samfund

Databeskyttelses-forordningen kan give bedre forskning

Vi vil i fremtiden få bedre data, mener en ekspert – når vi er kommet på den anden side af et par indledende udfordringer.

Af - 24. maj

Landet over genlyder forskerkontorer af dybe suk og svedige håndflader i disse dage. Den nye databeskyttelsesforordning (GDPR) træder i kraft på fredag – og inden da skal al unødvendig data være slettet.

Det er imidlertid ikke kun arbejdsbyrden, der får forskerne til at sukke: For nylig udtrykte flere kilder her på Science Report bekymring for, at forskere og virksomheder kan komme til at slette data, som på sigt viser sig at være essentielle for forskningen.

Men faktisk er der også mulighed for, at pendulet vil pege i den helt modsatte retning – og at forordningen på sigt kommer til at forbedre forskningsdata. Dét mener i hvert fald databeskyttelsesrådgiver hos DeiC, Morten Eeg Ejrnæs Nielsen – som her sætter spotlys på forside af medaljen.

Fremtidens data bliver bedre!

-Jeg tror faktisk, at vi om nogle år vil få bedre – og mere korrekte – data, fordi både forskerne, virksomheder og offentlige myndigheder nu bliver motiverede til at få et bedre overblik over deres data og gøre deres data strukturerede, så de nemmere vil kunne bruges i fremtiden. Jeg kan allerede se nu, at mange virksomheder slår sig på, at databeskyttelsesforordningen er en ”gylden mulighed” for at få styr på deres data – og dét tror jeg også vil smitte af på forskningsverdenen.

Dermed refererer Morten Eeg Ejrnæs Nielsen til den bekymring, der har omkranset den nye databeskyttelsesforordning – og som bl.a. går på, at sletningen af personfølsomme data kan føre til ”historiske huller ” i det datamateriale, der vil være tilgængeligt for forskningen i fremtiden.

Morten Eeg Ejrnæs Nielsen mener tvært imod, at vi i den kommende tid vil finde metoder, der kan anonymisere data – hvilket vil gøre det muligt for forskere og virksomheder at beholde mere data i fremtiden:

-På sigt finder vi ud af en måde, hvor vi på samme tid beskytter data – men også kan bruge dem, lyder hans forudsigelse.

Og måske behøver vi ikke vente ret længe; På Center for Energy Informatics ved Mærsk McKinney Møller Instituttet er en ny metode, som kan anonymisere data, faktisk allerede under udvikling; en metode, som ifølge Mikkel Baun Kjærgaard – lektor på centret og en af metodens bagmænd – også vil kunne bruges af forskere, der arbejder med store mængder data på universiteter eller i virksomheder:

-Hvis du fx har en type data, der forholder sig til tid – det kunne fx være tidsstemplede energimålinger, temperaturmålinger, blodtryksmålinger eller medicinindtag over en tidsperiode – så vil du i mange tilfælde kunne bruge vores metode, forklarer han, og tilføjer at

-…Vores metode er ét eksempel, men jeg kender til flere metoder, der er under udarbejdelse, og som på sigt forhåbentlig gør det muligt at fordele data på anonymiseret og sikker vis.

Vi når toppen – men bjerget er stejlt

På nuværende tidspunkt sidder mange forskere dog med begge hænder på alarmknappen – og dét er der grund til et stykke tid endnu, nuancerer Morten Eeg Ejrnæs Nielsen.

-Jeg tror, at man på kort sigt vil opleve, at der er færre data tilgængelige. Mange virksomheder og organisationer er i tvivl om forordningen – og sletter derfor lige nu data efter devisen ”better safe than sorry”.

Og så bør mange forskere berede sig på, at de nye krav og regler vil kræve ekstra opmærksomhed, indtil databeskyttelsesforordningen er blevet en vanesag:

-Forskerne – og især humaniora og sundhedsforskning, som baserer sig meget på persondata – vil fremover især være udfordret af dokumentationskravet. Her er forskningen – ligesom hele den offentlige sektor – bygget op omkring at indsamle så meget som muligt og gemme det så længe som muligt. Dét må man ikke længere, og derfor er det – ikke kun for forskere, men hele vejen rundt – simpelthen et mindset, der skal ændres, pointerer Morten Eeg Ejrnæs Nielsen.

Rigtig mange tager sig lige nu til hovedet over dokumentationskrav og databehandlingsaftaler. Til dem giver Morten Eeg Ejrnæs Nielsen meget gerne et råd med på vejen:

-Som forsker skal du grundlæggende tænke på: Har jeg et formål med de her oplysninger? For hvis du fx er i gang med at networke med kollegaer inden for dét forskningsområde, dataen handler om; eller hvis du er i gang med at opbygge et forskningsprojekt – så er det helt ok at gemme dataen. Men dén dér Ph.D.-studerende, der gerne ville have dig som vejleder for 14 år siden – dén mail er der nok ikke så god grund til at gemme, slutter han.

Du kan læse mere om GDPR her

 

 

debat

Viden er samfundets drivkraft

I 2019 vil Dansk Magisterforening sætte ekstra fokus på vigtigheden af, at politiske beslutninger træffes på et solidt vidensgrundlag, skriver formanden