samfund

KU-rektor ser tilbage på sit første år i stolen

Rektoren glædes over den rolle, private fonde spiller, men ærgres over karakteren af den politiske opmærksomhed, der er omkring universiteterne

Af - 1. juli

Artiklen blev udgivet første gang d. 29. april 2018

Henrik C. Wegener tager imod på sit lyse kontor med moderne møbler og vægge, der er prydet med farverig kunst.

– Jeg var nødt til at rykke de gamle malerier af mænd med parykker ud på gangen og give kontoret mit eget præg. Og så har jeg altså brug for lys – masser af lys, fortæller rektoren på Københavns Universitet med et stort smil og armene højt i vejret.

Kontoret dufter endnu nyrenoveret, som var det en påmindelse om, at dets ejermand selv er alt andet end gammel i gårde.

Det er nu godt et år siden, at Henrik C. Wegener rykkede ind på rektorat-gangen i de traditionsbundne bygninger som ny rektor for Københavns Universitet.

– Du kan godt forsøge at forberede dig på at blive rektor, men jeg tror ikke, man kan gøre sig begreb om, hvad det er, før man sidder i jobbet, kan han hurtigt konkludere.

Privilegium med private fonde

På bagkant af sit første år i jobbet kan rektoren med ro i stemmen konstatere, at universiteterne i Danmark ”grundlæggende har udmærkede vilkår”.

– Vi er, sammenlignet med kollegaer rundt omkring i verden, forholdsvis privilegeret, fordi vi har de store private fonde, siger Henrik C. Wegener og fortsætter;

– De store private fonde er jo i gang med at overhale de offentlige. Det skal jeg ingen beklagelser give, for det er jo kun glædeligt, at vi er i den situation.

Rektoren, der selv er ph.d. i mikrobiologi, ønsker derfor heller ikke, at private fonde skal spille en mindre rolle inden for dansk forskning. Det afgørende er derimod, at der ikke bliver færre offentlige midler, fordi der er de private fonde til at udfylde tomrummet.

– Så længe vi holder os fast på, at målsætningen om 1 procent (af BNP, red.) virkelig er et gulv og ikke et loft, og man politisk bekender sig til det, så vil jeg være nogenlunde tryg, siger Wegener og understreger;

– Man må i hvert fald ikke gå under, for så tyder det på, at man vil lade de private fonde overtage. Det ville være meget uklogt.

Rektor glæder sig desuden over, at der er gode vilkår for at lave offentlig-private forskningssamarbejder i Danmark.

– Vi har forskningstunge virksomheder, som faktisk er i stand til at lave forskningssamarbejde. Særligt hele life science-klyngen er jo world-class, påpeger han.

Politisk opmærksomhed

Når Henrik C. Wegener ser tilbage på sin første tid i rektorstolen, kommer han også til at tænke på karakteren af de politiske diskussioner, han nu pludselig indgår i på et meget symbolsk niveau.

– Jeg tror ikke, at politikerne nogensinde har været så interesseret i universiteterne, som de har været i de seneste år, siger han og påpeger, at det vil sige;

– Interesseret på godt og ondt. Fordi politisk opmærksomhed er jo ikke nødvendigvis ønskværdigt.

Over de seneste år har vi bevæget os væk fra at give flere penge til forskning, hvor kvalitet har været i højsædet, og det har handlet om at optage så mange nye studerende på universiteterne som muligt. Det betød, at alle universiteter voksede, og man var hastigt på vej mod at have fat i 30 procent af ungdomsårgangen, beskriver Henrik C. Wegener.

– Og pludselig kommer der en bølge, der hedder; rolig nu, det kan godt være, vi sagde det, men vi mente det ikke. Nu skal vi lige bremse op.

Humaniora-bashing

Det har ført til en både ”irriterende og ærgerlig diskussion”, hvor man uberettiget har gjort humaniora til den evige syndebuk.

– Der er gået humaniora-bashing i det. Og når de politiske interesser hele tiden ændrer sig, bliver det besværligt for et universitet, som kræver en langsigtet planlægning og styring, siger rektoren.

Men det er alligevel ikke først og fremmest på universiteternes vegne, han er bekymret.

– Jeg er faktisk ked af, at mange unge mennesker får tudet ørerne fulde af, at det, de er gået i gang med at læse, ikke kan bruges til noget. Det er ikke rigtigt. Langt de fleste akademikere ender jo med at få et job, siger Henrik C. Wegener.

Rektoren, der har 18 års ledelseserfaring inden for universitetsverdenen, har ikke tidligere oplevet, at politikere blander sig så konkret og bruger mere energi på at tale nogen ned, frem for at tale nogen frem, som han selv beskriver.

Problemet er ikke, at man politisk gerne vil sætte nogle rammer og definere en retning for et universitet.

– Men de skal ikke begynde at tale vores enkeltuddannelser ned, det er ikke i orden, understreger rektoren, der håber, ”at vi er ved at være igennem det”.

En udfordring på 2 procent

Modsat kvaliteten af dansk forskning er kvaliteten af de danske uddannelser ikke på et tårnhøjt niveau, erkender han.

Det skyldes især, at universiteterne i en årrække har været underlagt et krav om en besparelse på to procent om året. Og det er en af de største udfordringer for de danske universiteter i dag.

– Økonomien i uddannelser bliver strammere og strammere, og vi har vanskeligere og vanskeligere ved at levere den kvalitet, vi egentlig er i stand til, siger rektoren på Danmarks største universitet.

Derfor ”klinger det også lidt hult”, når politikere udtrykker store ambitioner på området. Og Henrik C. Wegener håber, at der politisk er ved at være en anerkendelse af, at to-procents-kravet ikke kan blive ved på længere sigt.

Vision og strategi

Da Henrik C. Wegener lagde billet ind på rektorstillingen sidste år var det med udgangspunkt i en særlig vision for universitetet, som stadig eksisterer i dag.

– Jeg vil gerne skabe større sammenhæng i det universitet, jeg er blevet en del af. Og det er nok kun blevet tydeligere, efter jeg er kommet ind, siger han.

Henrik C. Wegener kom fra en stilling som prorektor på et andet universitet, Danmarks Tekniske Universitet, og han er derfor meget bevidst om, at valget af ham også betød et brud på en lang tradition for at vælge en rektor fra egne rækker.

– Jeg kom jo altså helt udefra som den første ud af 259 rektorer, siger han.

Det har derfor været afgørende for den nye rektor at bruge det første år på at lære sit universitetet at kende og at ”artikulere de fire hovedtemaer, vi har lavet en ny strategi omkring”, som han beskriver det.

Med den nye strategi vil KU fokusere på (1) at tiltrække, udvikle og fastholde videnskabeligt talent, (2) at KU skal være ét samlet og fokuseret universitet, (3) samarbejde og samfundsengagement og (4) at uddannelse skal have en tættere kobling til forskning og praksis.

Sidstnævnte er en ambition om, at undervisningen skal bevæge sig væk fra at være forskningsbaseret til at være forskningsintegreret, fortæller rektoren.

– Som studerende skal du kunne mærke suset fra forskningen fra dag ét. Der skal være en anden og meget mere konkret integration af forskningen i undervisningen, hvor studerende kommer tættere på forskningsaktiviteterne og får en mere intim forståelse af, hvordan ny viden skabes.

Adspurgt, hvad der hidtil er den vigtigste erfaring, Henrik C. Wegener har gjort sig som rektor på Københavns Universitet, lyder svaret;

– Du skal holde fast i, at der var noget, du gerne ville, fordi der er rigtig meget, du skal.

Tags:

politik

Her er Tommy Ahlers to-do liste

Fokusér på natur- og teknik-uddannelserne og skab bedre rammer for offentlige-private samarbejder, sådan lyder ønskelisten fra flere forskningsvirksomheder.