som det oprindelige russiske sprog og ved at lovgive omkring homoseksualitet. Og Putin selv kan godt lide at fremstå som den store, stærke leder, der minder om de russiske zarer. Så han har kunnet bruge de nostalgiske forestillinger om den store autokratiske tid, som et middel til at skabe sit styre, forklarer Tine Roesen.

Fremtidens humaniora
De humanistiske studier på danske universiteter har over en årrække været udsat for markante besparelser og begrænsninger på optaget af nye studerende, og humanistiske uddannelser topper også på listen over dimittendledighed.

– Vi kan dårligt åbne en avis uden at læse om manglende kvalitet på humanistiske studier, som videnskabsjournalist og dagens ordstyrer, Lone Frank, beskriver det.

Udgangspunktet for konferencens første hovedtaler, professor Rens Bod fra Amsterdam Universitet, er også, at humaniora er under pres over hele verden. Under overskriften How the Humanities Have Changed the World tager han derfor fat på de store forandringer i verden, han mener er direkte forbundet med humanistiske studier. Heriblandt Darwins evolutionsteori, da det var ideen om at studere sprogs ophav, der ledte til tanken om et oprindeligt folk, ifølge professoren.

Diskussionen om humaniora er drevet af et behov for at forsvare og retfærdiggøre dens eksistensberettigelse

Den centrale diskussion på konferencen bliver på den baggrund, hvorvidt humanioras relevans først og fremmest skal ses i relation til andre videnskaber, eller om humanistisk forskning også fortsat har betydning indenfor humaniora.

– Diskussionen om humaniora er drevet af et behov for at forsvare og retfærdiggøre dens eksistensberettigelse, påpeger professor Stefan Collini fra Cambridge Universitet, der også mener at humaniora vil udvikle sig til at blive et elitestudie, hvis antallet af nye studerende bliver markant begrænset.

– Vi går ofte i forsvarsposition, men det er unødvendigt, understreger Vincent Hendricks, da han nogle timer senere får ordet. Selvom verden omkring os har forandret sig, har de grundlæggende felter indenfor humanistisk forskning ikke mistet deres betydning. Han fremhæver, at især forståelsen af, hvad identitet er, har forandre sig på grund af digitaliseringen og udvikling af sociale medier, og derfor er et begreb som identitet stadig et vigtigt forskningsfelt indenfor humaniora.

– Så det vi gør inden for humaniora, er det samme, som vi altid har gjort, men i et nyt lys, påpeger han.

Afslutningsvist understreger direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, vigtigheden af, at forskere kan få ro til at fordybe sig.

– Kravet om, at humanister skal levere på samme niveau som andre forskere, og at humanistisk forskning skal kunne omsættes en-til-en, går ud over kvaliteten af dansk forskning, mener han.

Derfor er det afgørende ikke, hvordan humanistisk viden kan bringes i spil indenfor forskningsverdenen, men i højere grad at kunne oversætte sin viden, så den kan udfolde sig på arbejdsmarkedet.

– Det er vel i sidste ende også definitionen på kreativitet, siger han smilende.